Close
Log Ind Opret Bruger

Indtryk af Mødregrupper

  • 17 november 2020, 13:40

    Hej! Jeg har Idag været til min første mødregruppe med lidt delte meninger..

    Jeg synes overordnet set det var rigtig hyggeligt, men føler måske også at seks mødre og seks babyer er lige voldsomt for mig.

     

    Der var dog i sær en ting der bed fast i mig. Jeg var på toilet og da jeg kom tilbage finder jeg min datter grædende i rummet ved siden af, uden én af de andre mødre har kigget til hende og lige givet hende en sut i munden..?

    Er det normal adfærd eller er det bare mig der finder det ekstremt underligt at man bare lade barnet græde uden at kigge til det når mor nu ikke lige er tilstede?

    Havde det været en andens barn havde jeg da kigget, og forventer da det samme af dem om mit. 

    19. november 2020 kl. 17:07

    Jeg synes også, det lyder mærkeligt.. men kan det være, at de er bange for at blande sig? Eller kan det være, at hun først lige var begyndt at græde? 

    19. november 2020 kl. 17:12

    Tænker hun først er begyndt at græde lige inden du kom tilbage.

    Men jeg ville ikke forvente andre tog mit barn, medmindre jeg havde sagt inden jeg gik på toilettet "har I lige et øje på Brian?".

    Dog ville jeg personligt gå hen tage op/give sut hvis et barn i mødregruppen græd. Men det er første gang i mødtes, så er det altså bare lidt svære , så giv dem lige en chance 🙂

    19. november 2020 kl. 17:42

    Altså hvis barnet var vågent synes jeg snarere det er mærkeligt du ikke tog hende med på toilettet, når det var første gang du mødtes med dem. Men ellers, som en anden også skriver, så tænker jeg man er nødt til at spørge folk om de lige vil holde øje med barnet. Jeg har faktisk selv oplevet, at min datter sad for sig selv og græd mens vi var i mødregruppe, på trods af at jeg havde spurgt folk om de ville holde øje med hende mens jeg lavede en flaske. Jeg blev da skuffet i situationen, men tænkte ellers ikke nærmere over det. Så vidste jeg jo bare, at jeg ikke kunne regne med dem. Jeg tænker, at du bare skal følge din mavefornemmelse ift om du skal fortsætte i gruppen eller ej. Mødregrupper er ikke for alle, og det kommer jo desværre også nok bare en del an på om man tilfældigvis har kemi med lige præcis dem man bliver sat sammen med. 

    19. november 2020 kl. 18:35

    Tænker også, at de nok ikke har villet blande sig/ har været bange for at trænge sig på et sted, hvor det ikke var velkomment. Jeg personligt skal da indrømme, at jeg ikke ville springe op og tage en helt fremmed baby op/give sut med det samme, hvis mor bare lige er på toilettet – på samme måde som min egen baby ikke ville blive taget op med det samme, hvis jeg var alene med ham og skulle tisse. Så jeg ville nok tilskrive den situation, at I alle er nye og fremmede for hinanden, og at alle nok er lidt ekstra forsigtige, indtil I kender hinanden og hinandens babyer lidt bedre 🙂 Som andre skriver, så bare spørg næste gang, om de lige vil give hende en sut, hvis hun bliver utilfreds. Så er der rene linjer. 

    Kan sagtens sætte mig ind i det overvældende ved så stor en flok, men kan kun af personlig erfaring anbefale at give det en chance. Efter min første gang, syntes jeg også, det var lidt uoverskueligt, og havde svært ved at se mig falde sådan rigtig i hak med nogen i gruppen. Men skal love for, at det kom med tiden. Vi var 4 ud af en gruppe på 7, der virkelig fandt hinananden, og endte med at bruge 3-4 dage om ugen sammen på kryds og tværs med diverse aktiviteter med de små. Her tre år efter, regner jeg dem som rigtig gode veninder, og vi ses stadig jævnligt. Det er selvfølgelig langt fra alle grupper, der ender sådan, men tænker de første par møder altid er lidt akavede, og hvis man har lyst til konceptet og socialt samvær med ligesindede, bør man give det en chance. 

    Held og Lykke med det hele og den lille 🙂 

    19. november 2020 kl. 19:34

    Hun lå og sov da jeg tog derind, netop den eneste grund til at jeg gik på toilet var fordi hun lå og sov, og at jeg lige så mit snit til at jeg kunne komme på toilet.. 

    19. november 2020 kl. 19:47

    IdaThor skrev :

    Hun lå og sov da jeg tog derind, netop den eneste grund til at jeg gik på toilet var fordi hun lå og sov, og at jeg lige så mit snit til at jeg kunne komme på toilet.. 

    Og i den situation ville jeg helt sikkert have gjort det samme som dig, men ville stadig ikke forvente at folk gik hen til barnet, hvis ikke jeg havde spurgt og fået et ja. Kan de have frygtet, at du ville blive irriteret, hvis de gik hen til hende? Jeg kan dog til dels godt forstå din forundring. Jeg ville nok ikke selv have valgt at ignorere et grædende barn, hvis gråden stod på i meget mere end et halvt minut. Men som der allerede er nævnt, du ved vel ikke hvor længe det stod på? Jeg tænker det er helt naturligt, at man ikke går hen lige med det samme til et grædende barn, der ikke er ens eget 🙂 

    19. november 2020 kl. 22:45

    Jeg ville til enhver tid være gået ind til et grædende barn, og jeg synes, det er meget mærkeligt, at mødregruppen ikke har gjort det, hvis de alligevel havde hænderne fri. I min mødregruppe behøvede vi ikke en gang bede hinanden om at holde øje med vores børn, hvis vi lige skulle pakke sammen, på toilettet eller lign. Det gjorde vi som en selvfølge.

    Argumentet for at de måske ikke vil overskride din grænse eller gøre dig irriteret, synes jeg er lidt skørt. Hvis man bliver stødt eller irriteret over, at nogle yder omsorg til sit barn, mens man ikke er der, skal man måske lige prøve at se ud over sin egen næsetip.

    Avatar
    Anonym
    19. november 2020 kl. 22:54

    Jeg tror også man skal tænke over situationen lige nu. Årh jeg hader at give corona skylden for alt, men lige nu er måske heller ikke det rette tidspunkt at holde andres nyfødte? Så er det måske "bedre" at lade barnet græde i et par minutter end at risikere noget. Især fordi de måske ikke vidste, om du ville være okay med det? Om du ville blive nervøs eller tænke, at det ikke var rart. Man kan virkelig aldrig vide! Især med førstegangsmødre (undskyld hvis jeg træder nogen over tæerne, men man er altså ærligt bare mere emsig første gang 😅)

     

    Det kan faktisk være rigtig grænseoverskridende at samle andres børn op. Igår da jeg hentede min yngste i børnehave stod en lille mus og græd i en barnevogn (kunne se moren på legepladsen og hun havde ikke hørt baby), og jeg turde nærmest ikke røre ved barnevognen fordi jeg tænkte "hvad nu hvis moren ikke vil have at jeg rører ved hendes ting med mine 'klamme' fingre?" 

     

    Altså ærligt så havde jeg nok selv taget hende op, men folk har jo sikkert bare haft øje på deres egne børn.. Men jeg synes bestemt du skal give gruppen en chance mere 

    19. november 2020 kl. 23:01

    Det er min umildbare tanke også… Vi har jo alle stået i en situation hvor vi skulle på toilet eller ligende, hvor man kommer tilbage og hører ens barn græde, hvor man så føler sig utilstrækkelig.. Det i hvertfald en følelse jeg kæmpede meget med i starten, at skulle tage vare på mine behov også, uden at have dårlig samvittighed. Jeg tænker jeg bestemt ikke er den eneste. Og de er jo mødre! De ved man ikke altid lige kan være til rådighed uanset, hvor meget man ønsker det. Så jeg synes ærligt det burde være en selvfølge.. Man kan jo altid informere om "hey, vi hørte dit barn græde, så vi gav hende lige en sut…" eller noget lign 😅

    Avatar
    Anonym
    19. november 2020 kl. 23:24

    Hvis jeg havde været med og en mor gik på toilet da baby sov, så ville jeg tænke, det toiletbesøg tager Max 3 minutter. Der sker ikke noget ved at en baby græder i 3 minutter. Jeg ville ikke selv skynde mig ind til en grædende baby hvis mor er få minutter væk. Det ER corona og ville ikke bryde mig om at andre gik ind og rørte ved babys ting osv. når omstændighederne er som de er. Jeg tror ikke du skal tænke mere over det ❤️ 

    Avatar
    Anonym
    20. november 2020 kl. 06:30

    Jeg har haft 2 mødregrupper. Den ene kom jeg i 4-5 gange, men endte med at droppe den. Vi svingede aldrig. Den anden mødtes ofte og længe, og jeg endte med at finde to rigtig gode veninder der. Så det er meget forskelligt. 

    Mht at tage sig af en andens grædende baby: hvis jeg kunne komme til uden at spolere mad/søvn for min egen baby, ville jeg sige trøstende lyde eller vugge lidt med, hvad det nu var baby sov i. Mere ville jeg ikke gøre. Min egen datter reagerede meget kraftigt på fremmede, og jeg ville til enhver tid foretrække, at hun græd/klynkede, mens jeg var på toilet, frem for at skulle trøste hysterisk baby, fordi en anden havde taget hende op. 

    22. november 2020 kl. 17:50

    Nu er det jo forskelligt hvordan børn reagere. Min egen datter er ret så ligeglad med om hun er ved en fremmede. Hun ved godt det ikke er hendes mor eller far, men hun er meget kontaktsøgene og social. 

    Så det er selvfølgelig svært at vurdere.

    Jeg har dog valgt at hoppe ud af gruppen og søgt om en ny. Jeg følte mig lidt for meget som ny elev i en ny klasse, det. Jo så også min egen fejl når jeg ikke har været der de første par gange. (:

    22. november 2020 kl. 18:52

    Jeg ville ikke tage er fremmed barn op. Slet ikke hvis mor bare var på toilet og jo er væk meget meget kort tid! 
    Og jeg ville ikke forvente at fremmede tog mit barn op. Da Min datter var baby var hun utrøstelig ulykkelig hvis andre holdte hende (selv far!) og det ville klart have gjort ondt værre hvis en fremme havde taget hende op. 
    Der er vi jo allesammen forskellige, og i har sikkert forskellige forventninger til hvordan man er sammen. Det synes jeg ikke du kan bebrejde dem. De har sikkert også været usikre på om det ville være grænseoverskridende hvis de begyndte at trøste. 

    Jeg er sikker på at hvis hun havde ligget og skreget i mange minutter, havde de forsøgt at hjælpe. Eller hentet dig fra toilettet og fortalt at din baby var vågen. 

    22. november 2020 kl. 19:59

    TumleTroldene skrev :

    Nu er det jo forskelligt hvordan børn reagere. Min egen datter er ret så ligeglad med om hun er ved en fremmede. Hun ved godt det ikke er hendes mor eller far, men hun er meget kontaktsøgene og social. 

    Så det er selvfølgelig svært at vurdere.

    Jeg har dog valgt at hoppe ud af gruppen og søgt om en ny. Jeg følte mig lidt for meget som ny elev i en ny klasse, det. Jo så også min egen fejl når jeg ikke har været der de første par gange. (:

    Nu er det ikke for at træde det over træerne, men du vil højst sandsynligt blive placeret i en allerede igangværende mødregruppe, så du vil jo blive den nye alligevel?

    Håber ikke det er pga en så lille og ubetydelig ting du skifter, for så kommer du i voldsom modgang (her tænker jeg ikke kun mødregruppe,men også når barnet starter i institution). Synes du skal gå til den nye mødregruppe med et mere åbent sind og give den en oprigtig chance, held og lykke 🙂

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 17 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

Kærlig hilsen

Julie & resten af Team Min-Mave.dk