Close
Log Ind Opret Bruger

Angst for kvælning

  • 7 juli 2018, 12:10

    lykkeligfeb2019 skrev :

    Jeg har ikke rigtigt nogen gode råd; jeg vil bare dele med dig

    Jeg forstår godt at du er bange. Det er skræmmende. Men det mad du giver dit barn er blødt og findelt. Min datter (1 år) får stadig de kogte kødboller skåret i mange små stykker. Hun får også stadig ret små stykker rugbrød. Vi er begyndt at lade hende styre mere selv, fordi hun langt om længe begynder at få tænder. Pastaskruer skærer vi ud i cirka 6 små bidder. Da hun var mindre blødte vi hendes bondebrød op med lidt mælk i bunden af tallerkenen, fordi hun var lidt langsom til at begynde at acceptere fast føde. Hvis jeg var dig, ville jeg blende pasta/kødsovs og sørge for at der var ret lind. Man kan mose rigtig meget mad en gaffel. Jeg forstår godt at din angst stadig er der, men hvis du bare går langsomt frem så skal du nok klare den. I min mødregruppe var der mange der begyndte at få store brødhapsere og grovere mad – men vores datter var 2 måneder længere om at begynde på brød og det var helt okay for mig. Bondebrød skar vi i så tynde strimler som muligt, og de strimler skar vi ud i så små tern som muligt.

    og til sidst vil jeg bare lige sige, at du skal huske at det med børn og mad er anbefalinger. Der er ingen der siger at du ikke kan fuldamme længere tid 🙂

    Beg synes det lyder meget voldsomt at skære en pastaskrue ud i 6 bidder. Jeg tror faktisk aldrig jeg har skåret dem ud?! De sidder jo med dem i hånden og gumler. Tænder er totalt unødvendige for babymad – de skal principielt kun bruges til hårde ting som gulerødder og store stykker hårdtkød (ikke kødboller). Gummerne er drøn-stærke. 

    Ja, det er angstprovokerende når de ser ud som om de kløjs i det – med et er deres mundmotorik, de træner. Og ddt SKAL de jo gerne træne mens de stadig spiser babymad, for ellers bliver det meget svært for dem senere.

    til TS: prøv at youtube en masse videoer af baby lead weaning. Så kan du se andres børn øve sig på store stykker mad – og lykkes! Det er måske en ufarlig måde at se alle de gode ting i det på. Det hjalp i hvert fald mig til at se, at der sket ikke var grund til at findele maden! 

    Avatar
    Anonym
    7. juli 2018 kl. 12:48

    Det lyder sygeligt både forholdet til din mor og dit forhold til din søn og mad. Det må være meget hårdt.

    men bliver du ved får han det på nøjagtig lige så invaliderende vis som dig.

    Har du evt overvejet hypnose..?

    Og så ville jeg tænke på hvad der sker rent fysisk og tankemæssigt før du går i panik mode. Og så se om du ikke kan lære st se signalerne og stoppe dig selv. 

    Du er nødt til st få hjælp til at håndtere det… for lang de fleste måltider han kommer til at spise i sit liv er uden dig. Og det er en meget uholdbar løsning hvis han også skal ringe hjem fra Roskilde festival og bekræftende han har spist sin sandwich.

    Hvad  med dig selv..? Spise du normalt? Eller er du også angst for selv at blive kvalt.?

    hvaf siger din mor?

     

    7. juli 2018 kl. 12:57

    19juni skrev :

    Er enig i hvad de andre siger.

    Blev enormt nysgerrig på hvordan dit forhold til din mor er nu. For det lyder da klart som om at der er noget derfra der på ingen måde har været sundt for mad. 

    Grunden til jeg spørger er at hvis i har det godt sammen så kunne du jo snakke med hende om hvad hun gjorde og fortælle om din egen situation nu og så ville jeg ikke være bleg for at høre om jeg måtte låne pengene af dem og selvfølgelig tilbagebetale over tid. 

    Eller generelt er der nogen i ville kunne låne penge af ? Det er meget nemt at låne penge til bryllup mm af familie så hvorfor ikke noget så vigtigt som jeres families trivsel ?

    Mit forhold til min mor er fint, men jeg er klar over at hun har givet meget angst videre til mig. Jeg har lidt af angst så langt tilbage jeg kan huske, og spiste angstdæmpende medicin i 5 år, men stoppede da jeg blev gravid.
    Jeg undgår at tale med min mor om det her med mad, da hun stadig er som dengang, og værre end mig. Én gang har hun skulle spise her hvor jeg gav min søn noget mad også, og da han hostede panikkede hun og sagde "det der vil jeg ikke have at I gør mens jeg er her" så jeg tog maden fra ham, da hun gjorde mig bange. 
    Ellers kommer hun tit med kommentarer som "Ej, tag den der ud af munden på ham, tænk hvis han bliver kvalt" "Ej, nu har han altså taget hele pastaen ind i munden!!!" "Jeg får IKKE at i giver ham skorperne på bondebrødet" "Ja, du fik altså mos og grød meget meget længe" osv. Så som du kan høre, er hun absolut ingen hjælp. Jeg har bedt hende utallige gange om at stoppe, da det gør mig bange.

    Det er en idé det med hjælp til at betale terapien, den tror jeg at jeg vil overveje. 🙂

    7. juli 2018 kl. 12:59

    Du skriver du ikke har råd. Måske du i stedet har råd til en sundhedsforsikring hvor den slags er dækket? Det kunne være en løsning, ligesom det kunne give flere fordele for jeres familie på sigt.

    7. juli 2018 kl. 13:00

    Tommelise 1988 skrev :

    Det lyder sygeligt både forholdet til din mor og dit forhold til din søn og mad. Det må være meget hårdt.

    men bliver du ved får han det på nøjagtig lige så invaliderende vis som dig.

    Har du evt overvejet hypnose..?

    Og så ville jeg tænke på hvad der sker rent fysisk og tankemæssigt før du går i panik mode. Og så se om du ikke kan lære st se signalerne og stoppe dig selv. 

    Du er nødt til st få hjælp til at håndtere det… for lang de fleste måltider han kommer til at spise i sit liv er uden dig. Og det er en meget uholdbar løsning hvis han også skal ringe hjem fra Roskilde festival og bekræftende han har spist sin sandwich.

    Hvad  med dig selv..? Spise du normalt? Eller er du også angst for selv at blive kvalt.?

    hvaf siger din mor?

     

    Jeg vil ikke sige vores forhold er sygeligt, men vores angst for at miste er nok sygelig. 
    Jeg har faktisk overvejet hypnose så sent som i dag! 🙂 

    Både og. Jeg spiser normalt, men jeg har også tanker om at blive kvalt. I perioder er jeg ikke glad for at spise mad når jeg er alene hjemme med min søn, for tænk hvis jeg blev kvalt og min søn bare sad her. Det er så syge tanker. Men ellers spiser jeg ganske normalt.

    Se evt. mit svar ovenover omkring min mor 🙂 Tak for dit svar! 

    7. juli 2018 kl. 13:03

    Tusind tak for alle jeres svar <3 Hvor er det lettende at få det ud og at få noget feedback. Det er som om at jeg ikke bliver taget seriøst når jeg prøver at vende den med mine veninder eller familie. Det er noget med "nå, men det bliver nok bedre" agtigt, og da jeg er helt klar over at det er et alvorligt problem jeg har, hjælper det mig bare ikke. Det er rigtig rart at blive taget alvorligt – og tak! Jeg vil hive fat i min læge igen og snakke med ham om at jeg ikke kan gå og vente da problemet bare vokser sig større. 

    Avatar
    Anonym
    7. juli 2018 kl. 14:04

    Jeg har haft samme angst. Måske ikke i helt så slem grad som dig, men næsten. Og den stammer også fra min mor, som havde/har samme angst. 

    Det hjalp mig at kunne skelne mellem fare og ikke-fare. Forstået på den måde, at sundhedsplejersken fortalte mig, at alle bløde ting kan børn få op igen. Hvis ikke selv, så med hjælp fra os voksne (1. hjælp, som I jo kender). De hårde ting som gulerødder, nødder og popcorn kan børn ikke få op, hvorfor de så var BANDLYST fra min datters tallerken. Småt legetøj ejede vi ikke, og jeg holdt øje med min datter konstant, mens hun var lille nok til at putte ting i munden. Når jeg befandt mig i en ikke-farlig situation fortalte jeg mig selv, at her er ingen farer, så her kan hun ikke blive kvalt. Og så undgik jeg mig at sætte mig selv i de farlige situationer. Jeg lavede denne struktur oppe i hovedet:

    Farlige situationer:

    – Hvis min datter fik hårde fødevarer, popcorn, gulerødder, nødder æbler

    – hvis vi havde småt legetøj

    – hvis jeg ikke holdt øje med hende, når hun legede rundt. 

    – Hvis hun spiste alene

    ikke-farlige situationer:

    – Når jeg spiste sammen med hende

    – Når hun fik blød mad

    – Når jeg holdt øje med hende lege

    Kan du følge mig? Det trøstede ligesom at vide med sikkerhed, at NU kan der ikke ske noget, for de farlige ting er væk. 

    Når det så er sagt, så synes jeg helt sikkert at terapi er en god idé ???? Men måske kan mine råd hjælpe, til du får plads. 

    7. juli 2018 kl. 20:51

    Jeg synes du skal insistere på at få noget angstdæmpende medicin mens du venter på terapi. Din angst har lige nu konsekvenser for hele familien.

    7. juli 2018 kl. 20:55

    Hej ???? 

    Jeg syntes, at du allerede har fået mange gode råd. Specielt hypnose vil jeg også fremhæve!

    Jeg syntes, det er så godt, at han trods alt får lov at sidde med mad som har struktur! Fortsæt med det! Min dreng sad ofte med meget modne pærebåde som var skrællet. Mango stykker er også gode. 

    Jeg vil anbefale jer, at I alle tre også spiser morgenmad sammen, inden far skal på arbejde, så han kan få to måltider om dagen. Jeg er med på, at I sikkert vil skulle tidligere op, men det er jo ikke anderledes end som skulle han i dagpleje ???? Nu nævner du, han ikke vil fodres. Til morgenmad kunne I så servere klatkager lavet på havregrød. De smager godt og er lige så bløde som en pastaskrue, hvis de bare steges for svag varme. Ostehapser er også meget meget bløde ???? specielt hvis de ikke har været i køleskabet. Du må sige til, hvis du gerne vil have mere inspiration til mad som glider ekstremt nemt ned ????

    Jeg håber, du snart får det bedre, så I kan nyde måltiderne istedet ???? der kan være virkelig mange gode øjeblikke med dem????

    7. juli 2018 kl. 22:30

    Kære du. Det er bestemt ikke rart at have angst og katastrofetanker. Jeg synes det lyder som om du kunne have OCD, og uden at vide hvor i landet du kommer fra, så bør du som nybagt mor have hjælp af psykiatrien i din region… der er specialiserede psykologer der kan hjælpe, det er desværre ofte i forbindelse med graviditet og fødsel der dukker op… det gjorde det hos mig, og det er vigtigt at handle på det inden det bliver til en altoverskyggende del af din hverdag. Der er ofte gruppeforløb for kvinder i samme situation. Evt gå ind på ocd foreningens hjemmeside, de har også en telefonordning med frivillige der kan hjælpe dig, når angsten er værst. Håber du kan få noget hjælp, det er forfærdeligt at have det sådan. Kram 

    8. juli 2018 kl. 20:00

    Kære du. Jeg vil først og fremmest sende dig et stort kram. Angst er ganske enkelt forfærdeligt og drænende at leve med, om det er den ene eller andet slags. Men især den slags hvor man ikke kan undgå situarionerne som fx spisning. 

    Jeg lider selv af forskellige former for angst. To af dem er for at køre bil og tandlæger. To situationer jeg ofte lykkes at undgå. Men det duer jo ikke. Det ved mit logisk tænkende jeg. Så jeg arbejder med disse to (og tager de andre senere) ved at lave små delmål. Startede i det små med tandlægebesøg uden egentlig at komme ind. Eller bare sidde i bilen, senere små korte ture med en ved siden af mig. Med tiden er det blevet meget bedre. Jeg bliver stadig bange og meget utilpas især i bestemte situationer men jeg føler jeg er på vej i den rigtige retning for jeg er gået fra deciderede angstanfald til “alene” en slem uro i kroppen. 

    Det jeg vil sige med alt dette er at du må arbejde med din angst stille og roligt. Det er formentlig også det du vil få at vide hos en psykolog/terapeut. Det er at skære det hele ned i små, overskuelige skridt og tage ét ad gangen, hele tiden flytte grænsen lidt og have fokus på successerne. Jeg tror ikke det er en løsning at lade din mand overtage eller på anden måde at du undgår måltiderne men at du finder nogle madvarer én af gangen sådan som du har gjort med pasta, og så tager I dem stille og roligt, så du er tryg. Eller som en ovenfor skriver: undgå de “farlige situationer” ved at udelade bestemte ting for nu så det skaber en form for tryghed for dig. 

     

    30. november 2023 kl. 23:49

    Hej TS,

     

    Ville bare høre dig, hvordan du kom videre?

    Jeg er præcis i samme situation som dig med mit tredje barn.

    Havde ikke denne udfordring med dem.

     

    Kh

    Viser 12 indlæg - 16 til 27 (af 27 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.