Close
Log Ind Opret Bruger

Bekymringer om økonomi

  • 3 august 2022, 12:27

    Jeg er gået ind i min 9. graviditetsuge i mandags. Min kæreste og jeg bor på 3. sal i en 2 værelses lejlighed, hvor der ingen elevator er – bare en hulens masse trapper. Jeg kan allerede nu mærke, at jeg bliver virkelig forpustet og svimmel på vej op af trapperne. Hvis jeg forestiller mig selv som højgravid, eller bare når baby er kommet til verden og skal bæres op sammen med indkøb osv.. Jeg ville så gerne leje en anden fin lejlighed i stueplan eller et rækkehus, så det hele ikke blev så bøvlet. Men jeg er bange for, vi ikke har økonomi til det.

    Både min kæreste og jeg tjener egentlig rimelig middelmådigt, men desværre har min kæreste en del gæld, som sluger nogle af pengene. Når baby kommer bliver det jo absolut ikke billigere.. + der skal være næsten 3000 kr. hver måned til institution også.

    Jeg kan mærke at jeg er virkelig ude af den og ked af det, fordi jeg er bange for, at vi ikke kan få det hele til at hænge sammen økonomisk. Og om vi egentlig er uansvarlige og sætte et barn til verden, når vi ikke svømmer i penge og store opsparinger..
    Muligheden er selvfølgelig bare at blive i lejligheden på 3. sal og SELVFØLGELIG kan vi også det. Men hvor ville jeg bare gerne bo under lidt bedre forhold.

    Andre der har erfaringer med bekymringer, økonomi osv. i forhold til første barn?
    Kan godt mærke det virkelig overtager alle mine tanker lige nu. Er så bange for, at vi slet ikke har råd til det barn..

    3. august 2022 kl. 13:36

    Regn på det.
    Hvad kan lade sig gøre?

    Hvad skal der til for at det kan lade sig gøre ? fx opsparing til indskud, spare på nogle udgifter, hvordan passer det i forhold til din kærestes gæld

    4. august 2022 kl. 06:06

    Som ovennævnte der er ikke andet at gøre end at regne på det og evt. se hvor i kan spare. Man behøver ikke og svømme i penge for at have børn, men man skal have i baghovedet at børn skal have ekstrem meget i de første par år, da de vokser hurtigt ud af tøj og sko, og hele skal have tøj der passer til vejret/sæsonen især når de starter i vuggestue.

    Og jeg kan virkelig godt forstå du ikke ønsker, at bo på 3. Sal uden elevator. Bor selv ret højt og hold da op det er hårdt. Jeg slæber du aldrig med noget op hvis jeg ikke har manden med mig. Så tager jeg kun mit barn, pusletaske og småting.

    Vi drømmer også om en lejlighed i stuen, men i vores kommune er boligerne ved at blive dyre og dyre 🤯

    4. august 2022 kl. 11:48

    Som andre skriver: frem med lommeregneren og læg en plan, skab overblik. Måske hormonerne får det hele til at virke lidt vanskeligere, end det egentlig er.

    At få et barn behøver faktisk ikke at være voldsomt dyrt – og langt det meste udstyr kan enten undværes, købes brugt eller laves selv.

    … Og vi er mange københavnerfamilier, som i generationer har overlevet at bo på både 3., 4., og 5. sal med småbørn – det skal nok gå alt sammen 😉

    6. august 2022 kl. 10:50

    Så dyre er børn heller ikke. Det er et spørgsmål om, at prioritere. Herhjemme køber vi tøj på udsalg eller vælger “mærketøj” fra. Jeg elsker babytøj fra Joha, men giver sjældent fuld pris for det. I stedet køber jeg tit tøj fra sidste kollektion som webshoppen skal have solgt ud af. For nyligt lykkedes det mig, at købe tøj helt ned til 40-50 kr. pr del. Og det var noget rigtig sødt pigetøj fra Joha. Men fra foråret, så derfor skulle det væk.

    Til vores lille dreng synes jeg det har været udfordrende, at købe genbrugstøj. Men jeg har fået en del foræret som blev brugt flittigt fordi, at jeg blev for nærrig til, at købe nyt.

    Vores dreng bruger Libero Comfort, og det synes jeg heller ikke springer vores budget selvom, at jeg tit hører om hvor dyre blebørn er. Og vi er på ingen måder en familie med den største indkomst eller opsparing. Vi kan fint klare os uden de tilskud staten giver hvis, at de forsvinder en dag.

    Vi boede også på 3. sal da vi ventede vores første. Og det kunne sagtens have gået. Men det ville have været et helvede, at slæbe barnevognen op fra kælderen hver gang. Nu bor vi i vores eget hus, og det har gjort det hele lettere. Hvis ikke vi havde købt hus havde vi nok lejet et rækkehus, så det lyder da som en fornuftig plan. Men ja, ventelisterne til rækkehusene er lange og indskuddet er heller ikke billigt. Så hvis i står med gæld, kan i måske lægge en plan så det kan lykkes alligevel.

    Herhjemme har vi ikke TV-signal. Vi har heller selv ikke den største garderobe, og vi køber oftest møbler i genbrug eller IKEA. Tænker bestemt, at man kan komme langt ved, at holde sin livsstil på et minimalistisk niveau uden, at man skal undvære alt for meget.

    6. august 2022 kl. 11:00

    Min mand og jeg er rigtig gode til, at bruge penge. Så det var en stor hjælp for os, at vi fik taget os sammen til, at undvære alle de unødvendige “luksusting”, og fik lavet en god opsparing da vores søn kom. For vi stod virkelig og skulle bruge pengene til sidst. Jeg havde forelsket mig i en brugt Oddervogn, men min mand insisterede på, at barnevognen skulle være helt ny. Og den gav vi alligevel over 13.000 kr. for. Tror vi endte med, at bruge over 40.000 på nyt babyudstyr fordi, at min mand er så sart selvom, at han godt kan sidde i en sofa fra genbrug. Så vi måtte skære ned på dyr mad og restaurantbesøg. Vi levede virkelig sparsommeligt den sidste tid inden vores søn kom.

    24. oktober 2022 kl. 23:32

    Jeg tilslutter mig hvad de andre skriver, med en lille præcisering: det er altid nemmere at spare end at tjene mere.

    Jeg har selv skullet virkelige optimere min økonomi og regne grundigt på det hele for at kunne realisere min fremtidsplan med nyt studie der kommer til at vare mindst 6 år, ingen SU og lidt deltidsarbejde.

    Og nogle af de punkter hvor man kan spare en del, hvis man går ind i det er:

    – Forsikringer

    – Abonnementer, streamingtjenester, TV-pakke

    – Mobilabonnement

    – Transport

    – Evt. Internetpakke

    Tit har man altså mere af det hele end man har brug for, og forsikrings- og teleselskaber står i kø for at hjælpe én med at beregne, og tilbyde én den bedre pris, hvis man rækker ud til dem.

    Det er også min erfaren, at man kan opnå bankens velvilje til fx lån til indskud, selvom man ikke har den bedste økonomi, hvis man kan vise dem beviser på at man har ændret sin livsstil til en meget mere økonomisk fornuftig end min fx var før; beviser fx i form af at man pludselig har sparet nogle penge op over nogle måneder.

    Måske har I allerede godt styr på alt dét her, og så beklager jeg hvis det er overflødigt – men ellers skal det siges at ovennævnte spareøvelser ikke bare er gjort på én gang, og at det kan betale sig jævnligt at tage et kig på. Jeg justerede både i marts og igen her i august og september og har opnået besparelser på hhv. godt 900 kr. om måneden i første omgang og nu næsten 1700 kr. om måneden, takket være ny fagforening der åbnede for nogle andre forsikringsmuligheder.

    Jeg er også flyttet, for dét med at shoppe efter den bedre boligmulighed og slå til når den byder sig, er virkelig også økonomisk afgørende; det er sgu mange penge der går til dén der husleje hver måned, og heldigvis hænger pris ikke altid sammen med hvad man får – man kan godt være rigtig heldig i de fleste byer, hvis man holder øjnene åbne og trækker på sine kontakter.

    Jeg har i øvrigt hørt flere af mine venner klare sig nærmest uden at bruge penge på babytøj de første to år, fordi bekendte havde aflagt tøj de kunne få, eller de skrev ud på facebook og søgte tøj i forskellige størrelser og nærmest fik mere end de kunne bruge 🙂

    Der findes masser af løsninger hvis man tænker lidt kreativt; kan man ikke gå igennem døren i en mur, så må man prøve om man kan kravle over, grave sig under, gå udenom eller slå hul i muren, hehe 😉

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.