Close
Log Ind Opret Bruger

Hvordan lærte jeres børn at sove selv??

  • 26 juni 2020, 11:45

     

    Er der nogen der har knækket koden til hvordan man ligger dem fra sig trods protest? Her skråler hun hjerteskærende hver gang og jeg kan ikke se hvordan man skal kunne ignorere det. Men noget må folk jo gøre siden det kan lade sig gøre. Jeg tænker mange lader dem græde ud, men det kan jeg bare ikke byde hende. Hun er et meget varmt barn, så vikle er ikke en mulighed 🙂 men lad mig endelig hører fra jer hvordan I lærte jeres børn at sove for sig selv, uansetmmetode og gerne i detaljer!

    26. juni 2020 kl. 12:12

    Bliver hun ked af det, når du lægger hende mens hun sover eller når hun er vågen? Min søn på 7 mdr og jeg sover sammen i min seng. Når han skal sove, lægger jeg mig sammen med ham, til han er faldet i søvn. Derefter kan jeg rejse mig og gå, men oftest sidder jeg så bare i sengen og læser, strikker eller andet. Han skal nemlig hjælpes videre i søvnen efter en halv times tid. 

    26. juni 2020 kl. 12:17

    Altå herhjemme er vores mantra at trygge børn sover bedst. 

    De første måneder sov vores datter det meste af tiden hud mod hud på vores mave, senere gik det over til at hun skulle vugges i søvn. Hun var omkring 1 år, inden vi ikke skulle vugge hende i søvn. Hun kom på eget værelse da hun var 1,5 år, men hvor vi sad ved siden af til hun sov (det kunne tage alt fra 15 min til 2 timer). lige inden hendes 2 års fødselsdag var hun der, hvor vi kan læse en godnathistorie, kysse godnat og gå ud af værelset og hun kan fint selv falde i søvn. 

    Jeg kunne aldrig drømme om, at mit barn skulle græde sig selv i søvn, det eneste man lærer dem ved den metode er, at der er ikke nogen støtte og trøst at hende ved mor og far. 🙂 

    26. juni 2020 kl. 12:29

    Viprøverlykken skrev :

    Altå herhjemme er vores mantra at trygge børn sover bedst. 

    De første måneder sov vores datter det meste af tiden hud mod hud på vores mave, senere gik det over til at hun skulle vugges i søvn. Hun var omkring 1 år, inden vi ikke skulle vugge hende i søvn. Hun kom på eget værelse da hun var 1,5 år, men hvor vi sad ved siden af til hun sov (det kunne tage alt fra 15 min til 2 timer). lige inden hendes 2 års fødselsdag var hun der, hvor vi kan læse en godnathistorie, kysse godnat og gå ud af værelset og hun kan fint selv falde i søvn. 

    Jeg kunne aldrig drømme om, at mit barn skulle græde sig selv i søvn, det eneste man lærer dem ved den metode er, at der er ikke nogen støtte og trøst at hende ved mor og far. 🙂 

    Jeg går heller ikke ind for græde metoden. Mine arme og ryg kan bare ikke holde til hende i længden, til hun fx selv er klar ved 1 års alderen – hun vil nemlig kun sove i armene, så jeg skal finde et alternativ nu 🙂 

    26. juni 2020 kl. 12:31

    Med fare for at træde ind i løvens hule, har vi gjort følgende:

    Hjemme hos os har vi fra de var 2 uger gamle, lagt dem på deres eget værelse (i liften oppe i tremmesengen, og senere uden lift). Vores børn har 7-9-13 ALDRIG sovet sammen med os eller i vores arme. Da de var små kunne de godt falde i søvn imens de fik flaske, men så blev de lagt i deres egen seng/barnevogn med det sammesmiley

    Jeg/vi har altid været lidt modstander af at skulle rende rundt med børnene i en vikle eller i armen dagen lang, det har vi aldrig gjort og vores børn er hhv 11 og snart 13 nu, og de er velfungerendesad

    Misforstå mig ikke, vi har haft vores børn i favnen, sat med dem osv.. Men jeg/vi er bare ikke dem som konsekvent går med ungerne i favnen HELE tiden.

    Vi fik ???????? Fra SP, og som hun sagde, så længe det fungerer for jer og barnet, er det SÅ fint!

    Nu er jeg gravid igen med en lille efternøler, og der vil jeg gøre det samme som jeg gjorde med de 2 storesad

    Hvad angår dit konkrete spørgsmål om hvad du kan gøre, vil jeg anbefale at KLØ PÅ! Det er MEGA hårdt at ligge sit barn fra sig, som så begynder at skrige. Men man kan godt høre forskel på om det er reel gråd eller hysteri. Selvfølgelig skal de ikke ligge helt grådkvalte i flere timer, men de er jo nødt til at lære det på et tidspunkt. 
    Og du kan godt forvente det kommer til at tage tid, før hun lærer det, men lige pludselig så knækker hun koden og finder ud af at det altså ikke er så "farligt" at ligge for sig selvsad

     

    Avatar
    Anonym
    26. juni 2020 kl. 12:34

    Jeg har aldrig lært min pige at sove selv. Jeg kan heller ikke se formålet med det. Da jeg ammede ammede jeg hende i søvn og nu sidder jeg bare en en stol ved siden af og synger eller læser eller vi ligger sammen i hendes seng indtil hun sover og så kommer hun ind til mig når hun vågner ❤ jeg er egentlig også cool med samsovning men det er hendes eget ønske at putte i sin egen seng. 

    26. juni 2020 kl. 12:35

    Manuk skrev :

    Bliver hun ked af det, når du lægger hende mens hun sover eller når hun er vågen? Min søn på 7 mdr og jeg sover sammen i min seng. Når han skal sove, lægger jeg mig sammen med ham, til han er faldet i søvn. Derefter kan jeg rejse mig og gå, men oftest sidder jeg så bare i sengen og læser, strikker eller andet. Han skal nemlig hjælpes videre i søvnen efter en halv times tid. 

    Jeg ammer hende i søvn eller til hun er tæt på, og når jeg lægger hende, så går der få minutter, så er hun vågen. Jeg har prøvet at lulle hende til dybsøvn inden jeg lægger hende (15-20)min., men lige meget hvad, så vågner hun. Det samme sker, hvis jeg lægger hende vågen ned 🙂 lige så snart hun ikke kan mærke os… 

    Avatar
    Anonym
    26. juni 2020 kl. 12:45

    frøkenMeyer skrev :

    Med fare for at træde ind i løvens hule, har vi gjort følgende:

    Hjemme hos os har vi fra de var 2 uger gamle, lagt dem på deres eget værelse (i liften oppe i tremmesengen, og senere uden lift). Vores børn har 7-9-13 ALDRIG sovet sammen med os eller i vores arme. Da de var små kunne de godt falde i søvn imens de fik flaske, men så blev de lagt i deres egen seng/barnevogn med det sammesmiley

    Jeg/vi har altid været lidt modstander af at skulle rende rundt med børnene i en vikle eller i armen dagen lang, det har vi aldrig gjort og vores børn er hhv 11 og snart 13 nu, og de er velfungerendesad

    Misforstå mig ikke, vi har haft vores børn i favnen, sat med dem osv.. Men jeg/vi er bare ikke dem som konsekvent går med ungerne i favnen HELE tiden.

    Vi fik ???????? Fra SP, og som hun sagde, så længe det fungerer for jer og barnet, er det SÅ fint!

    Nu er jeg gravid igen med en lille efternøler, og der vil jeg gøre det samme som jeg gjorde med de 2 storesad

    Hvad angår dit konkrete spørgsmål om hvad du kan gøre, vil jeg anbefale at KLØ PÅ! Det er MEGA hårdt at ligge sit barn fra sig, som så begynder at skrige. Men man kan godt høre forskel på om det er reel gråd eller hysteri. Selvfølgelig skal de ikke ligge helt grådkvalte i flere timer, men de er jo nødt til at lære det på et tidspunkt. 
    Og du kan godt forvente det kommer til at tage tid, før hun lærer det, men lige pludselig så knækker hun koden og finder ud af at det altså ikke er så "farligt" at ligge for sig selvsad

     

    Du skriver selv at du træder ind i løvens hule – det ved jeg ikke om du gør, men jeg kan ikke lade være med at kommentere på dit indlæg – og det ér jo også et debatforum dette her! 

     

    Jeg er SÅ uenig med dig i det du skriver om at "hun er jo nødt til at lære det på et tidspunkt" hvorfor spørger jeg bare?! Er det ikke ok at sove sammen med en man elsker hele livet og ha det bedst med det? 

    Og nej- jeg ved ikke hvad det er du kan høre men den forskel du taler om en børns gråd er ikke enten reel gråd eller hysteri. Det er en tolkning du lægger ned over det. Små børn er ikke hysteriske og børn skal trøstes når de græder- punktum! Hvis gråden forandrer sig har de voksne ventet for længe med at respondere og barnet er desperat i sin kalden! De knækker ikke nogen kode og lære intet andet end at ingen hører dem! At de holder op med at græde betyder ikke at der farlige (for dem) er forsvundet! Det har bare opdaget at deres kalden ikke bliver hørt! 

    Så, det kan godt være det er hårdt sagt men jeg kan ikke sige det mere klart! Hvorfor skal små mennesker sove alene mod deres vilje? Jeg forstår det ikke- og Nej, det gør dem ikke selvstændige på sigt!

    26. juni 2020 kl. 12:49

    Efter samtale med SP, valgte jeg at tage en nat, hvor jeg lagde min datter til at sove, hvis hun græd, så skulle jeg vente 5-10 min og så gå ind og lægge hende ned igen, men ikke tage hende op. Det var rigtig hårdt og tog det meste af natten (jeg tudede ude foran døren), allerede aftenen efter tog det kun 1 time af putte hende og derefter har vi ALDRIG haft problemer med at få hende lagt i seng og hun er i dag 9 år. Heller ikke selvom hun nogle gange putte i midten hos mor og far.

    Men jeg vil sige man skal kunne holde ikke at tage dem op og trøste dem, men blot give lidt vand og nusse på maven indtil de falder til ro. Jeg nussede hende nogle  gange i 10 min inden jeg gik ud igen. Det var en rigtig hård nat, men hold da op hvor fik jeg bare et barn der var det nemmeste i verden at putte efterfølgende.

    26. juni 2020 kl. 12:51

    Det er også helt i orden at du er uenig med migsad Der er mange forskellige holdninger og meninger om dette emne, og det er også OK!

    Jeg skriver bare hvad der har fungeret hos ossad

    Og jo, det er helt i orden at sove med dem man elsker aller mest, men jeg tænker også mere langsigtet. Børnene (nogle i hvert fald) får det utroligt svært ved at lære at sove selv når de starter i dagpleje/vuggestue. Og hvad gør man så der? Der kan forældrene jo ikke være der, når de skal sovesad

    Vi har heldigvis forskellige meninger om dette emne, som der selvfølgelig også skal være plads til. Jeg ved bare, at det er DET som har fungeret hos os.

    26. juni 2020 kl. 13:01

    Altså vi startede stille ud med at prøve at lægge ham for sig selv (også meget varmt barn, men fra december, så vi kørte svøb i en periode.) 

    Men for os hjalp det da vi lavede en lille rutine ud af det, hvor vi startede med at fortælle ham at han skulle sove da han blev skiftet, og så sang vi. Der var dage hvor han så lige skulle op af sengen og vugges fordi hab skreg og skreg, men så kom han ned igen og faldt til ro.

    Det har været sådan siden han var måske 3-4 mdr. Han bliver 6 mdr. I næste uge, og vi har fået lidt svært ved putning igen, da sangen ikke længere virker. Så nu prøver jeg at sidde ved siden af ham og læse. Det tager lidt længere tid, men fungerer også her.

    Jeg tror vores nøgleord har været tålmodighed og så på samme tid lytte til hans behov, for der har da været dage hvor at få ham til at sove i sengen var en by i Rusland. Og så hav en plan klar for hvor længe i synes i kan tillade at barnet græder. Hos os er han nemlig bare nogle gange sur over at skulle sove, så der får han lov til at brokke lidt, men er han ulykkelig af anden grund, så kommer han op og bliver vugget eller får lov at putte og sådan.

    Giver det mening? ???? Prøvede lige at få det ned mens jeg sad men en dreng der netop ikke vil have sin lur ????

    26. juni 2020 kl. 13:05

    frøkenMeyer skrev :

    Det er også helt i orden at du er uenig med migsad Der er mange forskellige holdninger og meninger om dette emne, og det er også OK!

    Jeg skriver bare hvad der har fungeret hos ossad

    Og jo, det er helt i orden at sove med dem man elsker aller mest, men jeg tænker også mere langsigtet. Børnene (nogle i hvert fald) får det utroligt svært ved at lære at sove selv når de starter i dagpleje/vuggestue. Og hvad gør man så der? Der kan forældrene jo ikke være der, når de skal sovesad

    Vi har heldigvis forskellige meninger om dette emne, som der selvfølgelig også skal være plads til. Jeg ved bare, at det er DET som har fungeret hos os.

    Jeg vil gerne sige tak for dit svar, jeg efterspurgte også alle slags metoder – og kan godt føle dig i din mening til hvorfor I gør sådan, selvom jeg ikke ville gøre det samme. Min mor gjorde det med mig altid som barn, og kan stadig huske følelsen af at ingen kom og trøstede mig da jeg var de 5-6 år og var grådkvalt. Ja så jeg k a n simpelthen ikke gøre det. En af grundene til hun skal lære det er også mht., vuggestue, så hun ikke får en kold tyrker, hvor der ikke er tid til at give hende tid til at vende sig til den i forvejen store omvæltning. Men det er bare min tanke. Det er vores første 🙂 

    26. juni 2020 kl. 13:12

    Jeg vil bare lige sige, at vores børn aldrig har lagt og grædt (altså som i rigtig gråd) i mega lang tid! Slet ikkesad

    Vi har kunne høre forskel på vores børns gråd (selvom jeg har fået at vide at man ikke kan det), men vi har generel haft nemme børn, og de har jo lært fra helt små at man skal sove selv. Hvis det giver mening?

    Men igen, det er SÅ svær en periode i kommer ind i lige nu, og jeg sender en masse gode vibes til jer og håber det lykkedeslaugh

    Og jeg synes det er SÅ fint at du også nu tænker vuggestue opstart ind her, for vi (jeg er dagplejer) oplever SÅ tit børn som ikke er vant til at sove alene, og vi er så presset tidsmæssigt i forvejen, at det næsten er en umulig opgave at løse, og især med et nyt barn som man ikke kender Derfor er det virkelig dejligt, at børnene ved opstart allerede kan finde ud af at sove selvsurprise

     

    26. juni 2020 kl. 13:15

    frøkenMeyer skrev :

    Jeg vil bare lige sige, at vores børn aldrig har lagt og grædt (altså som i rigtig gråd) i mega lang tid! Slet ikkesad

    Vi har kunne høre forskel på vores børns gråd (selvom jeg har fået at vide at man ikke kan det), men vi har generel haft nemme børn, og de har jo lært fra helt små at man skal sove selv. Hvis det giver mening?

    Men igen, det er SÅ svær en periode i kommer ind i lige nu, og jeg sender en masse gode vibes til jer og håber det lykkedeslaugh

    Og jeg synes det er SÅ fint at du også nu tænker vuggestue opstart ind her, for vi (jeg er dagplejer) oplever SÅ tit børn som ikke er vant til at sove alene, og vi er så presset tidsmæssigt i forvejen, at det næsten er en umulig opgave at løse, og især med et nyt barn som man ikke kender Derfor er det virkelig dejligt, at børnene ved opstart allerede kan finde ud af at sove selvsurprise

     

    Det er da fjollet hvis folk siger man ikke kan høre forskel ???? jeg kan tydeligt høre på min søn om det er fordi han bare ikke GIDER sove, men stadig er træt, eller om han er dybt ulykkelig. 

    Typisk stopper han også efter lidt tid af sig selv hvis det er den første ????

    26. juni 2020 kl. 13:15

    Vi lærte min datter at sove selv da hun var 10 måneder. Hun var stoppet med at falde i søvn ved amning og lå så uroligt at det ikke fungerede at have hende i vores seng.

    Jeg lage hende i trammesengen med en bamse og nussede hende og sang. Hun var selvfølgelig ked af det og brokkede. Men så tog jeg hende op og trøstede hende, og lage hende tilbage. Til sidst fandt hun roen. Jeg afvendte hende fra natamning i samtidigt. Så hun skulle også lærer at finde ro uden brystet. Det tog et par dage så sov hun meget længere sævnstræk 🙂

    Hun har sovet i vores seng 1 gang i den måned der er gået. Da hun var meget ked af og tryghedasøgende. Men ellers har jeg kunne hjælpe hende videre i søvnen med sang og nus. 

    Jeg synes der er stor forskel på at om de græder i favnen hos en rolig forældre. Eller om de græder alene. 

     

    Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 45 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.