Close
Log Ind Opret Bruger

stor baby i UK og ønsker ikke KS…

  • 23 november 2012, 19:34

    Ja, som overskriften måske antyder så er vi de heldige vindere af en lille stædig baby på ikke mindre end 3200 g målt ved scanning 37+0 (så forventet vægt omkring termin er 4000 g) som ligger i UK…

    Og, ja så er vi jo oppe omkring en vægt hvor man ikke er meget for sædefødsel, mit problem er bare at jeg er panisk over at skulle have et KS, og eftersom vending er forsøgt uden held ser det ikke for godt ud. jeg har så søgt og søgt efter historier fra nogen der har født UK børn med rimelig høj fødselsvægt men kan ikke finde noget som helst og statistikken herinde giver ikke ligefrem meget håb… så hvis nogen sidder med erfaring eller viden om fødsel af de større babyer ved sædefødsel hører jeg meget gerne… også hvis jeres barn har været skønnet større end hvad det reelt var og i har fået lov at føde alligevel…

    Mvh C…

    24. november 2012 kl. 08:49

    Hvis det er dit første barn, der bliver sådan en krabat, ville jeg nok overveje KS en gang til – men har ikke selv prøvet det…

    Man anbefale rikke at store børn fødes i UK, men det er anbefalinger. Hvis du holder på, at du vil prøve at føde UK, så kan de ikke rigtig gøre andet end at hjælpe dig. Så må man sadle om til AKS, hvis det bliver nødvendigt.

    Men jeg tror det er en meget personlig sag, og du vil sikkert møde nogen, der vil fortælle dig, hvor uforsvarligt det er, hvis du vil prøve at føde en stor baby i UK…

    På den anden side kan skanninger altså også tage op mod 500 g forkert.. Det er bare ca-mål og afhænger af, hvor gode mål man kan få på baby og lægens erfaring med at måle. Så måske bliver den ikke så stor. 

    25. november 2012 kl. 14:31

    Hej kan godt forstå, at du ikke kan forlige dig med ks – sådan havde jeg det også.

    Hvad angår de 4 kg, så kommer det jo også an på dig. Hvor stor er du? Hvis du ikke er en lille pige, er det jo ikke så stort et problem – man siger jo, at maks 4 kg for en sædefødsel – men ikke nødvendigvis for alle – er jo en individuel vurdering.

    Da jeg fik min sædefødsel, blev jeg undersøgt og de sagde god for fødslen, men de ville gerne have lov at scanne mig hver uge op til fødslen for at sikre, at baby ikke blev for stor. Jeg nåede bare aldrig at blive kontrolscannet, da jeg fødte en uge 1 uge efter at jeg var rykket til det sygehus, der gav mig lov til en sædefødsel (Glostrup – nu Herlev) i uge 39+0 (og jeg regnede med en baby, der vejede et halvt kg mere end hun gjorde, da hun kom ud pga. scanningerne) . Mange af pigerne herinde har også født før tid – måske det også sker for dig?

    Du kan jo bestemme dig for sædefødslen og blive scannet helt frem til et evt. KS, så du er sikker på, at det ikke foretages uden grund.

    Jeg er ikke sikker på, at jeg tror på, at din baby bliver så stor, selvom du går til uge 40. Jeg vil råde dig til at få kontrolscanninger indtil termin og tage afgørelsen ud fra, hvor stor baby bliver evt. søge råd og vejledning hos andre læger.

    Hvilket sygehus er du knyttet til ?

    25. november 2012 kl. 20:07

    Jamen jeg er 170-172 høj, og meget alm. af bygning ikke kæmpestor men bestemt heller ikke noget cykelstativ… 🙂 jeg er på nuværende tidspunkt tilknyttet Hjørring sygehus hvor man ikke som sådan har noget imod en sædefødsel, man har bare meget lidt erfaring med det… vi er dog blevet henvist til samtale på Aalborg sygehus fora at finde ud af om de har bedre forudsætning for at tage imod vores stædige baby der… Jeg har også læst mig frem til at man vil kigge på hvordan kvindens bækken ser ud mht. om det kan lade sig gøre, men hvordan undersøger man det?… der er ikke blevet tjekket noget hos mig endnu ihvertfald… vi har forsøgt vending og overvejer at forsøge igen hvis lægerne synes det giver meening selvom jeg synes det var en hård omgang… :-/

    JM vurderede baby til 2900 g ca. og dagen efter sagde scanning 3200 g og lægen sagde at han var kendt for altid at måle dem mindre end de rent faktisk var… ej, hvor er det godtnok svært, vil jo heller ikke risikere min babys ve og vel selvom jeg godtnok er villig til at gå langt og prøve meget for atundgå KS…

    25. november 2012 kl. 20:16

    Hej!
    Jeg er lige på besøg.. Men svigerinde har født en af sine sønner ved sædefødsel. De forsøgte at vende ham, men uden held. Fødslen gik super godt, ligeså “nemt” som en almindelig fødsel og de tog hjem 4 timer efter.. Han vejede lige omkring 3800.. Hun var og er meget imod kejsersnit. Personligt ved jeg ikke.. Hvis det var en førstegangsfødsel, ville jeg nok foretrække KS, men hvis jeg havde prøvet at føde før og det var gået godt, så ville jeg nok prøve en sædefødsel.. 🙂

    Og så lige i forhold til det med scanninger- man kan sjældent regne med dem. Min personlige erfaring siger mig, at et par erfarne hænder på maven er bedre til at vægtskønne end en maskine..

    25. november 2012 kl. 20:26

    Må hellere lige tilføje at det her er første barn… 🙂 og selvom jeg er klar over at selv scanningerne kan tage fejl så tænker man jo alligevel sit…

    25. november 2012 kl. 20:41

    Når det er så vigtigt for dig at føde dit barn selv, hvorfor kan man så ikke sætte dig i gang, og på den måde undgå at barnet bliver så stort?
    Jeg ved godt at det ikke er helt ukompliceret at sætte en fødsel i gang, men sammenlignet med ks er det vel at foretrække?!
    Med på den anden side er det ikke sikkert at du kommer op på de 4 kg, men chancen er der jo selvfølgelig.

    Håber du får opbakning fra sygehuset til at træffe finde den rigtig løsning 🙂

    25. november 2012 kl. 22:11

    Du er 12 cm højere end jeg og jeg ved, at lægerne sagde, at min baby nok ikke lige fik lov at komme op på 4 kg, dog ville de ikke sige, hvor maxgrænsen var.

    Jeg selv flyttede til et hospital, der lå 55 km væk og fik faktisk liggende transport dertil, da mit vand gik en uge før tid. Det var en helt anden holdning, jeg mødte på det andet sygehus – her opfordrede man til fødsel før KS. Overlægen undersøgte mig som en alm. GU, hvor han mærkede mit bækken. Jeg fik ok til sædefødsel mod at komme til jævnlige scanninger – hvilket jeg dog aldrig nåede, da jeg fødte ugen efter.

    En igangsætning er ikke ønskelig, da en sædefødsel ikke må trække ud, skal f.eks. progressere i et godt tempo, hvor man åbner sig med ca. 1 cm i timen.Læs lidt mere her:

    http://www.dsog.dk/sandbjerg/Underkropsprsentation{763e03b4b174d62133847ea99fcd8bba8e306bed0cde816c0cd55a11c0f60274}202011{763e03b4b174d62133847ea99fcd8bba8e306bed0cde816c0cd55a11c0f60274}20endelig.pdf

    Men jeg vil tro, at du måske kan få en jordemoder til at løsne hinder på dig – det ved jeg, at en anden i gruppen herinde gjorde (stenbuk80)

    Til sidste vil jeg lige sige, at ingen læger tager en chance/risiko for et barns liv i dag – og du tager slet ikke en risiko. Hvis lægerne vurderer, at du kan føde og lader dig få en planlagt sædefødsel, så er det fordi, at de mener, at der er en god chance for, at du kan føde. Og hvis du går i gang med at føde og det ender med et "akut" kejsersnit, så gør de det længe før, at barnets liv er i fare, da de har en række regler, de holder sig til. Jeg har talt med en overlæge om dette, som er førende på området, fordi andre var forfærdede over, at jeg ville have en sædefødsel, så var nødt til at få det afklaret.

    Skynd dig at få en samtale på Aalborg og sørg for at være velforberedt læs alt om sædefødsler, så du kan vise, at du ved, hvad du går ind til. Skriv bare, jeg vil holde øje med dig

    25. november 2012 kl. 23:02

    Dejligt at hører der er født "større" børn ved sædefødsel…  

    LadyInRed: jeg har læst de guidelines fra sandbjerg og jeg har snakket med 2 læger på mit nuværende sygehus om sædefødsel og min konsultations-JM og har egentlig også her fået lov til sædefødsel, dog er der en del af personalet som ingen erfaring har med sædefødsel og alene det er jo nok til at hvisjeg går i fødsel på den forkerte dag så hedder det KS uanset hvad… allerede da vendingsforsøget ikke lykkedes ringede lægen til aalborg og  fik lavet en aftale til os derude og eftersom de blev enige om at det var værd at kører efter må der jo være en chance for at de kan noget mere derude og det er også et lidt større sygehus… men hvor er det dejligt med noget respons fra jer der aelv har været der, eller har nogen tæt på der har… man møder så mage fordomme ligeså snart man siger sædefødsel…

    19. april 2014 kl. 08:36

     synes du skal lytte til de kloge læger og få lavet det Ks. Jeg er selv lille af bygning og så normal gravid ud med den første. Han blev skønnet af jordemoder til 3500 lige inden fødslen og scanning sagde det samme.  Var igennem en lang og hård fødsel som alligevel endte i kejsersnit og da knægten blev målt og vejet sagde den 4170 og 54 cm. Det var en kæmpe baby /barn, tør slet ikke at tænke på hvordan den fødsel var endt hvis han havde været i sædeleje. Så havde jeg klart ikke haft min søn i dag. For hovedet kunne ikke komme ud. Fik kejsersnit og er glad for det. Man kan næsten ikke se mit ar. Jeg år nu gravid igen og skal have kejsersnit denne gang også, dog planlagt, fordi bebs vender forkert denne gang 🙂

    Så tænk dig godt om, inden du fravælger et kejsersnit. Selvom det går ud over sin stolthed må man tænke på hvad der er bedst for barnet. ….er det en sikker fødsel eller sin  egen stolthed. 

    Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.