Close
Log Ind Opret Bruger

1. IVF

  • 19 august 2021, 11:56

    Hej alle

     

    jeg er på min første IVF, jeg er virkelig ked af det, energi forladt og trist … jeg synes de tidligere forløb vi var igennem med insemination var meget hårde også.

    jeg har fået lagt et æg op igår, efter det var dyrket 2 dage i lab. 5 celler var der i det.

    nu sidder jeg her og tror næsten ikke på at det vil ske. Jeg havde voldsomme mavesmerter / murren hele formiddagen idag. Jeg plejer ellers aldrig at have mens. Smerter.

    er der nogle der kan give mig nogle råd til at slappe af, måske fortælle m jeres 1. IVF ?

     

    19. august 2021 kl. 12:58

    Kære du, der er håb forude 😊

    Jeg kan ikke kalde mig erfaren i behandlingsverden, dog får du lige min erfaring alligevel….

    Jeg er ung, i første halvdel af 20’erne og det samme er min partner. Grunden til behandling er nedsat sædkvalitet, jeg selv fejler intet.

    Jeg blev gravid i første friske forsøg med et 5 dags æg. Fødte i 2020 en sund og rask baby.

    Vi var hurtigt klar til en mere, og meldte os så til behandling, da den første var lige knap et år. Vi blev desværre afvist grundet fyldt program. Så vi gav det et skud med en inseminering i det private i ventetiden.
    Der var ikke gevinst så vi meldte os til behandling igen næste cyklus. Kom med, og fik lagt et 5-dags fryseæg retur, med positivt resultat og jeg er nu gravid igen 12+4. Det blev dermed endnu engang i første forsøg.

    Jeg har derfor været ekstrem heldig begge gange, de mener at en af de vigtigste faktorer er min alder.

    Jeg tænker at det du oplever i forhold til følelserne er helt normalt. Fylder det meget, ville jeg kontakte klinikken og få en god snak med dem. Det er så vigtigt at passe på sig selv.
    Det du oplever kan sikkert også være bivirkninger og/eller hormoner.

    Mit bedste råd er, gør de ting du/I godt kan lide at lave, nyd tiden med hinanden eller veninder/venner/familie og forkæl dig selv.

    Behandling er hardcore, det er vigtigt at have nogen omkring sig, man kan snakke med❤️

    Mega mange gange held og lykke. Jeg er sikker på, at det nok skal lykkes for dig en dag🍀🤞🏻

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.