Close
Log Ind Opret Bruger

Svag positiv test 3+2 og 3+3

  • 20 juli 2021, 23:28

    Hej med jer,

    Jeg har de seneste dage testet svagt positiv og jeg er i dag ca 3+3.

    Jeg havde egentlig sagt til mig selv, at jeg ikke skulle teste før jeg var gået minimum 2 dage over tid, fordi jeg for et par måneder siden testede positiv før menstruationsdagen og desværre fangede en BIO. Men… Sådan gik det ikke.

    Jeg drømte for et par dage siden, at jeg var gravid med to meget tydelige streger og kunne mærke, at jeg var nødt til at få svar, da følelsen blev ved med at sidde i kroppen. Derudover fik jeg i går min første Pfizer vaccine, som jeg pludselig også blev i tvivl om var godt ved en mulig graviditet.

    Nu er jeg bare så nervøs for, om ægget nu har sat sig fast denne gang eller om jeg har fanget endnu en BIO.

    Jeg er jo godt klar over, at der ikke er så meget andet at gøre end at slå koldt vand i blodet og vente. Jeg tænkte dog, det kunne være rart, hvis I vil dele jeres historier med mig, hvor I har testet før tid? Det kan også være der er nogle der sidder i samme situation som mig lige nu og har brug for at dele tanker.

    Alt er kærkomment!

    Kærligst en meget spændt 34 årig, der forhåbentlig venter sit første barn.

    21. juli 2021 kl. 08:22

    Hej Lynge87,

    Jeg har selv testet positiv siden i mandags, dog ikke vildt tydeligt. Er i dag 4+0 efter beregningen. Synes ikke min 2 streg er mega tydelig, men man kan godt se der er farve i. Jeg skal have taget blodprøve på fredag og er vildt spændt, men samtidig også mega nervøs. Oplevede sidste år at miste to gange, hvor fosteret døde i 6 og 9 uge, så har godt nok nerver på. Prøver at bilde mig selv ind at jeg slet ikke er nervøs og ikke bør tænke over det.

    Jeg har valgt ikke at tage vaccinen, da min klinik (vi går i fertilitetsbehandling) ikke anbefaler det, hvis man er i gang med at blive gravid, så der kan jeg ikke lige hjælpe…

     

    Stort tillykke med din positive test, det er da så spændende som det kan være. 🙂

    21. juli 2021 kl. 08:48

    Hej Trimus,

    Tak for din fortælling og puha da en omgang, du har været igennem ❤️

    Kan udemærket sætte mig ind i, hvordan dine nerver må have det, til trods for at jeg overhovedet ikke kan sammenligne min situation med din, da min graviditet slet ikke nåede at blive til noget.

    Jeg har googlet på livet løs i forhold til vaccinen og har egentlig en ok fornemmelse i maven med at have fået første stik. Hvis ægget har valgt at sætte sig fast denne gang, forhører jeg mig selvfølgelig hos lægen ift. andet stik.

    Tak og også et stort tillykke til dig med din positive test. Det er super mega meget spændende 😀

    Er det jeres første barn?

    21. juli 2021 kl. 09:25

    Har i billede af test?:) krydser for jer begge

    21. juli 2021 kl. 10:43

    21. juli 2021 kl. 10:45

    Vi har en datter på 10 år, så det vil være vores andet barn. Vi har kæmpet en meget lang og hård kamp for at nå hertil, så min glæde er stadigvæk afventende indtil jeg får svar på blodprøve og har haft en scanning i 7+3 for at se hjerteblink. Indtil da vil nerverne nok bare være der.

    21. juli 2021 kl. 12:25

    Det kan jeg sørme da godt forstå. Krydser fingre for dig🤞😊

    21. juli 2021 kl. 12:45

    Trimus 🙂 sådan så min ud ved 3+4 ca

    21. juli 2021 kl. 12:52

    Det er virkelig svært at fange ordentligt på et billede, men tænker godt man kan se det her 😅

    Den øverste er fra i går formiddags og den nederste er fra nu.

    21. juli 2021 kl. 13:56

    Det er min fra i morges og jeg skulle gerne være 4+0, men tror også bare nogen tester hurtigt markant. Synes min er fin, jeg er ikke tvivl. tak 🙂

    25. juli 2021 kl. 15:19

    Ny test fra i morges – tænker den er ved at være rimelig tydelig og er 4+1 i dag.

    Puha da, hvor sætter det mange bekymringer igang med sådan en positiv test, samtidig med at jeg er ovenud lykkelig 😅

    Hvordan gik det med din blodprøve i fredags, trimus?

    25. juli 2021 kl. 16:52

    Stort tillykke til jer! Men.. jeg kan ikke se de billeder I vedhæfter? Ved I om der er noget jeg gør forkert?

    25. juli 2021 kl. 20:26

    Jeg har her til aften taget en tidlig test, som jeg synes er svag positiv (3+1). Så bliver spændende at se, om den udvikler sig her de næste dage og ikke ender med en bio 😬🤞🏼

    25. juli 2021 kl. 20:50

    Tak idad 🙏

    Jeg kan faktisk heller ikke se billederne her fra mobilen, så måske der er noget galt med siden 🤷🏼‍♀️

    25. juli 2021 kl. 20:51

    1214 – super spændende! Krydser fingre for dig 🤞

    Har du et billede af din test?

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.