Angst – og ønske om graviditet ?

Not gonna lie, det er pisse hårdt arbejde, fordi man uden angst får poppet en masse på med graviditet og baby, så med angst kan det godt blive stærkere. I slutningen af min graviditet fik jeg slemme angstanfald, men det er lettere at komme igennem når man er opmærksom på det.

Tror det er vigtigt når man døjer med angst at prøve at skelne mellem "almindelig" forældre angst, og så ens egen angst. Giver det mening? 

Jeg har angst i et omfang jeg til dagligt kan kontrollere. Sjovt nok hænger min angst sammen med kontrol, og den mister man, når man bliver gravid. og blev meget angst for at føde og dø af fødsel. Jeg kom i sårbar gravid forløb og fik tildelt psykolog er par gange. Med forløbet fik jeg ro på og  var sygemeldt med plukveer i 3 måneder op til hvor jeg nød stilheden og kunne arbejde med mine tanker. 
efter fødsel fik vi tilbudt forløbet: en god Familiestart. Et forløb hvor man får værktøjer til at interagere med sit barn. Vi var ikke helt i målgruppen til forløbet, men efter have gennemført det synes jeg at alle burde gennemgå det. Vi bruger det meget selv i dag når der er trodsperioder og lignende.  Vi sagde nej tak til et andet forløb vi blev tildelt, som handlede om gruppeterapi og fællesaktiviteter med andre mødre med angst. Men synes simpelhen det ville blive for meget. Havde ikke brug for at gå og svælge i angstfølelser med andre i samme båd – det ville jeg blive syg af tror jeg.
 

Og vi har det godt i dag. Faktisk er jeg mindre angst end før jeg fik et barn. Som om at der er kommet noget til, der er vigtigere end mig selv ☺️

Jeg er gravid i uge 16 og har angst. Har dog indtil videre ikke fået et decideret anfald i min graviditet. Min angst hænger sammen med en voldsom barndom som også er bearbejdet med psykologhjælp gennem 5 år. Føler jeg har gode værktøjer og en mand jeg kan snakke med og det er helt klart vigtigt for mig i forbindelse med angsten. Så kommer jeg ikke ud i situationer, hvor jeg føler mig utilpas eller så presset at angsten trigger. Jeg forbereder mig meget på fødslen og efterfødslen (da så meget som muligt) for at føle, at jeg har gjort hvad jeg kan. Forberedelserne er/bliver både i form af fysiske tiltag som akupunktur, rebozo osv, så jeg føler mig fysisk kampklar og forsøger at gøre mig for at min krop er fødselsmoden, når vi når så langt. Men også mentalt i forhold til at frabede barselsbesøg fra venner og familie de første 14 dage i hvertfald, at have en aftale med min psykolog om at kunne få en akut tid og en aftale med min mand om at han tager med og går tur med baby hvis jeg skal have den akut tid. Jeg forbereder mig også på amning ved at sætte mig ind i ammetekniker ved at læse babyinstitutets ammebog. Og så har jeg også meldt mig til Sårbar Gravid forløbet. Jeg tror godt det kan gå, men der vil være hårde perioder 🙂

det kommer an på, hvor din angst kommer fra? 

I min kommune har de et tilbud der hedder ‘sårbare gravide’. Så er der ekstra scanninger og samtaler med jordemoder/læge/sundhedsplejerske. Måske du kan snakke med din læge om det. Så er man da lidt bedre klædt på