Åben eller anonym donor

Jeg synes, man skal give sit barn chancen for at kunne tage valget selv <3 

Hej, forhåbentlig kommende solomor til donorbarn her.

Jeg har kigget på ALLE tilgængelige donorer i European Sperm Banks database og lyttet til op imod 50 interviews, og efter meget grublen og tvivl endte jeg med at vælge en non-contact donor. Af flere grunde.

Det var meget vigtigt for mig at finde en donor, hvor jeg kunne mærke, at han havde gode værdier: at han værdsatte sin familie, havde integritet, havde humor og selvironi. Det var også vigtigt for mig, at han reelt havde taget stilling til at være sæddonor på et ordentligt grundlag, hvad end han havde valgt at være open eller non-contact. Derudover har jeg prioriteret at finde en donor, der ikke er 100% etnisk dansk, da jeg selv har grene af familien, jeg ikke kender særlig meget til og har en enorm (irrationel) paranoia over, at én af mine granfætre kunne finde på at være sæddonor, og jeg kom til at vælge ham… og det kriterie indsnævrede feltet af åbne donorer betydeligt.

Jeg ville gerne have valgt en åben donor. Men udvalget var simpelthen ikke godt nok ift det, jeg ledte efter. Og som andre også har sagt, er der jo ikke engang nogen garanti for at den åbne donor overhovedet vil indvillige i at mødes om 18+ år. Så det at gå langt efter en åben donor og måske gå på kompromis med sine værdier kan for mig godt virke lidt som om, man narrer sig selv til en sikkerhed, man slet ikke kan give sit barn eller sig selv.

Derudover var der noget, en af donorne (ikke mit valg) sagde i sit interview, jeg har tænkt meget over: han havde valgt at være non-contact, fordi de børn, der eventuelt blev skabt med hans sæd, blev lavet med kvinder han ikke havde valgt. Ligesom vi kan sidde og vælge og vrage i donorprofiler, har mange af de mænd der vælger at "hjælpe" os på vej måske også en forestilling om, at når de skal være far, skal det være med en kvinde de har valgt at være sammen med. Jeg synes det er helt fair, og meget sympatisk, at man på det grundlag vælger at være anonym overfor de familier, der har brug for ens sæd, men som man reelt ikke har lov til at bestemme, om man vil være en del af. Det viser, at man tager familieskab alvorligt.

Så ultimativt har jeg gået med min mavefornemmelse valgt den profil, der føltes rigtig for mig. Personligt er det vigtigt for mig en dag at kunne sige til mit barn, at jeg valgte deres biologiske far med vilje, fordi jeg virkelig syntes han virkede fantastisk, og så at kunne dele de oplysninger, vi nu engang har om ham, i vished om at barnet så kan spejle nogle positive værdier i sig selv.

Og derudover er der en anden meget vigtig ting, jeg ikke ved, hvor meget I andre tænker over – men jeg vil personligt gøre meget for at finde mit barns "halvsøskende" ved at tage kontakt til andre forældre, der har brugt samme donor som mig (det må man godt ifølge ESBs regler, så længe man er diskret og ikke offentliggør noget, der gør donor identificerbar – så for eksempel kan man bruge hans donor-navn). Hvis de forældre også er interesserede i kontakt, kan det give børnene et netværk og en tilknytning til den anden genetiske familiegren, hvilket jeg personligt synes udfylder det "hul," et donorbarn ellers kan føle i sit liv.

Men altså, der er jo rigtig, rigtig mange overvejelser og synspunkter hvad angår dette emne, og dette er bare mine… jeg tror det vigtigste er, at man husker, at vi alle er forskellige og har forskellige erfaringer/forestillinger om, hvordan vi kan skabe de bedste rammer for vores børn. Bare husk, at alle her ultimativt vil det bedste for deres børn – de er jo lavet med vilje. 🙂