Tør jeg forsøge…
-
2 maj 2006, 22:43
Ja, jeg er lige gået ind i 5. uge af en uventet, uplanlagt og overraskende graviditet! Vores søn er 13 måneder. Han blev født 18 dage over termin ved akut KS, 29 timer efter vandafgang og med vedrop og en epidural der lå forkert og kun gjorde at jeg ikke kunne mærke mine ben! Det var en grim oplevelse, vi mødte 9 forskellige jordemødre hen over det døgns tid vi var indlagt til fødsel – jeg følte mig ladt i stikken og var bange. De gav hele tiden forskellige beskeder og hele tiden skulle vi selv forklare om forløbet – det var som om den ene ikke anede hvad den anden havde lavet. Vi slap heldigvis fint fra det – Søren havde hovedmål 40 (vejede 4640 gram) lå lidt skævt i mit bækken og selv om jeg var 10 cm åben kl 2 om natten, og havde veer hvert tredie minut, så kom han ikke nedad. Han er født kl 9.
Og ja, der er lang tid til ! men hvad gør jeg næste gang? Jeg ved at risikoen for at ende i akut KS er ca fordoblet i forhold til en førstegangsfødende. Tør jeg satse på at føde selv – når risikoen for alligevel at ende på bordet (måske efter et langt og stygt forløb som mit første) er over 30%? Bliver det opdaget i tide, hvis arret begynder at briste? Får jeg en kæmpebaby igen? og hvad hvis babyen så godt nok går gennem bæknet – men sidder fast ved skuldrene halvvejs ude?Åh hvor er der allerede mange tanker – jeg kan godt mærke at jeg egentlig ikke er “færdig med min første fødsel”. Andre som fødte første gang ved akut KS – hvad gjorde I anden gang?Viser 1 indlæg (af 1 i alt)- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.
-
Graviditetsmails
Få Min-Maves daglige mail om din og babys udvikling under graviditeten Debatter
- At miste
- Baby (0-12 mån)
- Babysitting
- Børn (1+ år)
- De kreative forældre
- Debatter opdelt efter landsdele
- Familie
- Fertilitetsbehandling
- Forældregrupper
- Fødslen
- Generelle debatter
- Gravid
- Iværksætternes klub
- Køb og salg
- Lukkede grupper – Blandet
- MM taberklubben
- Om Min-mave
- Ønsker graviditet
- Terminsgrupper
- Vi har BRUG for rene linjer!
Nyeste blogindlæg
Bedste debatter
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Ja tak, tilmeld mig Min-Mave.dks ugentlige Nyhedsbrev.
Jeg tilmelder mig også Blognyhedsbrevet samt Særnyhedsbrev, der begge udsendes i ny og næ. Nyhedsbrevet omhandler bl.a. graviditet, familieliv, relevante og nye artikler, samfundsdebatter og konkurrencer. Vi behandler dine personlige oplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, som kan læses her.