Close
Log Ind Opret Bruger

24 år, frygt og angst

  • Avatar
    evp
    11 januar 2021, 14:18

    Når du nu snakker med din læge om din graviditet, så nævn, at du har angst. Der findes forløb til sårbare gravide (jeg fik et fordi jeg har angst), og de rummer en masse forskellige tilbud, som du kan sige ja tak til (eller vælge fra), fx. ekstra konsultationer med din jordemoder.

    Når det kommer til dine bekymringer, så kan jeg virkelig godt forstå dig. Jeg ved ikke så meget om at rejse verden rundt, men jeg kender masser af mennesker, som har tager et halvt eller helt år ud af kalenderen for at rejse rundt med deres børn. Måske du kan finde nogle travel blogs på nettet (måske på YouTube) med nogen der gør det, og se, om det kan lidre bekymringerne lidt?

    Men den med boligkvadratmeter og studie, ved jeg vældig meget om. Af de 7 mødre i min mødregruppe (vi er mellem 25 og 35), bor 5 af dem i toværelses lejligheder. De venner jeg har, som har børn, klarer det også med 2 værelser. Vi har godt nok et børneværelse, men ungen befinder sig kun der inde, når vi skifter hans ble. Ellers bruger vi kun rummet til at tørre tøj i, hvis der lige er behov for det. Han sover inde hos os om natten, og er jo sammen med en voksen hele dagen, så der går lang tid, inden vi reelt får behov for at separat børneværelse til ham.

    Jeg manglede selv 45 ECTS for at være færdig med mit studie, da jeg gik på barsel. Jeg forstår godt, hvor din angst omkring ikke at blive færdig på normeret tid kommer fra, men normeret tid + barsel er jo stadig normeret tid. Barslen har jo ikke noget med studiet at gøre, som sådan – det er et år du hiver ud af kalenderen, hvorefter du så genoptager studiet hvor du slap. Så det handler nok mest om at re-frame det inde i hovedet. Og måske snakke med nogen fra dit studie, som har været på barsel? Jeg ved, at det er rimelig normalt på mit studie, så jeg så det egentlig ikke som noget ud over det sædvanlige. Så måske det kan hjælpe dig, hvis du får "normaliseret" det lidt?

    24 år er en god og dejlig alder at blive mor i. Man er ikke nødvendigvis mere klar eller forberedt, bare fordi man er ældre – man er bare ældre. Alt det betyder noget er, om man har lyst til at få et barn. Og hvis man har det, så er det ligemeget om man er 24 eller 34.

    Avatar
    Anonym
    11. januar 2021 kl. 15:07

    Jeg fik mit første barn som 24 årig, og jeg følte mig overhovedet ikke for ung – vi har fået alle vores børn, inden jeg fyldte 30 og jeg er SÅ glad for det 😊 Det giver os også frihed til måske at få en efternøler om nogle år, uden at have alderen imod os.

    Vi boede i 2 værelses lejlighed til vores første var 1,5 år. Det var lidt trangt, men det gik rigtig fint 😊 det var mest have jeg savnede og ikke plads.

    At få børn under studiet er virkelig det bedste, jeg har gjort – der er en hel anden fleksibilitet (på de fleste studier) end på arbejdsmarkedet – så det års forsinkelse er godt givet ud 😊

    Vi rejser med vores børn – men ikke storbyrejser eller Asien rundt mens de er små. Men familie destinationer, men steder hvor vi også kan opleve noget og se noget lokal kultur. Det har været nogle skønne ture, vi har været på.

    Angående iværksætteriet kan jeg ikke svare på det – det kommer jo an på, hvordan man vil indrette sig. Jeg har sat karrieren på stand by for at gå på deltid, og måske kommer jeg ikke op på fuldtid før børnene er blevet teenagere. Jeg får nok ikke den karriere jeg drømte ok engang – men jeg drømmer heller ikke om den længere. Jeg drømmer om tid med mine børn og korte dage i institution 😅 Tingene kan ændre sig, men hvis du stadig drømmer om at starte dit eget, når du har fået børn, ser jeg ingen hindring i det, jeg tror, det meste kan lade sig gøre 😊

     

    Stort tillykke med graviditeten 

    Avatar
    Anonym
    11. januar 2021 kl. 15:42

    • Jeg er for ung. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er omkring 30 år i Danmark, jeg frygter inderligt en form for social fordom, der bygger på at jeg er for ung og at jeg "jo" har hele livet foran mig til at blive mor. Nogle vil le af det, men min angst trigger altså i den retning. 

    Du er ikke for ung ❤ Skid hul i gennemsnittet det er bare et tal. Jeg havde modsatte problemstilling. Jeg er 34 og min mand 40 og vores første barn er 4 mdr. Jeg var sygt bange for folk ville se skævt til mig pga alderen på os. Men de har været super super søde! Vi havde forsøgt i 10 år og gav egentlig op da den så sad der.

    • Jeg ikke kan rejse verden rundt med et barn.

    Hvorfor kan du ikke det? Jeg har været i Sydamerika, det meste af europa (kør selv ferie), Tyrkiet, Afrika osv som barn 😉

    • At jeg ikke kan udleve mine drømme. Som kommende mor vil jeg gerne bruge masser af tid med mit barn/fremtidige børn og det skaber en frygt i mig om at jeg ikke kan blive iværksætter som jeg drømmer om.

    Min mand er iværksætter og selvstændig, så det kan du altså sagtens 🙂 

    • At min boligsituation ikke er egnet til børn. Jeg bor med min kæreste i en 2-værelses lejlighed som er ret stor, men tanken om at barnet ikke har sit eget værelse/nursery i de første 2 år før vi kan flytte skaber angst for om det bliver for trængt.

    Vi har heller ikke plads nok til børn, men det er vi nødt til at tage som det kommer. Vi bor i en lille 3'er men har behov for et kontor til manden. Vi har det slet ikke trængt.. Tremmesengen står i soveværelset og puslebordet på badeværelset 🙂

    • Forsinket på studiet. Jeg har et år tilbage af studiet efter førdsel. Jeg er bliver ked af at jeg ikke har mulighed for at færdiggøre mit studie på normineret tid.

    Jeg har måtte udsætte sidste semester pga graviditet, jeg havde 6 mdr tilbage men det er en del af pakken 🙂 Du har ret til 12 mdr barsel på su og  forældreorlov på 32 uger med dagpenge kan manden tage hvis han er i job. Min tog 11 uger 😀

     

    Alt i alt fortryder jeg intet af det her og jeg nyder min bebs

    11. januar 2021 kl. 16:06

    Kære TS

    Jeg kender ikke til at leve med angst, men derfor skal du ikke snydes for min historie, hvor forudsætningerne er meget ens med dem du står i nu. 

    Jeg blev gravid i 2008 som 22 årig under min bachelor. Som dig har mine drømme også været at have tid med mine børn og opleve hele verden. Min mands store drøm var at blive iværksætter.

    Jeg fødte lige efter aflevering af bacheloren og manglede altså 2 år inden afslutning af kandidaten. Vi boede på daværende tidspunkt i en 2 værelses kollegielejlighed hvor legetæppet kun kunne være på gulvet hvis man rykkede sofabordet.

    Jeg tog et års barsel med min datter mens min mand fortsatte sine studier (du får tildelt 12 fødselsklip og holder du dig til dem gennemfører du teknisk set stadig på normeret tid). Jeg har aldrig oplevet folk kigge skævt til mig trods alder, men jeg har heller aldrig ladet børn være en begrænsning og har gerne haft min datter med i barnevogn til en øl eller i fredagsbaren sammen med vennerne – en af de store fordele ved børn under studiet er, at en stor del af omgangskredsen er i gåafstand og baby kan derfor slæbes med til alt og bare puttes i vognen. Vores datter var absolut første barn i vennekredsen og ALLE elskede at være sammen med hende. En af min mands venner sagde i talen til vores bryllup at det var som om hun var vores alles barn, fordi hun bare var en naturlig del af gruppen. Det galdt natuligvis også rejser med venner…

    Springer vi nu 13 år frem sidder vi idag med 3 skønne børn, både min mand og jeg har færdiggjort phd – jeg sidder i en god stilling på sygehuset og min mand er direktør i egen virksomhed. Vi bor i eget hus med værelse til alle børnene og kan snart holde kobberbryllup. Vi har rejst (primært i europa, da det er dyrt at leve iværksætterdrømmen ud sad), men også i USA og havde bestilt en rejse til Afrika da corona angreb. Vi har været på masser af skiferier, vandreture og teltferier med børnene og planlægger en interrail tur med dem alle tre når verden virker igen.

    Jeg ved ikke om min historie på nogen måde kan hjælpe dig, men i hvert fald en historie om at alt det du frygter på ingen måde behøver blive til virkelighed. Hvis din angst ikke dæmpes, skulle du måske overveje at tage fat i læge eller JM, så du kan nå at bearbejde det inden fødslen og de Kæmpe Store følelser sådan en bringer med sig…

    Viser 4 indlæg - 16 til 19 (af 19 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.