Angst for kvælning
-
6 juli 2018, 20:31
God aften, damer 🙂
Jeg er simpelthen så ked af det og jeg håber at I herinde har et godt råd eller nogle erfaringer der kan hjælpe mig. Sagen er den, at min søn er 9mdr. og selvfølgelig er begyndt på fast føde. Han er altid blevet ammet og begyndte på lidt mos og grød da han var omkring 6 mdr. gammel. Han har indtil nu både fået bondebrød med leverpostej, torskerogn, flødeost mm. Kogt broccoli, pasta, kødsovs mm. Mit problem er, at jeg er hunde-angst for at han får det galt i halsen. Min mand og jeg har taget førstehjælps-kursus, så vi ved godt hvad vi skal gøre hvis det sker, men det hjælper mig ikke.
Det har gjort at jeg indtil nu, har været rigtig dårlig til at få givet min søn mad. Nogle gange er der gået flere dage uden, og hvor han er blevet fuldammet. Som det ser ud nu, får han primært aftensmad og amning for resten. Jeg hader når det er mad-tid. Jeg får direkte angst anfald, og jeg kan på ingen måde give ham mad når min mand ikke er hjemme.
Jeg har talt med min læge som ville have mig i terapi, men der er lang ventetid. Derfor hev jeg også fat i min sundhedsplejerske, som ville have mig i noget samtalegruppe for piger med efterfødselsreaktion. Heller ikke her er der plads endnu. Så jeg er efterladt lidt til mig selv, med den altoverskyggende angst og den dårlige samvittighed.
Jeg kan ikke lade min mand give ham mad uden mig, da jeg vil have lige stor angst af at vide det og jeg vil ikke kunne være i mig selv hvis jeg ikke er til stede. Jeg tænker også, at det egentlig bare skubber problemet da jeg ikke vil lære noget af dette.
Det er ikke kun ved mad-tid, men også når han f.eks. leger på gulvet at jeg er panisk for om han tager noget i munden og får galt i halsen.
Hvad skal jeg gøre? Jeg er så ked af det..Bonus info: min søn får lov til at sidde med maden selv, da han ikke vil mades.
6. juli 2018 kl. 20:42BruxellesBaby skrev :
Du er nødt til at slå i bordet, og få noget hjælp i en fart! Det må være frygteligt at vide at man spænder ben for noget så naturligt som mad. 🙁
Jeg kan høre at du ved alt om børns gode reflekser og hvad et barn på 9 mdr kan spise. Kan se på mine optegnelser at min datter på det tidspunkt spiste det samme som os, evt suppleret med ekstrakogte grøntsager, foruden en flaske til godnat + en om natten.
Jeg er helt med på dét med reflekser osv. og jeg ved at når han hoster er det et godt tegn og altså ikke fordi at han har noget galt i halsen. Men hver gang han siger en lyd, holder jeg mig for ørerne imens jeg panikker og tit går jeg fra bordet, så min mand tager over og så vender jeg tilbage når jeg er faldet ned igen.
Jeg har tænkt på at ringe til min læge igen, men jeg tænker at han jo ikke kan gøre så meget hvis der ikke er plads til mig i terapien endnu.
Det er i hvert fald et helvede!
6. juli 2018 kl. 20:44
6. juli 2018 kl. 20:53Maria-1barn skrev :
Ej ej ej…. du skal have en mega krammer! ❤️ Det lyder virkelig hårdt at have det sådan. Jeg er ked af du er overladt til dig selv, kan i måske spare et sted og selv finansiere noget terapi?
Angst er aldrig sjovt og er heller ikke rart når det går ud over dem man elsker. Ift angst så får man som regel adfærdsterapi. Det vil sige du skal øve dig i at gøre nogle ting.
Jeg vil på det kraftigste råde dig til, at lade din mand prøve at give ham med også selvom alt indeni dig skriger. Start med noget småt du er trygt ved.. fuldstændig gennemkogte grøntsager fx. Som han stadig kan holde ved. Tænker også ift din mand, at du skal vise ham at du stoler på ham. Forlige nu siger du; jeg stoler ikke på dig. Skal han i vugger eller dagpleje? Der får de jo alt muligt… og hellere øve med manden derhjemme?
Det lyder virkelig hårdt, jeg var også bange men ikke samme grad. Min datter har fået en vindrue galt i halsen og jeg sværger… jeg troede hun skulle dø. Jeg har ikke taget første hjælp men fik vendt vendt hende ind over benene og banket på ryggen og det hele var ret voldsomt, men vindruen kom ud og hun lever i bedste velgående.
Det er jo lidt din opgave at træne ham i at tygge osv. Så han bliver klar til at kunne tyggeandre ting osv. Start med noget safe og så sæt dig op på loftet og skrig i en halv time eller gå en tur eller få massage et sted.
Tusind tak! <3
Vi har desværre på ingen måde råd til selv at betale for terapi 🙁
Du har ret i det med at jeg siger til min mand at jeg ikke stoler på ham og jeg ved at det går ham på, også at jeg er så hysterisk som jeg er med det, da han egentlig synes at mad-tid er så hyggeligt. Jeg har prøvet at forklare ham at det virkelig intet har med ham at gøre, det er kontrol fra min side, og ærlig talt – så stoler jeg ikke på nogen med det. Sørgeligt..
Jeg skal hjemmepasse vores søn til maj 19, så jeg har heldigvis ikke dét at tænke på, det ville stresse mig så meget mere
Jeg tror mit problem også ligger i at jeg ikke længere tænker rationelt men i katastrofer. Altså, jeg har haft givet min søn sveskemos og fået et angstanfald fordi jeg pludselig blev ræd for at det samlede sig i hans hals og lukkede for luftvejene 😮 Så jeg ved ikke længere hvad der er safe og hvad der ikke er.. De sidste par dage har han fået spaghetti, det har jeg lige kunne holde ud, men han skal jo have noget andet og også noget han skal tygge rigtigt på.
Åh, det lyder helt forfærdeligt!!! Jeg har ikke engang selv oplevet noget lignende, selvom man skulel tro det. Jeg tror at jeg er blevet forskrækket over hvor voldsomt det kan lyde når deres brækrefleks bliver stimuleret, og så har jeg helt sikkert også fået noget angst igennem min mor som altid har været helt hysterisk overfor mig når jeg har spist, også i teenageårerne skulle jeg ringe hende op efter jeg havde spist hvis jeg var alene hjemme, så hun var sikker på at jeg ikke havde fået noget galt i halsen.
Jeg vil jo SÅ gerne gøre det modsatte og ikke give det her videre til min søn.
6. juli 2018 kl. 22:11
6. juli 2018 kl. 23:05Stakkels dig
Jeg tænker, som de andre (og dig selv), at du skal have hjælp af psykolog eller terapeut hurtigst muligt! MEN jeg er helt med på, at der ikke er noget at gøre ved ventetiderne, når man ikke selv har råd til at betale sig fra det. Derfor ville jeg i din situation, endnu engang kontakte lægen og få en snak om noget angstdæmpende medicin. Du beskriver jo, at det ikke kun påvirker i forhold til maden (hvilket jo ellrs er slemt nok), men også når han ligger på gulvet. Der er jo risiko for, at det når at løbe endnu mere løbsk inden du får hjælp gennem samtaler (og angsten forsvinder jo ikke bare fordi man sætter sig overfor en psykolog, det tager tid at arbejde med/mod angsten)
Derfor vil min anbefaling være, at finde ud af sammen med din læge om angstdæmpende medicin kan være "krykker", indtil du får hjælp til at bearbejde problemet! Det grundlæggende problem forsvinder ikke af medicinen, så jeg mener på ingen måde at det skal erstatte psykologhjælp, blot dæmpe graden af angsten, så den bliver til at holde ud og så du kan "høre" din rationalitet (som du jo har!) og få magten tilbage
7. juli 2018 kl. 11:53
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
Det er i hvert fald et helvede! 
Jeg vil jo SÅ gerne gøre det modsatte og ikke give det her videre til min søn. 
-
Graviditetsmails
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten -
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Ja tak, tilmeld mig Min-Mave.dks ugentlige Nyhedsbrev.
Jeg tilmelder mig også Blognyhedsbrevet samt Særnyhedsbrev, der begge udsendes i ny og næ. Nyhedsbrevet omhandler bl.a. graviditet, familieliv, relevante og nye artikler, samfundsdebatter og konkurrencer. Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.
