Close
Log Ind Opret Bruger

Kejsersnit efter eget valg

  • Avatar
    Anonym
    25 marts 2007, 21:33

    (hej) Jeg er ny herinde, jeg valgte ks. efter eget ønske fordi, det følte jeg var det bedste for mig.

    Da jeg i en overgang overvejede et liv uden børn pga. angst for at skulle føde naturligt, men ikke rigtig kunne stille mig tilfreds med det, tog jeg mig en snak med min læge inden jeg blev gravid. Han fortalte mig, at der altså var andre alternativer og, at jeg derfor ikke behøvede at få mavesår pga. spekulationer herom.

    Min mand og jeg gik i gang i sept 05, jeg var allerede gravid i slutningen af november, starten af december. Min graviditet forløb nogenlunde stille og roligt, slap dog ikke for kvalmen, vand i kroppen og ondt i ledene ikke, at det var så slemt igen meeen..

    Jeg havde termin den 2 sept. 06 men fik planlagt ks d 28.8-06 jeg vil skrive lidt om det her.

     

     

    Mit planlagte ks.

     

    Vi mødte op på hospitalet allerede kl. 6:30, men havde fået afvide, at alt efter om der var sket noget akut ville vi komme til med det samme, og ellers måtte vi vente lidt.

    Vi ventede helt til kl. 11:15.

     

    Imens vi ventede fik jeg lagt kateter, pænt ubehageligt, men ikke forbundet med smerter.

    Lidt svigen (da de førte kateteret op) og følelsen af, at man skal tisse hele tiden (da det var sat) sådan føltes det.

     

    Så da portøren hentede mig gav han mig to små bære med noget mavesyreneutraliserende stof (smagte som hostesaft FØJ) det gives så man undgår opkast og kvalme, under og efter operationen.

    Jeg havde heller ikke kvalme efterfølgende, men lidt opkast efter operationen fik jeg.

     

    Så kørte han mig ned til operationsstuen, et pænt skummelt sterilt sted med mange mennesker, men alle var søde og smilende kom og hilste på og gjorde deres yderste for, at jeg skulle føle mig tryg.

    Det hjalp lidt, men var stadig PISSE nervøs.

     

    Jeg blev lagt på operationsbåren og fik lagt drop, iltmaske, (som de fjerner når narkosen virker) samt en slags måler på fingeren, kan ikke lige huske hvad den kaldes, og så elektroder på brystet.

    Skræmmende oplevelse når man er vant til, at se sådan noget i tv og ikke selv være den der ligger der.

    Så blev der sat et forhæng op foran mit hoved, og der blev lagt noget plastik værk på min mave (tror jeg nok det var, er ikke helt sikker) Før det blev min mave sprittet til, (godt jeg havde barberet mig få dage før operationen, for det sveg sgu lidt) De var søde til at fortælle alt hvad de gjorde, inden de gjorde det.

     

    Og så sov jeg ellers, for narkosen begyndte at virke.

    Jeg vågnede op på opvågningsstuen, hvor jeg fik enkelte skud morfin for smerterne (det får man kun på opvågningsstuen) hold da op, hvor følte jeg mig dopet men det holdte mig ikke fra, at holde mig vågen, jeg skulle bare se vidunderet.

    Jeg fik afvide da de vækkede mig, at jeg havde fået en smuk lille pige 3570 gr. 55 cm lang (vidste godt det blev en pige) sund og rask med en ordentlig paryk.

     

    Jeg så hende få min. efter, faktisk lige så snart de vækkede mig..

    Så kom jeg over på barselsgangen, hvor jeg fik taget kateteret ud senere på aftenen, men droppet skulle jeg have siddende til dagen efter, i tilfælde af hvis jeg skulle blive dårlig pga. jeg havde været i narkose.

    Jeg havde også sådan en ilt ting siddende i næsen, den kom af lidt efter.

     

    Jeg fik nogle smertestillende piller, kan ikke huske hvad, men de hjalp for jeg var allerede ude af sengen om aftenen, dog ikke helt udstrakt det sveg jo i såret.

    Men dagen efter var jeg helt oprejst og dagene efter gik det bare op ad bakke.

     

    Sygeplejerskerne på barselsgangen var bare fantastiske, de var søde og venlige, informative og det hele.

    De var meget obs. på en, så man følte sig ikke glemt, og havde man spørgsmål gav de sig virkelig tid til at forklare det hele.

     

    Jeg vil dog sige, jeg fortryder ikke mit valg af fødsels måde, jeg ville gøre det igen.

    Ikke fordi at jeg er en tøse tøs når det kommer til at skulle føde vaginalt, men pga. jeg har en angst for det i sådan en grad, at det hjemsøgte mig til hverdag, ret ubehageligt faktisk.

     

    Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

Kærlig hilsen

Julie & resten af Team Min-Mave.dk