Close
Log Ind Opret Bruger

Godnat-ritual 2 uger gl. baby

  • 19 november 2020, 20:11

    Hej derude. Jeg har en dejlig datter på 17 dage, som de sidste 3 dage gerne vil vågne meget op når vi går i seng… Hun sover som regel fra kl 18-21 (plus minus) og jeg vil rigtig gerne i seng derefter – eller engang mellem 21 og 22.30 – men når hun vågner mellem kl. 11-21.30 så er hun super frisk.. Jeg ammer hende når hun vågner og skifter hende derefter og så er vi klar til at gå i seng, men ja – hun er lys vågen! Også noget utilfreds, og ofte ender det så ud i "sjat amninger" on/off, og hun kan falde i søvn i vores seng, liggende på siden med babsen i munden, men vågner når jeg lægger hende over i hendes bedside… What to do?? Jeg har svært ved at holde hende vågen, hvis jeg fx vækkede hende ved 20-tiden, i håb om hun ville være træt nok til at sove omkring 21.30 tiden… 

    19. november 2020 kl. 20:32

    Du skal ikke holde en 17 dage gammel baby vågen, med mindre sp siger i skal. Baby har ingen rytme og i bør følge spædbarnets behov og ikke omvendt. 

    Avatar
    Anonym
    19. november 2020 kl. 20:37

    En så ny lille en kender ikke forskel på nat og dag. Deres rytme er som den nu er. Rutiner kan man ikke rigtigt indføre endnu, det går på behov. 
    Det er mega hårdt, og kan gå meget ud over jeres søvnbehov. Men I skal ikke forsøge at holde så spæd en baby vågen. Deres vågne perioder er ofte 45 min.-1,5 time, og så er det desværre nogle gange på nogle skæve tidspunkter. 

    Avatar
    Anonym
    19. november 2020 kl. 20:38

    Du forventer alt for meget rytme for sådan en lille baby, desværre. Det er helt normalt, at så små babyer er vågne om aftenen og først går sent i seng. Min yngste ville gerne amme og hyggeputte om aftenen, da hun var så lille. Ved midnat kunne hun så ligge selv og tage et stræk søvn dér.

    19. november 2020 kl. 20:38

    Der er INGEN rutiner i spædbørn og det skal der ikke være. De er vågne når de føler for det, og sover når de er trætte. De skal ikke holdes vågne, og når de er vågne skal de stimuleres efter deres behov. Sådan er det at være forældre, deres behov kommer først. Og rutiner kan de først begynde på når de er ældre. 

    De første 2 mdr sov min søn det meste af dagen, og jeg sov når han sov, så jeg var klar til når han var vågen og frisk. 

    19. november 2020 kl. 20:40

    Når hun ikke er ældre, skal du bare følge hende rytme. Og så sove når hun gør. Væk hende ikke, men tag selv en lille lur. 

    Vores datter havde ingen rytme, før omkring de 3 måneder hvor hun sov 2 lur om dagen. Men stadig til hun var 1 år, kunne hun godt have nætter hvor hun vågnede og var lys vågen. Vi har altid hold på at fra 22-6 er der ro, altså ingen leg, kun beroligende og tæt kontakt. Så når hun havde 2 timers fest om natten, Deltog vi ikke i den, men lagde vågen ved siden af. 

    Vores datter er nu 2,5 år, og har det sidste minimum 1 år, sovet fra 19-7, plus lur på 1 time ca. Og selv når hun vågner pga sygdom eller andet, så ligger hun sig til st sove, så snart hun finder ro (eks snot næse, eller blod næse som hun døjer med) for hun simpelhen er blevet så god til at mørke betyder vi sover. 

    Men husk dit barn er så lille, så rytme skal nok komme. Og trods vores datter har så fin rytme nu, så fulgte vi altså fuldkommen hendes egen rytme de første mange måneder. Kan huske jeg ammede fra 18-22 hver aften, og kunne ikke se mig ud af det. Hvor jeg i dag, jo kan se den tid så hurtig er væk igen. Men jo ikke sådan man hr det når man er i det. 

    Avatar
    Anonym
    19. november 2020 kl. 20:40

    Spædbørn kender desværre ikke forskellen på nat og dag, derfor er du nødt til at følge babys rytme. Hvis du ved du er træt når babt vågner kl 23 og baby ikke vil sove, så vil det være smart for dig at sove når baby sover om aftenen så du har mere energi når baby vågner😊 

    19. november 2020 kl. 20:40

    Tillykke med din lille pige. 
    Når de er så små har de ingen dag/nat cyklus, det er i hvert fald ikke min erfaring. 
    Kan godt forstå du er træt, men tror desværre i bliver nød til at indfinde jer med at lille-pigen er vågen når hun vil være vågen, og omvendt sover når hun vil.

    Så kan ske du skal amme og få din partner til at tage over hvis du har behov for at sove efter amning? Og ellers må det blive halv-ammende i sengen som i gør lige nu. 
    Det er piv hårdt at have et barn som ikke sover igennem om natten, men hun er så lille at det kan hun ikke. 
     

    og så husk, det er kun for en periode! Lige pludselig sover hun kl 21.30, tror bare ikke i kan forcere det.

    Avatar
    Anonym
    19. november 2020 kl. 20:50

    Jeg sidder selv som førstegangsmor med min 3 uger gamle søn. 
    Og er der noget jeg har lært de sidste tre uger, så er det at jeg ikke må vække ham. De gange, jeg har vækket ham, har det resulteret i, at han efterfølgende sover vildt dårligt. 
    derudover, så avler søvn, mere søvn. Så du skal ikke være bange for at dit barn sover for meget og det er årsagen til, at det ikke kan sove om natten. 
     

    vi må væbne os med tålmodighed, der går mange uger endnu, før vi kan forvente noget der minder om døgnrytme 🙂

    19. november 2020 kl. 20:54

    mirakelbaby2020 skrev :

    Hej derude. Jeg har en dejlig datter på 17 dage, som de sidste 3 dage gerne vil vågne meget op når vi går i seng… Hun sover som regel fra kl 18-21 (plus minus) og jeg vil rigtig gerne i seng derefter – eller engang mellem 21 og 22.30 – men når hun vågner mellem kl. 11-21.30 så er hun super frisk.. Jeg ammer hende når hun vågner og skifter hende derefter og så er vi klar til at gå i seng, men ja – hun er lys vågen! Også noget utilfreds, og ofte ender det så ud i "sjat amninger" on/off, og hun kan falde i søvn i vores seng, liggende på siden med babsen i munden, men vågner når jeg lægger hende over i hendes bedside… What to do?? Jeg har svært ved at holde hende vågen, hvis jeg fx vækkede hende ved 20-tiden, i håb om hun ville være træt nok til at sove omkring 21.30 tiden… 

    Det er meget normalt, at de vågner omkring kl. 20/21 stykker og så først sover igen omkring kl. 23/24.. Som en anden skriver, så må du også sove der, når hun sover, hvis du er meget træt.. 

    Det er benhamrende hårdt at være forælder (og især mor det første stykke tid), og man er i konstant søvnunderskud, så det handler om at sove, når der er mulighed for det.. For det ødelægger rigtig meget ved din datters udvikling, hvis du holder hende vågen, når hun er træt.. 

    Derudover så skal du også regne med, at der kommer perioder, hvor man ikke får tisset, spist, drukket eller sovet, før far kommer hjem og kan tage over.. Det er mange ude for.. Jeg har en datter, som i 3 uger ville underholdes KONSTANT.. Altså hvis jeg i 2 sekunder kiggede væk for at læse en besked fra kæresten, skulle hente noget at drikke eller noget, så skreg hun helt vildt.. Så jeg sad i omkring 7-8 timer HVER dag i 3 uger og legede med hende, mens hun som spæd lå i sofaen og ingenting kunne endnu.. Hun sov kun 1-2 timer maks, hvor jeg heller ikke fik søvn eller ro, fordi barnevognen skulle være i bevægelse.. Sådan er det desværre nogle gange at have børn sad

    Avatar
    Anonym
    19. november 2020 kl. 21:03

    Som de andre siger, så har en så lille ikke meget rytme og rutine. Min datter er 5 uger og har heller ikke som sådan rytme. Og dog – hvis vi følger hende, kan vi være næsten 100 % sikre på at hun gerne vil sove til nat imellem 24 og 01. Prøver vi at ændre på det, bliver det skrig og skrål og en baby der absolut ikke har tænkt sig at sove. Så følg hende og hvornår hun gerne vil sove. Selvom hun ikke kan kende forskel på nat og dag, så gør det klart for hende at der er forskel. Når det er nat, så lad være med at snakke med hende eller hinanden og tænd så lidt lys som muligt. Det vil hjælpe hende til at forstå og kende forskel på søvnen om dagen og natten – det råd fik jeg af min sundhedsplejerske 😊

    19. november 2020 kl. 21:05

    Tusind tak for alle jeres dejlige svar. Jeg er helt med på jeg ikke skal vække hende og er også klar over at hun ikke har en rytme allerede. Jeg vil bare fortsat følge hendes tempo og behov ❤️ Det er først omkring 10-12 uger man begynder at præge dem med en rutine ikk…?  Jeg er rigtig dårlig til at sove om dagen, men må simpelthen gøre det…

    20. november 2020 kl. 09:20

    Prøv at lade hver med at skifte hende (hvad mindre der er lort i bleen). Brug kun dæmpet lys og flyt så lidt rundt på hende som muligt. Altså alt hvad du kan gøre for at hun bliver mindst mulig vågen når hun skal ammes.

    Avatar
    Anonym
    20. november 2020 kl. 10:39

    mirakelbaby2020 skrev :

    Tusind tak for alle jeres dejlige svar. Jeg er helt med på jeg ikke skal vække hende og er også klar over at hun ikke har en rytme allerede. Jeg vil bare fortsat følge hendes tempo og behov ❤️ Det er først omkring 10-12 uger man begynder at præge dem med en rutine ikk…?  Jeg er rigtig dårlig til at sove om dagen, men må simpelthen gøre det…

    Jeg kunne heller ikke sove om dagen uanset hvor træt jeg va, da jeg fik min første. Jeg kunne simpelthen ikke finde ro til det. 
     

    Han sov så tillige ikke ret meget hverken nat eller dag så det var pænt presset på søvnen for mit vedkommende og det gjorde faktisk sværere at sove om dagen at jeg næsten med sikkerhed vidste at jeg hvis jeg var så heldig at kunne sove, så ville jeg kun akkurat kunne nå at falde i søvn før jeg igen var krævet.  

    Han sov lidt held i uheld oftest bedst på mig, så hvis han skulle have sin søvn så var jeg nærmest tvunget til at halvsidde i sofaen eller ligge med ham i sengen. Så på den måde lærte jeg at selvom jeg måske ikke kunne sove, så kunne jeg hvile – det er ikke lige så godt som søvn, men det er bedre end at udnytte hver en pause man potentielt har til at ordne de der 1.700 ting man nu engang mener man burde.
     

    Så hvis det kniber for dig at sove om dagen, så læg dig alligevel for at hvile. Nogle gange falder du måske i søvn og får en god lur afhængig af hvordan din datter ellers sover om dagen. Andre gange får du om ikke andet givet kroppen og hovedet lidt ro og selvom det ikke oplader batteriet til fulde så giver det lidt. 
    Og hvem ved – måske bliver du pludselig en haj til at sove middagslur 😊 

    Og ja – der er desværre ikke andet at gøre med så lille en størrelse end at rette ind, for hun kan ikke endnu. 

    Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

Kærlig hilsen

Julie & resten af Team Min-Mave.dk