Close
Log Ind Opret Bruger

Ægdonor søges

  • 9 februar 2020, 19:03

    Jeg leder efter en kvinde, som kunne være interesseret i at donere æg til mig på Trianglen Fertilitetsklinik i Hellerup. Jeg er skrevet op på klinikkens venteliste for donoræg, men pt kan der gå op til 10 måneder, før de har en donor til mig. Så lang ventetid kan jeg næsten ikke overskue efter mere end 7 år i fertilitetsbehandling og 5 ufrivillige aborter, så nu prøver jeg at tage sagen i egen hånd.

    Ideelt er du max 170 cm høj, har øjne i blå, grå eller grønne nuancer og blondt, mørkeblondt, lysebrunt eller mellembrunt hår – men jeg er ikke kræsen :-). Klinikken kræver desuden, at du er under 35 år med et BMI på mellem 19-29, fysisk og psykisk rask og ikke har arvelige sygdomme. 
     
    Jeg skal lige forhøre mig hos klinikken, men umiddelbart vil jeg tro du bliver det, der betegnes som en kendt donor. Det er dog op til dig, hvor meget du ønsker vi skal vide om hinanden. Hvis du foretrækker at være anonym, tænker jeg vi ikke engang behøver at kende hinandens fulde navne. Alternativt kan vi også lære hinanden at kende, om det så er pr mail, telefonsamtaler eller ved at mødes personligt. Jeg svarer i hvert fald gerne på alle spørgsmål, du måtte have til mig. Jeg er også åben for dine ønsker i forhold til hvad det barn, som forhåbentlig kommer ud af det, skal vide om dig, og om han/hun skal have mulighed for at kontakte og måske møde dig.
     
    Normalt modtager en ægdonor økonomisk kompensation på 7000 kr fra fertilitetsklinikken, men jeg er ikke sikker på, om det er tilfældet når man selv skaffer en donor. I så fald kan jeg betale honoraret af egen lomme. 
     

    Avatar
    Anonym
    9. februar 2020 kl. 19:07

    Det er ingen venteliste i Rusland og Grækenland. Og de har høj succesrate 

    9. februar 2020 kl. 19:24

    Tak for rådet. Ægdonation i udlandet er med i mine overvejelser, men efter at have læst denne historie foretrækker jeg klart at blive på en dansk klinik, jeg i forvejen kender: 

    https://www.bt.dk/samfund/dorte-efter-fertilitetsbehandling-jeg-taenker-de-har-givet-mine-aeg-til-en-anden

    https://www.bt.dk/samfund/ansat-paa-fertilitetsklinik-forsoegte-at-narre-penge-ud-af-dorte

    Avatar
    Anonym
    9. februar 2020 kl. 19:30

    Er de helt fastsatte på de 35 år, – jeg ved min veninde har overvejet det, men hun bliver 39 til august. 

    9. februar 2020 kl. 19:33

    Jeg tror desværre 35 år er grænsen på samtlige fertilitetsklinikker

    Avatar
    Anonym
    9. februar 2020 kl. 19:42

    He_lo skrev :

    Jeg tror desværre 35 år er grænsen på samtlige fertilitetsklinikker

    Held og lykke med hurtigt at finde en donor, det skal forhåbentligt nok lykkes med det hele.

    Avatar
    Anonym
    9. februar 2020 kl. 19:47

    Nu ved jeg så tilfældigt at de på klinikken i Skt Petersborg har en samarbejdsaftale. Og de vil aldrig svindle og yde en dårlig service for så ville samarbejdet/ penge forsvinde. De er superprofessionelle og har et rigtig godt samarbejde med Trianglen. Intet at frygte. 
    hun hedder Olga og er en førende ekspert.

    Avatar
    Anonym
    9. februar 2020 kl. 19:47

    Nu jeg godt nok gravid i små to måneder mere, så jeg kan desværre ikke hjælpe på trods af jeg faktisk opfylder alle dine "krav" ud over at mit BMI er for højt, men må jeg spørge ind til klinikkens regler? 
     

    Jeg syntes at have læst man i dk ikke må modtage donoræg og donorsæd, jeg forstod dit indlæg som at det er soloprojekt? 🙂 spørger fordi jeg faktisk har overvejet at blive ægdonor, men syntes godt nok der mange mærkelige regler man skal overholde.

    9. februar 2020 kl. 19:57

    Det lyder godt med klinikken i Skt Petersborg og er helt klart værd at overveje. Tak 🙂

    9. februar 2020 kl. 20:01

    Lykkestrejf2020 skrev :

    Nu jeg godt nok gravid i små to måneder mere, så jeg kan desværre ikke hjælpe på trods af jeg faktisk opfylder alle dine “krav” ud over at mit BMI er for højt, men må jeg spørge ind til klinikkens regler? 
     

    Jeg syntes at have læst man i dk ikke må modtage donoræg og donorsæd, jeg forstod dit indlæg som at det er soloprojekt? 🙂 spørger fordi jeg faktisk har overvejet at blive ægdonor, men syntes godt nok der mange mærkelige regler man skal overholde.

    Det er ganske rigtigt et soloprojekt for mit vedkommende. For et par år siden blev dobbeltdonation lovligt i Danmark, så nu kan man både modtage donoræg og -sæd på samme tid.

    Avatar
    Anonym
    9. februar 2020 kl. 20:31

    Hvis du vil være helt sikker på succes, så ville jeg kontakte Olga-klinikken i Skt. Petersborg, som Trallalej anbefaler. Jeg kender til to par, som har fået barn der – efter at de var blevet opgivet i Danmark. De er yderst professionelle.

    Desuden sker der også fejl i Danmark. I Århus lagde en læge (for mange år siden) et æg op i en kvinde, hvor ægget tilhørte en udenlandsk kvinde. Kvinden blev gravid og opdagede først senere, at det ikke havde været hendes eget æg.

    Avatar
    Anonym
    9. februar 2020 kl. 20:32

    PS; Det er ærgeligt med aldersgrænsen… Ellers havde jeg gerne doneret en omgang.

    Avatar
    Anonym
    10. februar 2020 kl. 11:46

    Har du forhørt dig på andre danske klinikker? 

    Vi fik donor æg på Maigaard, vi ventede 2 måneder. 

    Krydser fingre for at der er æg til jer inden for en overskuelig tid.

     

    Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.