Close
Log Ind Opret Bruger

Angst og håbløshed- andre der har det sådan?

  • 22 maj 2018, 10:14

    Hejsa 

    Min mand og jeg blev for en uge siden forældre til den dejligste lille pige, som vi har ventet på i fire år. Vi var SÅ klar og indstillede på det nye liv som mor og far, men alligevel er det kommet bag på os, hvor hårdt og overvældende, det er. 

    Fødslen var en voldsom oplevelse, og bagefter var vi nok begge lidt i chok. Dertil kommer, at vi ikke har kunnet få amningen til at køre, så den første uge er gået med konstant udmalking-amning, udmalkning-amning og absolut ingen søvn. Vi er mildest talt udmattede. 

    Selvom vi er så lykkelige for vores datter, så skiftes vi lige nu til at blive ramt at af voldsom følelse af håbløshed og angst. For mig kommer det mest om aftenen, mens det for min mand mest er om morgenen. Vi skifter hele tiden mellem en følelse af eufori over vores lille mirakel til en følelse af nedtrykthed og en lyst til at give op. Jeg synes, det er så skræmmende – særligt når jeg ser min mand have det sådan. I morges kastede han op og græd, og jeg går helt i stykker indeni, når han har det sådan, samtidig med at jeg slås med mine egne følelser. Derudover skammer jeg mig og bliver ulykkelig over, at jeg/vi har det sådan, når det her burde være den lykkeligste tid i vores liv. Jeg ville så gerne bare kunne nyde vores elskede lille pige. 

    Vi er gode til at tale om det, og et eller andet sted ved jeg, at det nok skal gå over. Jeg ved, det er normalt at føle sig udmattet og overvældet den første tid, men jeg føler mig alligevel lidt lost lige nu. Kunne virkelig godt tænke mig at høre fra andre, som har været/er i samme båd. 

    Andre, som har haft det sådan? Og i så fald; hvornår gik det væk??

    22. maj 2018 kl. 12:07

    Jeg er godt nok ikke i samme situation, men jeg ville lige give et ord med på vejen. Det kan være rigtig hårdt at blive forældre, jeg havde selv en ret traumatisk fødsel, hvor både min kæreste og jeg troede, jeg skulle dø. Det lyder som om, I har brug for ikke bare at snakke med hinanden  men også tale med en professionel om, hvordan I har det. Det er helt normalt at få en efterfødselsreaktion, men det går lettere, hvis I arbejder med den fx med en psykolog. 

    22. maj 2018 kl. 12:25

    Vores historie minder meget om jeres. Overvældende fødsel, svær amning og næsten ingen søvn den første uge. Min mand besvimede et par gange af udmattelse. Vores datter er nu 4 uger og det er så meget nemmere nu!!! Det vendte omkring de to uger og hendes tredje uge var så meget nemmere. Hvis muligt så prøv at din mand sover væk fra jer, så han kan få ladet lidt op og få energi til at støtte dig. Drik voldsomt meget væske, jeg røg helt ned i kulkælderen hvis jeg ikke drak 4 liter om dagen de første uger. 

    Det bliver bedre så hurtigt så ingen grund til at frygte depression. Ens følelser kører bare rundt de første uger og mangel på søvn fucker også med en. 

    Fungerer amningen nu? Hvis ja, så bliver det kun nemmere herfra. Hvis nej, så få privat hjælp. Vi havde meget glæde af det private barselshotel. Det hjælp vi fik fra det offentlige hjalp virkelig ikke. 

    22. maj 2018 kl. 12:41

    At blive forældre for første gang er for mange rigtigt overvældende. For man ved vitterligt ikke hvad det er før man står med barnet og så står man der oven på en måske voldsom fødsel, manglende søvn og en hulens masse følelser der trækker i alle retninger. 

    Jeres datter er kun en uge gammel. Tænk, I har kun været I det her en uge – det er jo ingenting :). Du skal ikke skamme dig over at det ikke er ren lykke, lyserøder skyer og røde roser det her. Jeg kender ingen for hvem det har været sådan at blive forældre, det går op og ned for alle (i hvert fald dem jeg kender). I er splinternye forældre og I skal lære jeres barn at kende og I skal lære jer selv at kende i nye roller. Det bliver bedre! Når det så er sagt, så skal I selvfølgelig også være opmærksomme på hvordan I har det og tal gerne med andre om det. I kan f.eks. altid bede jeres sundhedsplejerske om at komme forbi på andre tidspunkter end de allerede fastlagte besøg. Jeg vil også kun råde dig/jer til at få en efterfødselssamtale. Jeg var selv igennem et traumatisk fødselsforløb (og en efterfølgende fødselsdepression) og selvom jeg har brugt år på at bearbejde det, så hjalp den samtale rigtig meget til at starte med.

    Men det er ikke unormalt at være træt, udmattet og have følelser der går i alle mulige retninger – og du/I skal ikke skamme jer over det. Det er helt normalt og hvis du åbner lidt op, så er der helt sikkert mange der selv har været igennem det og gerne snakker om det :). Jeg var selv meget åben omkring hvordan jeg havde det, og jeg fik  meget igen fra andre kvinder – og det hjalp faktisk.

    Avatar
    Anonym
    22. maj 2018 kl. 12:51

    Måske er det også forventningen? Hvem siger det skal være den lykkeligste tid i ens liv? Jeg elsker mit barn, men min skreg hver nat hele natten den første uge… jeg troede spædbørn sov og spiste… jeg var SÅ færdig.. det er jeg stadigvæk ???? Og nu er hun næsten 2,5 år…. men det er jo noget andet fordi vi har vænnet os til det. Hold ud.. det er ok at det er hårdt.. 

    22. maj 2018 kl. 13:32

    Søde du.

    Er lige hoppet ind fra forsiden, og vil lige starte med at sende et kæmpe virtuelt kram.

    Jeg kender den følelse du sidder med, på trods af en god fødsel (første fødsel var voldsom) og at det var barn nummer 2, blev jeg også slået helt tilbage til stenalderen. 

    Jeg tror, som nogen nævner, at forventningen – jeres datter har været længe undervejs – i sig selv, kan give en forløsning af fortvivlede følelser. Dertil kommer manglende søvn, som er en kæmper udfordring når man skal fungere som nybagt forældre og menneske i det hele taget og dertil det hormonelle virvar i din krop. Alt dette er voldsomt og mange nye indtryk, vaner og følelser skal indfinde sig i jeres nye hverdag. 

    Som det også bliver nævnt, tror jeg det er rigtig vigtigt at far måske kan få nætterne til at lade op, og så aflaste dig i løbet af dagen imens han stadig er hjemme på barsel (antager at han har en uge endnu). 

    Den første tid med baby er hård, og at i taler godt sammen er en kæmpe styrke for jer. Jeg kan kun anbefale at man går helt ned i gear den første tid, dag og nat vil smelte sammen, så læg låg på alle ambitioner om lange gåture, hold besøg korte, lad hjemmet sejle lidt og i det hele taget gør alt så nemt for jer selv som muligt, så fokus er på baby og at få slappet af når muligheden byder sig.

    Det bliver lettere <3

    Og får i brug for hjælp udefra til at få talt ud om alle jeres oplevelser så gør det endelig. Det er aldrig spildt, kun sundt at få bearbejdet de tunge ting så i kan fokusere på de gode. 

    Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.