Åben eller anonym donor

babydrømme2020 skrev :

Jeg kan sagtens følge din kæreste i ikke at have behov for at vide en masse om donor ud over de basale ting så man kan vælge en som minder mest muligt om din kæreste. 

Jeg tænker det også er godt når i nu er åbne omkring det allerede nu at begynde at tænker over hvad i vil have folk kalder donor, og så opdrage folk fra start af så din kæreste ikke bliver unødig ked af det. Fx at donor ikke skal omtales som "har den rigtige far også blå øjne"-agtigt hvis det giver mening. Altså konsekvent at rette folk og fortælle dem at det er donor eller hvad i nu vælger som ikke degradere din kæreste som jo altså er den rigtige far både følelsesmæssigt og i lovens forstand. Tror der er mange der ikke overvejer det, og det er jo ikke for at sårer, men folk der ikke selv har prøvet infertilitet/donation osv kender ofte slet ikke de rigtige ord. 

Jeg kender flere der har benyttet donor, af forskellige årsager, og endnu aldrig stødt på at deres donor bliver omtalt som far. Det er efterhånden ret almindeligt at folk benytter donor, og verden har efterhånden ændret sig markant på bare  10-20 år. Fertilitetsbehandling er ret almindeligt i forskellige grader, og når man blot er åben og ærlig omkring det, så har verden det med at møde en med ligedele åbenhed og naturlighed.

Jeg har aldrig lagt skjul på at min graviditet er med dobbelt donation, og er endnu aldrig stødt på andre termer end “donor” om mit genetiske ophav til mit barn blandt folk. Så det tror jeg bestemt ikke er er problem hvis man blot selv er lige så åben om det og gør det udramatisk og selvfølgeligt.

FutureWishes skrev :

Min kæreste og jeg skal til at vælge donor til vores første IUI forsøg.

Vi har egentlig være afklaret med, at det skulle være åben og udviddet. At have fokus på vores barns eventuelle kommende behov, mere end vores egen følelser i det. 

Men…..
Udvalget er bare ikke særlig stort. Og gennem anonym kan man stadigvæk på udviddet, og derigennem få en masse oplysninger om donoren. 

Jeg har læst en hel masse, og jeg ved, der er lige så mange holdninger til dette spørgsmål som der er mennesker på jorden. (eller, overdrivelse fremmer forståelsen)
Mange steder læser man, at barnet vil have et behov for at få en større forståelse for deres ophav. Andre steder læser man, at den unge har haft spørgsmål, men ikke beho for at møde donoren. Og igen andre giver udtryk for, at de aldrig har tænkt de tanker, og har haft nok i deres far og mor.

Så….
Hvad er jeres holdninger til dette? – Hvordan har I taget valget?

Alle input er mere end velkomne…..

Jeg skal igang med solomor projektet her i efteråret og har allerede taget stilling til at det bliver åben donor – 100 {51e66ef9f545c2944d11491ebdb37d1a10d1b298a44166f364fae42c5b93730a}. Jeg tager det valg af hensyn til mit (forhåbentligt) kommende barn + evt. søskende, men jeg planlægger også helt klart at gøre mit bedste for at barnet ikke får behovet for at skulle kontakte donor, men alt kan jo ske, så det er reelt bare en sikring af "Hvad nu hvis…"

Jeg har det også sådan, at når jeg nu har sat de præferencer som jeg har det bedst med, så er udvalget bare ikke særlig stort. Jeg tror der er 2 – 3 som passer ca. 90 {51e66ef9f545c2944d11491ebdb37d1a10d1b298a44166f364fae42c5b93730a} – så det er absolut ikke for at jeg skal være grådig, men ville da gerne have haft en der passede 100 {51e66ef9f545c2944d11491ebdb37d1a10d1b298a44166f364fae42c5b93730a}. Men alternativet er jo heller ikke rigtig til stede, da jeg har afskrevet at bruge lukket donor.