Ægdonation – erfaringer søges

Tagget: Erfaring søges

brisse

3 april 2022, 05:51

Hej alle…

Vi står nu i den situation, at næste skridt for os er æg-donation og jeg har MANGE tanker og frustrationer, der kører rundt i hovedet på mig. Så jeg håber at alle jer, der har prøvet det, vil dele lidt med mig. Har fulgt lidt med på sidelinjen og folk virker til at være ret gode til at dele – også følsomme ting, som jeg synes der her er.

Min største bekymring er nok, om man vil elske barnet, når det ikke er “ens eget”? Jeg kan ikke finde ud af, hvor meget genetik betyder for mig. Og som med alt andet med gener, er det jo et lotteri, så man ved jo alligevel ikke hvad et eventuelt barn får fra hvem. Skal man fortælle barbenet, at det er blevet til med en anden kvindes æg? (Etisk bør man vel af hensyn til arvelige sygdomme) Hvad når barnet bliver ældre? Kan man så få smidt den i hovedet: “du er ikke min mor?” Eller vil barnet stadig elske mig som en mor?

Vi (mest mig) har valgt, at INGEN (ikke familie – ikke venner) skal kende den rigtige sandhed. At der er en fremmed kvindes æg. På en eller anden måde føler jeg det nok som et kæmpe svigt at min egen krop ikke kan lave sunde nok æg, der kan holde hele vejen gennem en graviditet. Det er nok den største frustration, jeg sidder med nu. Men kan/bør man holde den slags skjult på den lange bane? Hvor åbne har I været?

Samtidig vil jeg aldrig – pga. min alder – kunne give barnet en søskende. Og det har jeg det også lidt skidt med, da jeg tænker, det er den største gave, man kan give et barn. Men… man kan vel også blive lykkelig som enebarn?

Jeg tror bare, jeg har brug for at høre fra andre, der har været/er igennem ægdonation-forløb hvordan i håndterede alle de tanker og frustrationer, der er omkring det. Og de af jer, der har fået børn gennem donor-æg: at i ikke tænker over det og knus-elsker dem som jeres egne børn….

Glæder mig til at læse jeres svar…

Reply

+ Deltag i debatten

rcs

6. april 2022 kl. 16:10

Kære dig❤️

Jeg forstår dine følelser så godt.. Vi startede vores fertilitetsforløb sidste år og blev fra start af bevidste om at det ret hurtigt ville ende i donoræg, hvis ikke jeg producerede æg selv… og allerede 6 måneder og kun to forsøg efter blev donoræg en realitet, min verden væltede og jeg røg helt ned… Jeg vidste at vi ville det, men alligevel var det bare en kæmpe sorg for mig og jeg havde præcis de samme tanker som dig..

I fredags fik jeg lagt et æg op og jeg lover dig for at allerede siden vi fik af vide at vi havde tre baby’er på frys, glemte jeg alt om mine tidligere følelser❤️
Giv dig selv lov til at sørge – for det ér en sorg!! Men vid også at det nok skal blive bedre😊

Vi valgte både åben og anonym donor, men har siden da ønsket at det blev en åben og det er hun heldigvis.. Der udover har tre mennesker i vores liv fået situationen af vide, simpelthen fordi jeg ikke kan gå mutters alene igennem det..

Vores barn skal selvfølgelig vide det.. Hvornår ved jeg ikke, men jeg ved at jeg er barnets mor! Bare fordi jeg låner et æg af naboen, så er det jo stadig min kage- for det er da mig der har bagt den!🙏🏽

kram og tanker til dig

brisse

6. april 2022 kl. 17:25

Tak fordi du deler din erfaring med mig. Det betyder så meget for mig at høre fra andre, der har prøvet der. Og som har de samme følelser og tanker som mig – for de kan godt være lidt overvældende og føles forbudte…. Så det er virkelig rart at høre, at andre har haft det på samme måde.

Jeg har nu haft lidt mere tid til at tænke over det, og jeg er også nået frem til, at vi skal være åbne omkring det – til både barn og nærmeste venner og familie. Men først, når JEG er helt klar…I øvrigt har jeg set på Donorbarn.dk at man kan lave sin egen personlige børnebog om hvordan barnet kom til verden – bare med sæddonation og ikke æg-donation; så der skal nok lige lidt redigering til😉.

Jeg skrev lidt sammen med en, de fortalte, at hun var åben omkring at hun havde fået et æg fra en donor. Men hun sagde (og det synes jeg var så fint sagt) at hun ville gerne have at folk lærte hendes datter at kende først. Hun ville gerne have at folk mødte hende før historien. Og det synes jeg gav god mening…

Elsker også det, du skriver: selvom jeg låner et æg af naboen, er det jo stadig min kage…

Tak fordi du deler. Det betyder så meget for mig.

puss in boots

7. april 2022 kl. 21:44

Jeg står med de samme bekymringer som du . Eller jeg har en søn på 2,5 år som er “min” biologisk. Mit største ønske er at Give ham en søskende , men det er ikke blevet så let som vi havde håbet. Grundet min alder er vi nået dertil hvor vi er blevet bedt om at Overveje æg donation til barn nr 2.
Jeg er slået helt ud over det . Jeg føler min rolle som mor bliver degraderet ift til min mand , som jo vil være lige så biologisk knyttet til barnet , som med vores søn. Jeg har så mange tanker omkring , det med at det ikke vil være mit. Vil det slet ikke ligne mig ? Vil det få noget af mig , mit sind etc.? Vil jeg se forskelligt på dem ?
Det er noget rod jeg har skrevet , men det er måske et meget godt billede af hvordan jeg har det lige nu.

brisse

8. april 2022 kl. 07:44

Hej du.

Det er overhovedet ikke noget rod, du har skrevet. Jeg forstod det fint (men mine tanker er selvfølgelig lige så rodet som dine😉)

Det er en frygtelig svær situation at stå i, synes jeg. Og det aller nemmeste ville være bare at give op. Eller at hvis man bare med det samme tænkte. Gør det, gør det, gør det og var helt sikker på, at det ville være lykken!
Jeg finder trøst i at læse, at andre synes det er et lige så svært valg. Det gør, at jeg føler mig mere normal – midt i alt det unormale….

Og så har jeg tænkt meget på: Man fortryder aldrig de børn, man får – men dem man ikke får…

Tak fordi du delte med mig. Selvom det på ingen måde er rart for dig, at du også er bekymret, så er det rart for mig at læse, at jeg ikke er den eneste, der har den slags tanker….

Pøj pøj til jer og med at finde den beslutning, der er rigtig for jer….

brisse

8. april 2022 kl. 07:45

Hej du.

Det er overhovedet ikke noget rod, du har skrevet. Jeg forstod det fint (men mine tanker er selvfølgelig lige så rodet som dine😉t stå i, synes jeg. Og det aller nemmeste ville være bare at give op. Eller at hvis man bare med det samme tænkte. Gør det, gør det, gør det og var helt sikker på, at det ville være lykken!
Jeg finder trøst i at læse, at andre synes det er et lige så svært valg. Det gør, at jeg føler mig mere normal – midt i alt det unormale….

Og så har jeg tænkt meget på: Man fortryder aldrig de børn, man får – men dem man ikke får…

Tak fordi du delte med mig. Selvom det på ingen måde er rart for dig, at du også er bekymret, så er det rart for mig at læse, at jeg ikke er den eneste, der har den slags tanker….

Pøj pøj til jer og med at finde den beslutning, der er rigtig for jer….

m2b

8. april 2022 kl. 08:14

Jeg har ingen personlig erfaring men vil blot indskyde at barnet får masser af ting fra dig når du har båret det. Gener der bliver tændt eller slukket. Og derudover vil barnet samle op på din mimik, tale og væremåde og derved komme til at ligne dig.

Mht tilknytning så skulle jeg med mine børn lære dem at kende. Der gik lidt tid før jeg rigtig elskede dem. Holdt af og passede på dem ja. Men det at elske ubetinget tog lige lidt. Bare for at sige at det ikke behøver at komme med det samme. Måske gør det men det har ikke noget med genetik at gøre.

Held og lykke:)

springmor

29. juni 2022 kl. 17:40

Du bærer barnet i hele graviditeten og jeg kan kun på vores egne vegne sige, at vi føler det er vores begge biologiske barn selvom vi fik hjælp af donoræg.

Mærk efter med dig/jer selv og træf jeres beslutning – held og lykke herfra uanset, hvad I vælger/har valgt 🙂

babybjoern

2. juli 2022 kl. 21:51

Hej Brisse

Jeg er gravid med et donoræg der er befrugtet med min mands sæd – og jeg har ligesom dig en masse tanker omkring det.
Men der er én ting jeg er 100% sikker på: Barnet kommer til at elske de mennesker som elsker det, giver det kærlighed og omsorg! Uanset hvor dets gener kommer fra. Og jeg er sikker på at jeg kommer til at elske ungen af hele mit hjerte, ligesom jeg elsker vores nuværende 100% biologiske barn.
Det er muligvis ikke mine gener, men det er min krop der skaber hver en celle (bortset fra det befrugtede æg) af det lille menneske. Det er mig der bærer det i 9 måneder og mig der føder og ammer. Selvom det ikke er mine gener, så vil mit og barnets bånd allerede fra starten være stærkere end båndene til faderen.
Jeg har læst et sted at det er miljøet i livmoderen der bestemmer hvilke gener der bliver aktiveret og hvilke der ikke gør. Det vil sige at min livmor er afgørende for hvordan barnet bliver. Så når man tager alle disse ting i betragtning, så tror jeg ikke at man vil skænke det mange tanker i hverdagen at det lillebitte æg ikke var ens eget, men var et som en fantastisk kvinde valgte at donere <3

Vi har forsøgt at blive gravide siden 2016, så jeg er lykkelig over at det med lægevidenskabens hjælp et muligt at opfylde vores store ønske! Og jeg er dybt taknemmelig over at en kvinde har valgt at gå gennem hormonbehandling og ægudtagning for at vi kan få vores barn nummer to <3 Nu krydser vi bare fingre for at nakkefoldsscanning går godt og at baby når frem i sund og rask tilstand! <3