Bækkensmerter kontra bækkenløsning

 Bækkensmerter kontra bækkenløsning?
Hvad er hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvad gør jeg?

I det nedenstående vil jeg forklare lidt omkring de forskellige problematikker der kan komme i bækkenregionen – så til de nysgerrige eller jer med problemer – så fat mod, og læs denne laaaange tråd igennem 

 Jeg starter ud med en gennemgang af anatomien og derefter bækkensyndromerne punkt for punkt. 

God fornøjelse 

Bækkenets anatomi

Bækkenet (pelvis) består af tre knogler: To hofteben (os coxae) og korsbenet (os sacrum), tilsammen danner de bækkenringen. Derudover sidder der den lille forlængelse halebenet (os cyccygis) på korsbenet.

Der er tre led i bækkenet: To sacroiliacaled (SI-led) samt symfysen.

Bevægelsen i de tre led er små. I SI-leddene snakker vi ca. 2-5mm, hvor symfysen ikke er et ægte led, men forbundet af fibrøst brusk.

Hertil en lille illustration (Bækkenet er her set forfra).

Sacroiliac joints = SI-led, Symohysis pubis = symfysen, Femur = lårbensknoglen

 

Bækkenets funktion

Bækkenets hovedfunktion er stabilitet.

Det sidder lige i midten og er forbindelsen mellem overkroppen og underkroppen. Derfor skal bækkenet kunne klare at overføre vægten fra hele overkroppen og hovedet til benene. Derudover skal det kunne modstå de påvirkninger og kræfter der kommer fra overkroppen og underkroppen.

 

Bækkensmerter hos gravide

Selve betegnelsen bækkensmerter dækker i daglig tale over rigtig mange ting. Fx, bækkenløsning, graviditetsrelaterede bækkensmerter, symphysiolysis, begyndende bækkenløsning mm.

Det er nødvendigt at så klassificeret smerterne i forskellige anerkendte diagnoser eller syndromer – for at kunne give den rigtige behandling. Bækkensmerter er ikke bare bækkensmerter og giver samme smerter – det kommer fuldstændig an på hvor de sidder og hvilket smertesvar den enkelte har.

 

Bækkensmerter er opdelt i følgende grupper:

• Bækkenløsning: Smerter fra alle tre led (symfysen + de to sacroiliaca-led)
• Symfyseløsning: Smerter fra symfysen
• Smerter fra ét sacroiliaca-led
• Smerter fra begge sacroiliaca-led

 

Bækkenløsning: Smerter fra alle tre led (symfysen + de to sacroiliaca-led)

Ca. 6% af alle gravide får bækkenløsning.

En gravid med bækkenløsning har ikke nødvendigvis lige ondt i alle tre led – men der er smerte fra alle (ellers er det ikke bækkenløsning).

Typiske symptomer er en langsom og snigende symptomdebut. Smerterne er som regel værst om aftenen og er belastningsrelateret. De opstår hyppigst mellem uge 15-25, og der vil stort set altid være en gradvis forværring i symptomerne frem til fødslen (medmindre der aflastes).

Smerterne kommer ikke præcist efter eller under den belastning, der udløser smerterne, men kan komme fx om natten eller et stykke tid efter en given aktivitet er udført.

I starten er det mest voldsomme bevægelser og belastninger, der udløser smerte. Beskedne belastninger der laves i en længere periode kan dog også godt give smerte (fx gang, trappegang, tage tøj på, sidde med krydsede ben).

Bækkenløsning er en diagnose der skal tages alvorligt og man bliver ikke automatisk rask efter fødslen. Et halvt år efter fødslen, vil smerterne kun være forsvundet hos ca. halvdelen af de gravide der har haft bækkenløsning i graviditeten.

Har man haft bækkenløsning i en graviditet, siger grundreglen, at så får man det også i den næste. 

Behandling af bækkenløsning: Foregår i starten som regel hos en fysioterapeut, og i nogle svære tilfælde er der en tværfaglig behandling mellem en fysioterapeut og en ergoterapeut. En fysioterapeut vil kunne instruere dig i øvelser der gavner dig og din krop, og som formindsker forværring af tilstanden. Derudover kan fysioterapeuten anbefale hjælpemidler til de der ville drage nytte af sådanne.

I de situationer du ved provokerer bækkensmerter, er det en god idé at indøve et andet bevægemønster. Her er lidt teknikker og huskeregler:

 

Den vigtigste: Tæer, knæ og næse skal altid vende i samme retning!

Og ellers:

 

–       Gå med korte skridt

–       Din siddestilling skal altid være symmetrisk. Dit bækken, lænd og dine lår skal altså være placeret på samme måde både højre og venstre side – så der er symmetri. Dvs. Ikke noget med korslagte ben eller vrid i lænden.

–       Brug elevatoren hvis der er en. Hvis gang på trapper ikke kan undgås, kan det hjælpe et tage et skridt af gangen (altså højre fod op på trinnet ovenover, stil venstre fod ved siden af højrefod – så kun ét trin af gangen, og begge fødder skal ramme samme trin). Det går langsomt, men sikrer større stabilitet i bækkenet.

–       Brug cyklen i stedet for at gå. Skal du handle, så tag cyklen med og hav varene på cyklen på vejen hjem – så du ikke selv skal gå og slæbe på dem. Lad cyklen gøre det tunge arbejde.

–       Når du sætter dig ind i bilen eller stiger ud, så læg evt. en plasticpose på bilsædet ind. Det nedsætter gnidningsmodstanden, og du kan bedre have benene samlet når de enten svinges ind under rattet eller ud af bilen.

–       Undgå lave stole

–       Fordel vægten lige på begge ben ved stående aktiviteter – ikke noget med at stå og hænge på det ene ben!

–       Undgå så vidt muligt asymmetriske bevægelser, let foroverbøjning, vrid i lænden, skub og løft, støvsugning, tøjvask, større indkøb og lignende.

 

Ved bækkenløsning skal kroppen aflastes og det er også derfor mange gravide bliver sygemeldt (helt op mod 92% af gravide med bækkenløsning sygemeldes på et tidspunkt i graviditeten).

Aflastning er dog ikke lig med inaktivitet, og derfor er det vigtigt at holde sig i gang inden for smertegrænsen.

Øvelser på bold hvor mavemusklerne og bækkenbunden trænes anbefales til gravide med bækkenløsning inden for smertegrænsen.

 

Symfyseløsning: Smerter fra symfysen

Ved symfyseløsning er der smerter fra symfysen.

2,3% af alle gravide får symfyseløsning.

Smerterne opstår hyppigst i 3. trimester – men kan også opstå før. Gennem graviditeten vil symptomerne oftest forværres gradvist indtil fødslen.

Den gravide vil ofte beskrive at det er svært at tage tøj på, vende sig i sengen og sidde med krydsede ben. Den gravide får ofte smerterne som  beskrives ”som at falde ned på stangen på en cykel”.

Størstedelen af gravide med symfyseløsning er smertefrie umiddelbart efter fødslen, og kun en måned efter fødslen er stort set alle smertefri. Der er ingen sammenhæng mellem symfyseløsning i en graviditet, til at hun også får det i næste.

Behandling af symfyseløsning: Behandlingen foregår oftest hos en fysioterapeut og er på mange område det samme som for kvinder med bækkenløsning.

Dog er sygemelding meget sjældent en nødvendighed, da man ved at tænke sig om og være obs på sin krop kan undgå de fleste smerter.

At ligge i senge og være passiv medfører at muskler og led bliver slappe – derfor er det vigtigt du bruger din krop inden for smertegrænsen. Et i forvejen løst/slapt led har ikke brug for at blive mere løst eller slappere!

 

Smerter fra ét sacroiliaca-led (også kaldet enkeltsidig SI-ledssyndrom)

5,5 % af alle gravide får syndromet.

Smerter fra ét SI-led kaldes også populært  ”låst” sacroiliacaled eller ”sublukseret” sacroiliacaled. Men det kan så diskuteres om det rent faktisk er låst eller sublukseret leddet…

 

Symptomerne kommer oftest meget pludseligt, hvor smerten udløses af en kraftig belastning, eller en enkelt bevægelse (fx en foroverbøjning med rotation til den ene side).

Modsat de andre graviditetsbetingede smerter, vil mange kvinder kende denne smerte fra et tidligere tidspunkt i deres liv. Smertens lokalisation kan udpeges meget nemt, med centrum i det ene SI-led.
Smerterne beskrives ofte stikkende, sviende og jagende.
Smerterne beskrives ved at de som regel bliver forværret af længere tid i samme stilling (statisk arbejde), ved løft, at bøje forover eller gå. Lette bevægelser kan lindre smerten.
Der er ofte udstrålende smerter ned i balden i samme side.

Gravide med ensidig SI-ledssyndrom skal sjældent sygemeldes.

Behandling af smerter i ét SI-led: Behandlingen sker oftest hos en fysioterapeut, som vil hjælpe den gravide med at øge bevægeligheden i leddet – og derved mindske smerterne.

Derud over skal den gravide udgå at lave de bevægelser som forårsager smerten, evt. med hjælp fra guidelines til bækkenløsning.

 

Smerter fra begge sacroiliacaled (Også kaldet dobbeltsidigt SI-ledssyndrom)

6,3% af alle gravide lider af smerter fra begge SI-led i graviditeten.

Overordnet kan der være 3 forskellige grunde til smerter fra begge SI-led:

•  Et ”låst” SI-led, hvor der også er overbelastning i modsatte SI-led (det smertende led vil oftest være det ”låste” led).
• En generel overbelastning
• Smerter udløst af lettere eller alvorligere hypermobilitet.

Behandling af smerter fra begge SI-led: Igen oftest fysioterapeut.

Da der her kan være forskellige grunde til smerterne, behandles det også forskelligt.

Det anbefales at optræne muskelkorsettet, så øvelser på bold for mavemuskler, rygmuskler og bækkenbunden er godt – igen skal der trænes inden for smertegrænsen.

Dette syndrom er svært at forklare behandlingen på da det alt efter smertesyndromet behandles forskelligt – men det ved din fys. alt om

 

Andre grunde til bækkensmerter

Disse vil jeg ikke komme nærmere ind på da det bliver for omstændigt:

• Smerter i adduktormusklernes senehæfter
• –       Smerter i ligamentum rotundum
• –       Fraktur af os pubis

Andre smerter i bækken-/balderegionen

• Piriformissyndrom
• Sacrolitis
• Ilopsoassyndrom
• Bursitter
• Stramt sacrotuberalt ligament
• Sacrococcygealt syndrom

 ^^Dette er blot for at understrege at man ikke bare lige kan sætte en diagnose ud fra hvad i fx skriver her på MM. Det kræver undersøgelser…

 

Teori om hvad der giver bækkensmerter

Der er flere teorier om hvad der er der gør at lige præcis gravide kvinder ofte får problemer i bækkenregionen.

En af dem er, at alle gravide kvinder producerer et stof kaldet relaxin, som har til formål at blødgøre led og ledbånd – dette er fra naturens side for at lette fødslen, så bækkenet kan give sig når barnet skal igennem fødselskanalen.
Der er dog ikke bevist en sammenhæng mellem den forøgede relaxin-mængde som årsag til bækkensmerter hos gravide.

 

Fif og gode tips til bækkensmerter

Alle med bækkensmerter kan med fordel have de guidelines til bækkenløsning i baghovedet.

Den vigtigste regel er:

Tæer, knæ og næse skal altid vende i samme retning!

 

Derudover:

Tag imod tilbud om hjælp! Det er okay at få hjælp til selv de mest basale ting i hverdagen. Det kan være lige præcis dét der gør at du stadig har overskud hen på aftenen i stedet for at have ondt!

 

Det er vigtigt at huske at bækkensmerter ikke nødvendigvis bare lige stopper efter fødslen, det kan tage tid, og for nogen meget lang tid. Efter fødslen vil der stadig være et pres på dit bækken, idet du nu har din lille nyfødte som skal løftes og bæres – og sådan nogle små nogle bliver jo ikke ved med at være helt lette. Så husk teknikkerne også efter fødslen…

 

Kroppen skal aflastes for at formindske smerterne.

Aflastning er ikke lig med inaktivitet!!! Det at ligge i sengen og være passiv medfører at muskler og led bliver slappe – og derfor kan musklerne ikke lave det nødvendige muskelarbejde til fx at lave stabilitet omkring bækkenet… Og så gør ondt altså bare ondt værre. Der er ikke nogen grund til at starte en ond cirkel hvis det kan undgås.

Derfor:

Det er vigtigt at man som gravid bruger sin krop inden for smertegrænsen. Alt hvad der gør ondt er forbudt – alt andet er tilladt!

Så husk for filan og få brugt din krop J Men når det er sagt, så husk at hvil dig, men der er ingen der siger du skal hvile dig heeeele dagen.

 

Tillykke

Hvis du er kommet så langt i tråden, ved du nu det mest grundlæggende omkring bækkensmerter… Pøj pøj med resten af din graviditet.

 

Til aller sidst vil jeg lige pointerer at det ikke er muligt for mig (eller andre) at diagnosticere folk ud fra hvad de skriver – det kræver at man kan se patienten og undersøge denne.
I nogle tilfælde kan man gisne om hvad det kan være der driller – men at sige hvad det er, det kan man altså ikke.

 

Jeg vil råde de af jer der har forskellige former for bækkensmerter at tage et smut til lægen og evt. blive henvist til en fysioterapeut.

Både hvor bækkensmerterne sidder og hvordan de opleves er individuelt, derfor er ovenstående bare en grundlæggende forklaring på hvordan tingene hænger sammen.

 

Og så kan det jo diskuteres…

Bækkenløsning blev godkendt som diagnose i Danmark i 1984. Den dag i dag er diagnosen bækkenløsning kun godkendt i 24 ud af 400 lande!

 

Personligt synes jeg det er en stor fejltagelse at man har godkendt bækkenløsning som en diagnose i Danmark – det bliver simpelthen for upræcist (selvom bækkenløsning jo er defineret til symfyseløsning + smerter fra begge SI-led) – men ordet bækkenløsning bruges simpelthen i flæng hist og her og man kan derfor ikke være sikker på der rent faktisk er tale om en reel bækkenløsning.

Så i min verden forstår jeg ikke hvorfor man ikke bare kalder tingene det de er… Altså symfyseløsning, smerter fra et enkelt SI-led eller smerter fra begge SI-led – så er der ingen tvivl om hvor problemet er…

 

… Tak fordi du læste med 

Giv dig selv en hånd