Ammestop og dårlig samvittighed

Man gør vel hvad man selv føler er rigtigt. 

Har du tænkt på om din dårlige samvittighed kommer, fordi du selv føler at f.eks langtidsamning og samsovning er det mest rigtige? 

I mit liv er der ikke noget der hedder, ikke at følge mit lille barns behov for at jeg kan få tid til mig selv. Det skal jeg nok nå 🙂 Jeg er voksen og kan behovsudsætte. 

Kender alt du skriver, men jeg er heldigvis sådan indrettet at jeg gør præcis hvad der bedst for mig og min familie 🙂 

Jeg har en lidt alternativ tilgang til forældreskabet. 
jeg har 4 børn, en på 6, en på 4, en på halvandet og en på knap 4 mdr. Vi giver ikke d-vitamin da jeg mener at man med en varieret kost ikke behøver ekstra vitaminer i et land som dk (min egen læge er iøvrigt enig) , vores børn får ikke komælk da jeg ikke syntes det naturligt at mennesker skal drikke andre dyrs modermælk. 
vores børn har altid været over 2 år før de kom på eget værelse, vi vikler i det omfang det giver mening, jeg ammer så længe det rart for både mig og baby. 
 

Jeg må indrømme jeg tænker ikke så meget på hvad der anbefalet eller ej, jeg syntes det vigtigere at mærke efter hvad der føles rigtigt for lige netop jer! Ingen mennesker kan digtere hvad der rigtigt for alle andre. 
Vi har også gjort nogen af de "ulovlige" ting, vores baby sover på maven om natten fx. Men det enten det eller ingen søvn til nogen af os. 

Men tænker du så at andre mødre skal holde mund om hvad de gør eller hvordan? Jeg siger det ikke som jeg gør for at dømme andre, men fordi det er det jeg lever efter. Hvad du gør er da op til dig. 

Jeps!! Hold nu op hvor er det svært at finde rundt i.

Jeg er lige om snart 2 gangs mor, og må sige jeg hviler allerede meget mere i mig selv nu 

 Jeg måtte stoppe med at amme min datter da hun var 4 måneder. Hun tog ikke på, jeg havde fødsels depression og ærligt? Det er det bedste jeg KU gøre for hende og jeg. Samtidigt kom hun på eget værelse som 4 måneder. Hun har nærmest sovet igennem siden.

Lyt til dig selv, din egen mave fornemmelse og gå ud fra det. Min bedste veninde og jeg har jævnaldrende og vi opdrager totalt modsat af hinanden.. Vores unger fungerer godt og mangler ikke noget. 

Jeg er sikker på du tager de rigtige beslutninger for dig og din familie ???? ????

Hvad er det for nogle Instagram-mødre du taler om hvis jeg må spørge? De lyder da, undskyld mig, temmelig frelste ???? Jeg har selv tidligere fulgt lidt med hos én som har gået ind for at amme sine børn til de selv sagde stop, og som efter min mening havde ret travlt med at forsøge at overbevise sine læsere om, at det var det mest rigtige og naturlige i hele verden. Men hun endte alligevel med selv at sige stop med sin yngste. Du skal huske på at Instagram ikke er virkeligheden. At du ikke ved om mor og barn reelt trives i deres valg, selvom øjebliksbilledet, der var godt nok til at blive postet, kan se nok så rosenrødt ud.

Helt personligt er jeg faktisk til dels imod langtidsamning. Dvs. jeg er ikke imod det hvis det udelukkende sker fordi barnet bliver ved med at bede om brystet. Men ligeså snart det er noget der foregår på morens initiativ står jeg fuldstændigt af på det, for jeg mener det er alt for forenklet at sige, at børn har behov for at blive ammet til de er 2 år. Rent ernæringsmæssigt skal de jo kun bruge det til de er 1 år, fordi de derefter kan begynde at få komælk. Og hvad angår den fysiske og følelsesmæssige samhørighed, så kan den jo opnås på mange andre måder. Og så er der for mig at se to store problemstillinger ved anbefalingen. For det første tænker jeg den er med til at fastholde mødre i rollen som den primære forælder, hvilket ikke harmonerer med, at vi lever i en tid hvor der er meget fokus på at fædre skal mere på banen. For det andet mangler jeg til stadighed svar på hvorfor det egentlig er at børn får tænder når de er omkring et halvt år, hvis naturens intention har været at vi skal blive ved med at amme dem længe efter dét. Begge problemstillinger savner jeg virkelig at WHO forholder sig til.

Da jeg selv stoppede med at amme var min datter lidt under et år, så hun havde ikke den store bevidsthed om amningen endnu, og kunne ikke selv tage brystet frem eller bede om at få det. Jeg er helt overbevist om at hun ikke har savnet det, for hun var aldrig ked af det eller utilpas efter vi stoppede, og de gange jeg efterfølgende har prøvet at lægge hende til mit bryst har det været tydeligt, at hun slet ikke anede hvad faen jeg havde gang i ???? Altså hun søgte slet ikke brystet, selvom det var lige foran hende. Når jeg hører om hvor svært det kan være for andre at afvænne deres børn, så bekræfter det mig bare i at jeg tog det helt rigtige valg. For hun skulle ikke afvænnes overhovedet, netop fordi den dér bevidsthed ikke var der endnu. Så når nu jeg ved, at det ikke er en mulighed for mig at blive ved med at amme til den dag barnet selv siger stop, så tænker jeg det må være mere skånsomt for både barnet og jeg at undgå den dér afvænning. Så jeg tænker man skal huske at der er fordele og ulemper ved alle løsninger. Og så kan jeg bare ikke se hvad det er jeg skulle have berøvet hende. Mit barn har ikke brug for mine bryster, men for mig! Hvis amning virkelig var så vigtigt for tilknytningen, så skulle alle børn der ikke er blevet ammede jo være tilknytningsskadede, og det er da såvidt jeg ved ikke tilfældet??? Og igen ville det heller ikke harmonere med synspunktet om, at fædre kan give nøjagtigt ligeså meget tryghed og omsorg som mødre. Og det håber jeg da vi alle kan være enige om at de kan ????

WHO anbefaler amning til 2 år, fordi de laver anbefalinger til hele verdenen. I nogen lande er amning/modermælk, den primære kilde til god ernæring for spædbørn og de risikerer simpelthen at gå for lidt næring, hvis de ikke ammes. Derfor er anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen anderledes. I et I-land som Danmark, kan vi godt ernære vores babyer uden at det er gennem amning.