Close
Log Ind Opret Bruger

Baby sløv ved brystet. Hvad gjorde I?

  • 13 august 2020, 09:34

    Hej

    Er der nogle, der har lyst til at dele deres erfaringer med at få amningen op at køre med en baby, der ikke tager nok fra ved brystet og derfor må suppleres ved siden af?

    Min søn blev født 37+0 – og om han fik gulsot, fordi han havde kræfter nok til at hente nok mælk, eller ikke havde kræfter pga. gulsot, ved jeg ikke, men vi blev indlagt en uge på hospitalet med sonde, udmalkninger, osv. Han fik i den periode også klippet sit tungebånd.

    Siden vi kom hjem er vi fortsat med at malke ud og supplere med først flaske, så sprøjte (jeg vat bange for flasken ville ødelægge amningen) og nu SNS. En gang stoppede vi på jordemoders opfordring med supplering, da hun mente, han var stærk nok, men så stoppede han med at tage på.

    Vi hænger i, men det bliver hårdere og hårdere. Vi får hele tiden at vide, om en uge eller to er han stærk nok til at klare sig uden ekstramad, men de første to uger er gået…

    Hvad har I af erfaringer? Kom I nogensinde af med suppleringen? Og hvis ikke, hvordan supplerede i for en mere holdbar løsning? Droppede I helt at amme?

    Jeg kunne godt bruge nogle indspark til at finde ud af en holdbar løsning fremadrettet – eller håb om at det kan lykkes at komme til at fuldamme. Min søn er 4,5 uge, det er to uger siden, vi kom hjem fra hospitalet, sundhedsplejersken kommer og vejer ham jævnligt, og vi har også betalt os fra løbende ammevejledning udefra. Min mand starter arbejde mandag, så der kommer jeg til at stå meget med det selv.

    Avatar
    Anonym
    13. august 2020 kl. 09:54

    Nu kan jeg kun dele af min egen erfaring, men håber det kan hjælpe bare lidt.

    Jeg fødte min søn 37+1, og pga. manglende næring fra moderkagen de sidste mange uger af graviditeten, fik vi også en afkræftet baby ud. Han var 3 uger om at blive god nok til at tage fra ved brystet. Det var en kamp uden lige, og jeg husker tydeligt at han hverken kunne sutte eller havde energi til det (faldt i søvn næsten hver gang). Efter 3 uger tog han nok fra, men jeg husker at det først var da han var 2 måneder at det var som om der var et eller andet der klikkede, og amningen kom (endelig) op at køre.

    Nu har du både ammerådgiver og jordemoder til hjælp, så det lyder til at du gør rigtig meget. Hvad siger jordemoder til det hele? Er hun tilfreds med hvordan det går? Jeg har lært, at man nogle gange ikke selv kan se hvor godt det egentlig går, fordi man er pisse hamrende nervøs for om den lille nu får nok. At gå fra sonde og præcis afmålte mængder, til at stole på at han tog det han skulle ved brystet, var decideret angstprovokerende, og tog uger for mig at komme mig over. Så lærte helt sikkert at meget af det var mentalt, og at jeg skulle lære at stole på ham og mig selv. 

    Avatar
    Anonym
    13. august 2020 kl. 10:01

    Helt ærligt? Så opgav jeg. Jeg var så udmattet og min baby græd hele tiden fordi han var sulten. Så fik han flaske og så blev han glad og nem og jeg var rigtig glad for min beslutning, selvom jeg oprindeligt havde et stort ønske om at amme. 

    Har i talt om at baby kan give lettere op fordi der ikke skal arbejdes for mælken på samme måde med flasken? Det kan give udfordringer ift amning. 
     

    jeg håber du vælger det der er bedst for jer ❤️

    13. august 2020 kl. 10:52

    Min søn falder også altid i søvn under amning, når jeg vækker ham, hægter han sig på brystet igen, men falder så i søvn igen. Det er svært at vide, om han er færdig med at spise.

    Men er enig; det har været svært efter sonden og vejninger at stole på, at han får nok – selv når han får lidt ekstra ved siden af.

    Jordemoderen var fra ammeambulatoriet på hospitalet, så hun er ikke længere inde i billedet. Men sundhedsplejskeren og ammevejleder siger, at vi gør det godt. Han tager på så længe, han får noget ekstra, men ikke nok til ikke at falde i søvn under amning hele tiden. Jeg kunne bare godt tænke mig, at han kunne noget mere selv, så det hele ikke går op i amning og også kunne blive lidt hyggeligt????
     

    Gav du ham noget supplering ved siden af (udmalket MM eller MME)?

    Og hvordan var det i de uger, hvor han tog nok fra, men inden du følte amningen rigtigt kørte?

    Avatar
    Anonym
    13. august 2020 kl. 11:14

    CMLkbh skrev :

    Min søn falder også altid i søvn under amning, når jeg vækker ham, hægter han sig på brystet igen, men falder så i søvn igen. Det er svært at vide, om han er færdig med at spise.

    Men er enig; det har været svært efter sonden og vejninger at stole på, at han får nok – selv når han får lidt ekstra ved siden af.

    Jordemoderen var fra ammeambulatoriet på hospitalet, så hun er ikke længere inde i billedet. Men sundhedsplejskeren og ammevejleder siger, at vi gør det godt. Han tager på så længe, han får noget ekstra, men ikke nok til ikke at falde i søvn under amning hele tiden. Jeg kunne bare godt tænke mig, at han kunne noget mere selv, så det hele ikke går op i amning og også kunne blive lidt hyggeligt????
     

    Gav du ham noget supplering ved siden af (udmalket MM eller MME)?

    Og hvordan var det i de uger, hvor han tog nok fra, men inden du følte amningen rigtigt kørte?

    Åh, forstår dig så godt. Havde også glædet mig til de hyggelige ammestunder, og så gik det hele op i mængder og vejninger. Det går virkelig udover humøret. 
    Jeg supplerede ikke, trods jeg udtrykte stor usikkerhed om han nu fik nok. Min jordemoder holdte fast i at alt gik som det skulle. Og som ny mor, gjorde jeg hvad hun sagde. 
     

    Kan huske at der var flere og flere succesoplevelser ifht. at han hurtigere tog fat, ammede længere tid, ikke faldt i søvn (dog tog han mange lurer på mig i månederne efter, men først efter længere tids amning – og de lurer var ret hyggelige), osv. 

    Du har nok prøvet det meste, men en tanke herfra er at lægge ham oftere til? Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor ofte du gør det, men som sagt, bare en tanke. Jeg holdte mig meget i starten til de tidsintervaller vi havde arbejdet med i sondetiden, men forsøgte at lægge ham oftere til, når jeg var usikker på om han nu havde fået nok. 
     

    Jeg var virkelig heller ikke mange dage fra at skifte til flaske. På den ene side er jeg stolt over mig selv at det lykkedes, men på den anden side så trak jeg den næsten lidt for langt for mig mentalt. Jeg tænker ikke rigtig tilbage på ammetiden som hyggelig, fordi det cirkus af en opstart sidder i mig. Jeg græd og græd, og sagde flere gange til min mand at nu ville jeg altså ikke længere. Og selvom han sagde at vi så selvfølgelig skulle skifte til MME, kom vi aldrig dertil. Tror jeg prøver at sige, at jeg virkelig respekterer når man siger nok er nok. Du er kun et menneske, og du skal også have overskud til at nyde livet med den lille ny. 

    13. august 2020 kl. 11:17

    Vi har/har haft et ret hårdt forløb med amningen, der aldrig rigtig er kommet op at køre. Min pige blev født 38+5, men var 20{0a885d9bfc6e5518501dd2170f5c4b5d950a0d4beecdcbcc061f64f481d01dfa} for lille, hvilket betød, at hun meget hurtigt blev træt, når hun skulle amme. Allerede på hospitalet blev hun suppleret op, og de satte mig til at bruge ammebrikker. Da mælken løb til, havde jeg ikke nok mælk, så efter et par dage uden supplering, måtte vi starte op på det igen. SP sagde også, at jeg maks måtte amme 30 min. af gangen og så over til flaske, så lillepigen ikke brugte al sin energi. Sideløbende med amningen pumper jeg også ud. Her efter 3 måneder er amningen stadig en kamp, og lillepigen indtager nærmest kun mme nu, fordi mælken stadig ikke er der. Når hun har fået sin første vaccination, så stopper jeg amningen endegyldigt.

    Så desværre ikke noget godt eksempel her.

    13. august 2020 kl. 12:18

    macoeur skrev :

    CMLkbh skrev :

    Min søn falder også altid i søvn under amning, når jeg vækker ham, hægter han sig på brystet igen, men falder så i søvn igen. Det er svært at vide, om han er færdig med at spise.

    Men er enig; det har været svært efter sonden og vejninger at stole på, at han får nok – selv når han får lidt ekstra ved siden af.

    Jordemoderen var fra ammeambulatoriet på hospitalet, så hun er ikke længere inde i billedet. Men sundhedsplejskeren og ammevejleder siger, at vi gør det godt. Han tager på så længe, han får noget ekstra, men ikke nok til ikke at falde i søvn under amning hele tiden. Jeg kunne bare godt tænke mig, at han kunne noget mere selv, så det hele ikke går op i amning og også kunne blive lidt hyggeligt????
     

    Gav du ham noget supplering ved siden af (udmalket MM eller MME)?

    Og hvordan var det i de uger, hvor han tog nok fra, men inden du følte amningen rigtigt kørte?

    Åh, forstår dig så godt. Havde også glædet mig til de hyggelige ammestunder, og så gik det hele op i mængder og vejninger. Det går virkelig udover humøret. 
    Jeg supplerede ikke, trods jeg udtrykte stor usikkerhed om han nu fik nok. Min jordemoder holdte fast i at alt gik som det skulle. Og som ny mor, gjorde jeg hvad hun sagde. 
     

    Kan huske at der var flere og flere succesoplevelser ifht. at han hurtigere tog fat, ammede længere tid, ikke faldt i søvn (dog tog han mange lurer på mig i månederne efter, men først efter længere tids amning – og de lurer var ret hyggelige), osv. 

    Du har nok prøvet det meste, men en tanke herfra er at lægge ham oftere til? Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor ofte du gør det, men som sagt, bare en tanke. Jeg holdte mig meget i starten til de tidsintervaller vi havde arbejdet med i sondetiden, men forsøgte at lægge ham oftere til, når jeg var usikker på om han nu havde fået nok. 
     

    Jeg var virkelig heller ikke mange dage fra at skifte til flaske. På den ene side er jeg stolt over mig selv at det lykkedes, men på den anden side så trak jeg den næsten lidt for langt for mig mentalt. Jeg tænker ikke rigtig tilbage på ammetiden som hyggelig, fordi det cirkus af en opstart sidder i mig. Jeg græd og græd, og sagde flere gange til min mand at nu ville jeg altså ikke længere. Og selvom han sagde at vi så selvfølgelig skulle skifte til MME, kom vi aldrig dertil. Tror jeg prøver at sige, at jeg virkelig respekterer når man siger nok er nok. Du er kun et menneske, og du skal også have overskud til at nyde livet med den lille ny. 

    Jeg synes, der er svært at nå at amme mere, fordi jeg også malker ud fire gange dagligt. Men det kan være, jeg skal give det et skud, når jeg begynder at trappe ud af suppleringen.

    Jeg er virkelig også der, hvor jeg så gerne vil have, at det lykkes, men mentalt nærmer det sig grænsen. Jeg overvejer, om man kan give Medelas Calma-flaske et par gange om dagen, og så nøjes med brystet for resten. Men det er jo bare med risiko for, at han ikke gider brystet mere, så det er også lidt angstprovokerende.

    13. august 2020 kl. 12:33

    Min mor pumpede ud og gav mig på flaske de første 3 mdr indtil jeg fik kræfter til at die (blev født lidt før tid og var lille, svag og havde gulsot) 

    Lige pludselig fangede jeg den med at die, og så blev jeg ved med det indtil jeg var halvandet ????

    13. august 2020 kl. 13:22

    Jeg fødte 41+3, så min datter var rigtig fin og stærk.. Men jeg havde bare aldrig mælk nok/fedende mælk til, at hun tog på.. Hun kunne fint tømme brystet eller begge og stadig have brug for supplerende.. 

    Vi startede med kop, men efter ca. 4 uger (tror jeg, det var) droppede vi det, da vi spildte halvdelen af det og hun var dybt ulykkelig over at blive holdt fast.. Så vi gik over til flaske.. Den eneste flaske hun dog ville bruge, er MAM antikolik flasker.. 

    Jeg ammede først, og en times tid efter fik hun så en flaske.. Om natten kunne jeg nøjes med at amme.. Og flaskerne har aldrig ødelagt amningen her heldigvis.. Men vi måtte så stoppe amning ved 7-8 måneders alderen, da hun ikke kunne fokusere nok på at spise ved mig, og der fik hun jo så også grød og rigtig mad.. Hun fik så bare flaske fremover.. 

    Det var dog et hyr at få hende til at stoppe med flaskerne.. Hun var 1,5 eller mere, før vi tog en kold tyrker og kun brugte dem til vand (som vi stadig gør, her nu hun er 21 måneder)

     

    13. august 2020 kl. 13:53

    Afrodites skrev :

    Jeg fødte 41+3, så min datter var rigtig fin og stærk.. Men jeg havde bare aldrig mælk nok/fedende mælk til, at hun tog på.. Hun kunne fint tømme brystet eller begge og stadig have brug for supplerende.. 

    Vi startede med kop, men efter ca. 4 uger (tror jeg, det var) droppede vi det, da vi spildte halvdelen af det og hun var dybt ulykkelig over at blive holdt fast.. Så vi gik over til flaske.. Den eneste flaske hun dog ville bruge, er MAM antikolik flasker.. 

    Jeg ammede først, og en times tid efter fik hun så en flaske.. Om natten kunne jeg nøjes med at amme.. Og flaskerne har aldrig ødelagt amningen her heldigvis.. Men vi måtte så stoppe amning ved 7-8 måneders alderen, da hun ikke kunne fokusere nok på at spise ved mig, og der fik hun jo så også grød og rigtig mad.. Hun fik så bare flaske fremover.. 

    Det var dog et hyr at få hende til at stoppe med flaskerne.. Hun var 1,5 eller mere, før vi tog en kold tyrker og kun brugte dem til vand (som vi stadig gør, her nu hun er 21 måneder)

     

    Jeg tænker også mere og mere, om det er den vej, vi skal prøve at gå – en kombi-løsning. Men det kræver jo at lillemanden er med på den. Han kan godt tage en flaske, så altså om han gider at forsætte med brystet også.

    Malkede du ud eller gav du erstatning i flaskerne? Og var det fint ift. mælkeproduktion?

    13. august 2020 kl. 15:06

    CMLkbh skrev :

    Afrodites skrev :

    Jeg fødte 41+3, så min datter var rigtig fin og stærk.. Men jeg havde bare aldrig mælk nok/fedende mælk til, at hun tog på.. Hun kunne fint tømme brystet eller begge og stadig have brug for supplerende.. 

    Vi startede med kop, men efter ca. 4 uger (tror jeg, det var) droppede vi det, da vi spildte halvdelen af det og hun var dybt ulykkelig over at blive holdt fast.. Så vi gik over til flaske.. Den eneste flaske hun dog ville bruge, er MAM antikolik flasker.. 

    Jeg ammede først, og en times tid efter fik hun så en flaske.. Om natten kunne jeg nøjes med at amme.. Og flaskerne har aldrig ødelagt amningen her heldigvis.. Men vi måtte så stoppe amning ved 7-8 måneders alderen, da hun ikke kunne fokusere nok på at spise ved mig, og der fik hun jo så også grød og rigtig mad.. Hun fik så bare flaske fremover.. 

    Det var dog et hyr at få hende til at stoppe med flaskerne.. Hun var 1,5 eller mere, før vi tog en kold tyrker og kun brugte dem til vand (som vi stadig gør, her nu hun er 21 måneder)

     

    Jeg tænker også mere og mere, om det er den vej, vi skal prøve at gå – en kombi-løsning. Men det kræver jo at lillemanden er med på den. Han kan godt tage en flaske, så altså om han gider at forsætte med brystet også.

    Malkede du ud eller gav du erstatning i flaskerne? Og var det fint ift. mælkeproduktion?

    Ja der er desværre ikke andet for end at prøve.. Jeg prøvede at malke ud, men det var sjældent, at det lykkedes og der var mælk nok til det.. Så det var oftest erstatning, hun fik.. Men hun fik jo så min mælk først ved amning sad

    Avatar
    Anonym
    13. august 2020 kl. 22:41

    Mine to piger er født 36+2 og 35+5 og vejede henholdsvis 2120 og 2790. Begge gange har jeg suppleret i starten. De første uger med erstatning mens jeg har fået amningen i gang med pumpe. 
    Vi gjorde det sådan at jeg første ammede 10 minutter og imens varmede min mand det udmalkede fra sidst. Han overtog så barnet og gav mælken, mens jeg pumpede på livet løs – gerne fem minutter længere end der egentlig var mælk til. I starten var der jo skemaer over hvor meget vi skulle supplere med, men da pigerne var omkring en måned gav vi til de selv sagde stop. Den første måned var det hver tredje time. 
    Omkring 4-5 ugers alderen var de begge klar til at kunne spise selv uden supplement til de fleste måltider. Dog supplerede vi om aftenen et par uger mere. Heromkring begyndte vi også at give mad når det blev efterspurgt og ikke efter skema.

    Vi har kun brugt de flasker man får på hospitalet da vi fik at vide at de minder mest om et bryst og at børnene ikke bliver "dovne" af dem.

     

    Jeg ammede dem begge et halvt år og valgte selv at stoppe.

    Håber du kan bruge noget af det – det er en benhård periode, men det lønner sig hvis man gerne vil amme.

    13. august 2020 kl. 23:01

    Signe U skrev :

    Mine to piger er født 36+2 og 35+5 og vejede henholdsvis 2120 og 2790. Begge gange har jeg suppleret i starten. De første uger med erstatning mens jeg har fået amningen i gang med pumpe. 
    Vi gjorde det sådan at jeg første ammede 10 minutter og imens varmede min mand det udmalkede fra sidst. Han overtog så barnet og gav mælken, mens jeg pumpede på livet løs – gerne fem minutter længere end der egentlig var mælk til. I starten var der jo skemaer over hvor meget vi skulle supplere med, men da pigerne var omkring en måned gav vi til de selv sagde stop. Den første måned var det hver tredje time. 
    Omkring 4-5 ugers alderen var de begge klar til at kunne spise selv uden supplement til de fleste måltider. Dog supplerede vi om aftenen et par uger mere. Heromkring begyndte vi også at give mad når det blev efterspurgt og ikke efter skema.

    Vi har kun brugt de flasker man får på hospitalet da vi fik at vide at de minder mest om et bryst og at børnene ikke bliver "dovne" af dem.

     

    Jeg ammede dem begge et halvt år og valgte selv at stoppe.

    Håber du kan bruge noget af det – det er en benhård periode, men det lønner sig hvis man gerne vil amme.

    Jeg kan helt sikkert bruge det???? Min Tristan er 5 uger på mandag, så vi er der, hvor vi snart skal lidt mere ovenpå!

    Vi har været igennem mange suppleringsløsninger de sidste uger, og han har taget fint på f.eks. med at få ekstra i en sprøjte tre gange om dagen til han sagde stop. Nu prøvede vi så sådan et SNS-system, og nu får han ekstra hvert måltid, hvilket jo ikke er optimalt, når man gerne vil trappe ud.

    Vi giver også en flaske til natten oveni. Gav I bare en enkelt flaske om aftenen efter 4-5 ugers alderen eller flere? Hvordan vidste I, at I var klar til at smide dem?

    13. august 2020 kl. 23:25

    Jeg vil bare sige at jeg synes du er pisse sej og jeg håber sådan det bliver godt for jer uanset hvad det ender med. ❤️ 
     

    Jeg måtte selv opgive amning efter 5 fuldstændig sindssyge uger (havde aldrig drømt om at amning ville fylde så meget, havde forventet det var den manglende søvn, man ville blive skør af!) og det var den rigtige beslutning for os. Mentalt skulle jeg også have stoppet før. Det hjælper dig overhovedet ikke, men du er ikke den eneste der kæmper.
     

    kram ????????

    14. august 2020 kl. 00:11

    Først og fremmest, tillykke med ham og hvor du bare mega sej ???? virkelig godt kæmpet og sikke heldig din søn er❤️

    Et par spørgsmål ????

    Går ud fra han er jeres første barn ????

    Hvor tit ammer du? Og hvor længe? 

    Sørger du for at få nok at drikke? Nok at spise?

    Hvor meget malker du ud hver gang, af de 4 gange du malker?

    Når du supplerer, er det så kun din mælk eller mme?

    Aftenflasken? Hvornår gives den, hvad er der i den og hvorlænge sover han så på den?

    Hvor meget ammer du om natten?

    Hvordan tager han på? Startvægt og vægtene imellem der og nu? ????

    Begge mine børn er født ved planlagt kejsersnit, og med min søn (min første ????) tog det 5 dage før mælken løb til. Han lå ved babsen hele tiden, faktisk så meget at min mor spurgte mig om han aldrig skulle have tøj på ???? (vi lå hud til hud når han ammede). Min mand var, lige som din, hjemme i 4 uger og i de 4 uger gjorde han stort set ikke andet en at lave mad og drikke til mig (han gik totalt i feeder mode, for der var det eneste han følte han kunne gøre????) når jeg lagde knægten til, så kom han med 1/2 liter saft, 1/2 liter the og kanelknækbrød med smør og ost eller chokolade pålæg???? at producerer mælk kræver væske, fedt, og sukker???? om aftenen boostede jeg produktionen med en nisseøl, ved ikke hvorfor det virker, men det går lige i Babserne???? 

    Lige nu er det rigtig varmt, og jeg kan selv have svært ved helt at få drukket nok, og det kan helt sikkert mærkes på min produktion, så husk st få nok at drikke, og ikke bare vand????

    Aftens amningerne og natamningerne er de vigtigste, for de ligger basis for produktionen resten af døgnet, så det er næsten dræbende for et amme forløb at give en aften/nat flaske med mme, der får baby til at sove rigtig længe.

    Min søn var en terrorist om natten. Jeg var oppe hver 1 1/2 – 2 timer de første 2-2 1/2 måned. Så begyndte han at sove op til 5 timer, men da han ramte 4 måneder, og han var blevet rigtig stor og fin (han blev smeldfed, lyn hurtigt????) kunne jeg ikke følge med mere og vi ammede hver 1-1 1/2 til han begyndte at få rigtig mad. Generelt var han bare en dårlig sover, og han var næsten 2 før han sov helt igennem. Jeg overlevede på kaffe og så sov jeg når han sov om dagen i en lang periode ????

    Vækstkurven er en anden for amme børn end mme børn, de tager anderledes og ikke lige så hurtigt på, men det er helt ok, så længe de ellers følger deres kurve og de ting de skal kunne. Prøv evt at skrive til ammenet???? de har vejledere og har helt styr på det med vægtøgning, og de kan måske også komme med andre tips????

    Små babyer sover meget, når man ammer kan du vække dem lidt op ved at nulre under tæerne og du kan stumulerer suttereflexen ved at kører sin finger under hagen og ned af halsen mod brystet. Det brugte jeg rigtig meget med min søn, for at få ham til at drikke så meget som muligt når han vækkede mig om natten ????

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 26 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.