Close
Log Ind Opret Bruger

TERMIN APRIL 2020 TRÅD

  • 6 april 2021, 03:11

    Jeg krydser fingre for, at der snart bliver fødselsdag hos dig også, Sjæleven 😊 Jeg kan godt forestille mig, at kroppen er ved at være lidt tung og træt!

    Jeg blev opereret pga. mistanke om blindtarmsbetændelse sidste år på et andet hospital, men hvor tilgangen til informeret samtykke var den samme. “hvis det ikke er blindtarmsbetændelse, skal vi så fjerne blindtarmen, eller skal vi lade den sidde?”.

    Min kæreste og jeg talte i dag om, at det måske i virkeligheden var en fordel for mig ved fødslen, fordi jeg så var forberedt på, at den slags forekommer.

    Jeg tror simpelthen, at jeg gik så meget i overlevelsesmode på den gåtur, at jeg bare satte mig for, at den skulle overstås, så jeg kunne tjekke af i deres boks, at det var blevet gjort og komme videre. Det var vildt ubehageligt (og i øvrigt tusind gange mere smertefuldt med veer, end jeg havde regnet med), men det fylder ikke ret meget i min samlede oplevelse, og jeg tror, at det primært hænger sammen med, at fødslen sluttede på en “High”, der opvejer alt det andet 😊

    Forresten gjorde det vist også ekstra ondt, fordi hendes hoved allerede fra start stod meget dybt i bækkenet og pressede for at komme ud, selvom der overhovedet ikke var plads. Stædig dame! 😆

    Jeg havde heller ikke fået renskrevet min fødselsplan. Vi havde den med, fordi den stod på iPad’en, men jeg syntes ikke det var nødvendigt at finde den frem, for mit eneste store ønske var jo egentlig bare, at de skulle bruge deres erfaring til at hjælpe med alt det, de kunne 🙂

    Min søster fødte sit 3. barn for to måneder siden, og hun har også lige beroliget mig mht. hørelsen, fordi deres datter heller ikke reagerede på lyd de første 4 uger.

    6. april 2021 kl. 10:08

    Godt at høre Maybebaby.
    Jeg tror ikke jeg vil føde i vand alligevel… min veninde mindede mig lige om en navlesnor…😳 da hun fødte i vand, kom hun hurtigt op af vandet og ind på en briks for at få klippet snoren jo og blive syet… fint nok. Men navlesnoren! Den hænger jo fast mens man skal gå hen på briksen? Årgh… jeg er for sart til den fornemmelse, og det syn. Det er jeg helt sikker på, at min kæreste også er. What has been seen… det var også fint at føde på siden sidst… pressefasen var ‘det nemme’ for mig. Jeg tror jeg dropper det med at have en renskrevet plan med, som I også siger. Jeg har vist været igennem det og forberedt mig ‘nok’ til at kunne give slip på det hele og bare lade fødslen køre sit eget løb. Det er vist bedst, fremfor at forestille mig, at jeg ‘følger min plan’. Kan jo frygtelig godt lide planer… Der er ret meget ro på dernede for tiden faktisk. Hun sparker da mange gange om dagen og vender sig vist stadig lidt rundt. Stadig hovedet nedad, bare benene hun flytter rundt på, ind i mellem kan jeg mærke sådan et stort ‘skvulp’. Kun et enkelt lille jag hver dag. Det er meget rart at få lidt fred.
    Håber ellers I har det godt derude ❤️☀️

    6. april 2021 kl. 10:28

    Havde positiv ÆL test den 29/3 og vi gik All in både før, under og efter 😆 så kom nuuuu🤞🙏 er på 9. cyklus og er ved at være ret utålmodig. Der er bare mega længe til testdag om én hel uge🤯

    Jeg mærker ingen symptomer nu. Det har jeg det lidt blandet med. Mærkede intet dengang jeg var gravid. Har haft symptomer de gange jeg har haft bio/SA🤷🏼‍♀️

    Andre der venter på testdag?😊

    6. april 2021 kl. 10:30

    UPS forkert gruppe😆🙈

    6. april 2021 kl. 12:57

    Wow! Det har taget mig 10 dage at logge på det her lort!

    6. april 2021 kl. 14:52

    @Flintstone: I know!! Det er virkelig en håbløs “opgradering”! Men godt at have dig tilbage 😊 Har I det godt?


    @Ibsy
    : apropos What has been seen, så fik den første JM overtalt min kæreste, der har det super dårligt med blod og hospitaler mv., til lige at kigge “op i dybet”, fordi man kunne “se babyens hoved med masser af hår!!”. Han kunne selvfølgelig ikke se det (det var et pænt stykke tid før pressefasen, og alt var – med hans ord – bare helt rødt), det er nok lidt lettere for en JM, som ved, hvad hun skal kigge efter 😅

    6. april 2021 kl. 15:51

    Dejligt at se dig igen Flintstone 🤗 jeg håber virkelig at I har det godt ❤️. Det så tidligere i dag ud som om, på forsiden, at du havde skrevet et nyere indlæg ca. en time senere end det, der fremgår kl. 12.57. Jeg håber ikke min anelse er rigtig og at der er et indlæg fra dig, der er forsvundet igen. Det her nye site er simpelthen så ubrugeligt og mangelfuldt 😝

    maybebaby: lyder da også noget underligt at jordemoderen så tidligt bad ham se efter hovedet, når,han vitterligt kun kunne se rødt 😆 stakkels ham…

    Ibsy: jeg havde ikke lige tænkt på det med navlestrengen, men er det så slemt? 🤔 for mig er navlestrengen et naturligt livgivende organ. Men man kan jo bruge karret under store dele af fødslen og så i den afgørende fase træde op. Som jeg forstod det på smertefri-fødsel-kurset, så er det heller ikke alle jordemødre der overhovedet kan modtage barnet i vand, så man kan godt under alle omstændigheder komme ud for at blive nødt til at træde op af karret til allersidst. Det er åbenbart noget de skal være særligt uddannet til.

    Det er ellers lidt af en udvikling, Ibsy, at gå fra laminerede planer, til at lade den ligge og ikke blive renskrevet 😊 men jeg tror jeg personligt ville finde min plan som et lidt forstyrrende element midt i alle smerterne. Der vil jeg hellere tage udgangspunkt i mig selv og øjeblikket, huske mit mentale forarbejde indvendigt, og så lytte til om jordemoderen har gode råd at give. Jeg kan mærke at min krop har sluppet arbejdets spændinger og mit enorme kontrol-gen, og det er rart.

    Maybebaby: jeg tror også jeg har de her mange ve-agtige smerter fordi han står dybt. Jeg kan kun håbe på at fødslen så går lidt hurtigere, når du jeg har haft dem så længe…

    Jeg er stadig træt og tung, har virkelig brug for ikke at være gravid længere. Men det er også så mærkeligt at være ved vejs ende nu. Kan se af vores tråd at jeg første gang klagede over kvalme medio august. Det er godt nok længe siden, og hold da op det blev til meget kvalme 🤢 de mange rædsels-kvalme-søvnløshed-måneder kommer jeg ikke til at glemme nogensinde 😅

    det har været rigtigt dejligt at følges med alle i denne tråd 🤗

    6. april 2021 kl. 16:28

    Melder mig håbefuld på banen skal teste om 2 dage men vil så gerne i dag !! Venter dog !!

    6. april 2021 kl. 17:32

    Ej sorry forkert gruppe

    6. april 2021 kl. 18:15

    Jeg har forsøgt at følge lidt med på sidelinjen 😅 C og Maybe har fået babyer, er det rigtigt forstået?


    @Ibsy
    : jeg havde den dejligste, blideste og mest fantastiske oplevelse på Randers sygehus. Blev taget imod af Birgitte, en rigtig sød jordemoder. Skiftede tøj, så kom de to der skulle lave kejsersnittet og fortalte lidt og jeg fortalte lidt.
    Alle på operationsstuen var så søde og hyper opmærksomme på mig hvilket var en stor kontrast til sidst da der jo var en baby der havde det dårligt. Da hun kom ud kom hun op til mig med det samme. Så var der en sygeplejerske inde hos mig i en time, hun kom med flag og morgenmad og de to følgende dage var der masser af sødt personale som hjalp med alt muligt, amning, toiletbesøg 😅alt… det var meget meget bedre end Skejby hvor personalet løb ind og ud af stuen.
    Nå men vi er i hvert fald sindssygt forelskede i vores lille mus.. hun er mild og sød og skøn.
    AAmning har kostet blod, sved og tårer, men nu kører det 🙏🏻

    hvordan har i andre det???

    8. april 2021 kl. 17:34

    Flintstone: det er rigtigt dejligt at høre at det går så godt med jeres nye lille pige 😊 og at amningen nu kører som den skal. Har du gjort noget anderledes ift. sidste gang? Jeg husker du hele tiden har været lidt ængstelig for amning.

    Maybebaby: hvordan gik pigens høretest i går?

    Her er jeg 40+3 og ingen baby på vej 🤷‍♀️😅 jordemoderen forsøgte at lave hindeløsning i dag, men jeg var ikke klar. Helt lukket og 2 cm livmoderhals tilbage. Så troede jeg at der nok er lange udsigter til fødsel, men det sagde hun at det kan man ikke sige. Den kan sagtens gå i gang fx i nat 🤞
    Jeg har jo mange skarpe smerter i underlivet, især når han bevæger sig, og det sagde hun er fordi han står virkelig dybt og fast nu. Så rammer han nerverne. Og hun sagde at hun godt kan forstå jeg ‘lider’. Det var rart at blive mødt med forståelse og en forklaring, når man går og føler sig noget immobil og unyttig pga det … 🙂

    Jeg kan blive sat i gang fra på mandag, hvis jeg vil, men eftersom alt egentlig er ukompliceret og den lille er aktiv og har det fint, så tror jeg ikke at jeg vil. Har læst om bivirkninger ved angusta-piller og vil gerne slippe, hvis jeg kan. Jeg blev selv født 10 dage over tid, måske slægter han mig på 🙂

    håber I har det godt derude – også Chihiroo med termin i mandags, og som vi ikke har hørt fra længe 🙏

     

    8. april 2021 kl. 19:08

    … og Ibsy, nu er det jo pludselig også din terminsdato – her på mandag. Hvordan har du det?

    9. april 2021 kl. 11:02

    Kan godt forstå du ikke vil sættes igang, Sjæleven. Når jeg ser på min Gravid-app, står der også, at hele 20% faktisk føder i løbet af uge 42 (41+…) og kun 5% ved fulde 42 uger. Så der kan vel sagtens også gå en uge til for dig. Eller ikke 😊🇩🇰
    Her sker der ikke så meget. Sidst, da jeg fødte på terminsdagen, tror jeg det blev sat igang, fordi vi havde haft sex et døgn inden fødslen gik i gang. Men nu rører vi knap nok ved hinanden… 😒 og her er lidt træls stemning herhjemme… min kæreste er mega presset med arbejdet, og prøver i vildskab at forberede sig på pludselig at blive hevet ud af det hele i 14 dage… selvom han også kommer til at sku lav nogle hasteting mens han har barsel… jeg presser ham nu ikke til at holde barsel. Min mor ville nok ku være i nærheden og hjælpe med storebror i starten, men han vil åbenbart gerne, selvom han også virker næsten angst ved tanken om to børn, og omvæltningen osv. Det kan jeg nu godt forstå med det vildt krævende job, han har, og hans behov for kontrol. Og nu står vi bare foran en uoverskuelig, kompleks, uforudsigelig, livsomvæltende situation. Det med at skulle håndtere endnu flere menneskers følelser under enhver situation, og ikke kun på arbejdet… det er sgu lidt hårdt. Synes vi begge. Og så er der ens egne følelser oveni, som også tværer sig ind over det hele… 🙃 Måske kan vi finde ro til at nå hinanden i denne weekend. Min mor kan have storebror overnattende, hvilket han helt sikkert vil elske. Og så kan vi have noget tid uden afbrydelser. Selvom jeg er lidt sur på ham, er det nok godt givet ud, hvis jeg lige kaster det lidt væk og forkæler ham lidt. Er kun sur på ham, fordi han har sagt alt muligt urimeligt og provokerende ud af sidebenene i denne uge. Som han så benægter og siger, at det er mig, der altid tolker ham negativt, fordi jeg er ‘negativt indstillet’… årh… så bliver jeg bare stiktosset 😡💣💥. Yes yes… så kører møllen. Og ingen vinder. Men han er også meget varm og omsorgsfuld, når han ikke er så presset af alt muligt. Han føler også jeg presser ham, fordi jeg beder ham om ting fra Meyermetoden, og han frygter at han ikke kan leve op til det, også fordi han tror jeg har tårnhøje forventninger… men det må vi lige få øvet i weekenden, så han forstår, at han bare skal trykke mig på kroppen og være min cheerleader. Jeg tror godt han vil alt det, jeg drømmer om han gør. Det er bare som om han bliver bremset i det, fordi han tror han ‘fejler’ og han hader at fejle. Gør alt for ikke at fejle. Og her er det endda noget, han føler er så meget ude af hans comfort zone at han langt hellere vil løbe den anden vej. Indrømmet, hvis jeg skulle udskifte en hoveddør, ville jeg også løbe så langt jeg kunne. Ville ikke engang åbne en YouTube-video eller Google lidt viden om det. Bare væk. Fordi risikoen for at fejle i et eller andet afgørende, for mig ukendt; isolering, vandtæthedsdims, skruer, whatever, er så stor, at jeg bare ville ødelægge både døren og huset. Måske er det lidt samme afmagtsfølelse han har over for alt det med fødslen og ‘du skal bare trykke mig her når en ve er igang’… ‘altså trykke med den rigtige kraft og ikke lige på en knogle eller en sene, men lige der, hvor det er lidt blødt, men ikke for blødt’… jesus christ… hva fanden er det. Nå men vi har en weekends penge til at finde ud af at finde hinanden igen, så vi kan være klar til denne her underlige intense oplevelse. Og så full styrke på arbejdsugen for ham fra på mandag igen… for at lukke ned… Selvom nyt kritisk og haster altid dukker op. Det er sgu lidt øv, at vi ikke må have en doula med til fødslen. Så kunne vi alle ‘bare’ gøre det, vi er gode til. Og har haft overskud til at øve os i. Mænd kan jo altså heller ikke det hele, ligesom kvinder heller ikke altid kan være alt det, vi hele tiden “får at vide”, vi skal: være omsorgsfulde, stærke, robuste, bløde, selvsikre, lækre, fulde af overskud og tilgivelse over for sig selv og andre… og en god mor, der både stimulerer sit barn uden at være overbeskyttende. I de rette mængder. Til enhver tid. Og heller ikke går på kompromis med sig selv naturligvis. Øhm… for mig føles alt det her som et prisme af knivsægge, hvor jeg enten falder ved siden af eller skærer mig… 🥴🍀 nå det var vist endnu en detour.

    9. april 2021 kl. 14:25

    Jeg blev logget af og kunne ikke logge på igen 🙄🙄🙄

    Nå.. sjæleven, kan godt forstå du helst ikke vil sættes igang. Selvom mange sættes igang og har gode forløb, så kan det jo starte om 5 minutter 😊

    pyh Ibsy det lyder svært ❤️ Det er bare frustrerende når der ens partner har den der uro. Jeg vil sige at her er det gået over al forventning at få en baby i huset, men min mand er så også 100 % på

    vores store med alt. Det hjælper gevaldigt. Han har siddet og arbejdet om aftenen, hvilket har gjort ham træt, men jeg er også ret træt 😅 vi har ikke være uvenner endnu, hvilket jeg er ret imponeret over. Min tålmodighed er større, jeg er mindre sur, ved ikke om det er fordi jeg er så

    forelsket i den her baby 🤣 så kan man åbenbart det hele. Det skal nok blive godt. Kunne du snakke med din mand om at du ikke forventer han kan det, men forventer han sætter sig ind i det og prøver?

    9. april 2021 kl. 14:58

    Hvor er det dejligt at høre, at begge jeres fødsler overordnet gik godt og at amningen fungerer, MaybeBaby og flintstone! Det er virkelig rart at høre ❤️

    Sjæleven, her er der heller ingen baby endnu. Er vi utålmodige? Ekstremt. Hver nat i løbet af de sidste ti dage er jeg blevet vækket med smertefulde (plukke?)veer, der kommer i et 10-30 min interval i oftest flere timer. I morges var de ret kraftige og kom i 5 min. intervaller, så jeg var stensikker på, at den nu var den der. To timer efter døde den fuldstændigt 😬 Samtidig har jeg så ekstremt vandigt udflåd, at jeg hele tiden tror, at mit vand går. Jeg må indrømme, det er ret hårdt, både fysisk og psykisk, hele tiden at blive narret på den måde. Jeg har det på samme måde som dig med igangsættelse (især fordi vi ønsker hjemmefødsel), så vi må holde ud lidt endnu. Jeg sender vestøv i din retning.


    @Ibsy
    jeg håber virkelig, din kæreste og du finder ind til hinanden i løbet af de næste par dage, så I kan være et stærkt team til fødslen! Jeg forstår dog godt, det kan være svært med de mange følelser og nye oplevelser, der står for døren. Har I øvet Meyermetoden? Vi følte os meget clueless første gang vi øvede den, men nu har vi øvet et par gange og min mand er blevet selvsikker i den – det har gjort meget for hans selvtillid, for nu føler han rent faktisk, at han har værktøjerne til at udføre sin rolle under fødslen. Han lyder meget perfektionistisk, så måske ville det mindske hans frygt for at fejle, hvis I også prøver at øve under ikke-pressende omstændigheder?

    Viser 15 indlæg - 841 til 855 (af 882 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

Kærlig hilsen

Julie & resten af Team Min-Mave.dk