Close
Log Ind Opret Bruger

Jeg er så bange for at miste :-(

  • 18 december 2020, 07:45

    Jeg har virkelig brug for at få luftet mine tanker inden jeg går helt ned med flaget.. 

    For en uge siden blev vi forældre til den dejligste lille pige, som har været længeventet og meget ønsket. Jeg har haft en nem graviditet, hvor alt er forløbet fuldstændig gnidningsfrit. 
    Min kæreste er den bedste i verden og jeg elsker ham overalt på hele jorden og at se ham med vores lille nye datter.. ❤️
     

    Men jeg er blevet SÅ rad for at "miste" ham. Ikke at han går fra mig, men at vi glemmer at være kærester og "bare" bliver forældre, hvor alt handler om lort, bleer, gylp og sengetider. Inden hun blev født, så var vi gode til at være kærester – tage ud at spise, tage på ture, bestille take-away og få et glas vin, køre små ture, have sex jævnligt, hoppe i vores udendørs spa med et glas vin osv.  og jeg er SÅ bange for at alt dette nu er væk. Jeg er virkelig rad. Jeg græder flere gange om dagen af frygten for at vi glemmer hinanden. 
     

    Jeg ved at han elsker mig højt og jeg har fået en meget dyr guldhalskæde med ægte diamanter i fordi jeg har født hans barn, så frygten er ikke at vi skal gå fra hinanden, men at vi glemmer at være kærester og bare er forældre. Jeg kan slet ikke håndtere det :'( 

    Det gør det heller ikke bedre at han har en stilling på sit arbejde, hvor de lige pt. er igang med nogle store projekter, som har gjort at han har måtte tage møder mm. her i den første tid og derfor har været en del væk. Heldigvis gør hans arbejde også, at han kan være hjemme på mange andre tidspunkter. 
     

    Er der andre som har haft det ligesom mig? Jeg ved godt at alting er meget nyt, men jeg kan slet ikke håndtere alle de følelser 🙁 Jeg kan allerede nu ikke særlig godt lide at være på barsel pga. ensomheden. Hvordan livet og hverdagen går videre for alle andre, mens det er gået i stå for mig. 

    Avatar
    Anonym
    18. december 2020 kl. 07:58

    Et stort kram til dig – og et stort tillykke med jeres dejlige datter. 
    Lige nu er du en hormonbombe af følelser, og din krop er stadig i fuld gang med at restituere ovenpå graviditet og fødsel. Det er trods alt stadig kun en uge siden! Så det er helt normalt hvis du føler dig helt fyldt op til randen af alle følelser. Og det at din kæreste så er nødsaget til at være lidt væk, hjælper slet ikke på tankespiralen. Selvom min mand første vendte tilbage til arbejde efter 6 uger, tudbrølede jeg den første dag alene. Følte mig helt forladt, for det var sindssygt skræmmende pludselig at stå i det her, og så have ansvar for sådan et lille væsen. 
    Tal med din kæreste. Tal om at det fylder helt vildt i dig. Det er bedre at du får dine tanker og følelser ud, end at de flasker sig op.

    Igen, et stort kram til dig. Husk, at dine følelser og tanker er helt legitime, og at de skal bearbejdes, ikke pakkes væk. 

    18. december 2020 kl. 08:06

    Jeg har endnu et ikke født, så kender ikke til virkeligheden på den anden side.

    Men jeg har haft mange af de samme tanker som dig, og jeg tror bare det også handler om at man er god til at huske og fortsat pleje hinanden – og det kan man gøre gennem små ting, som ikke kræver det store, men som har en stor betydning for partneren. Sende en sød besked i løbet i dagen, lave  lækker aftensmad til to i eget hjem, huske at kysse lidt i sengen inden man skal sove.. Jeg tænker du forstår min pointe. Og når nu du er så opmærksom på det, så er det jo bare også at huske at I ud over forældre også er kærester. Og så er det en omstilling, og alle skal lige lande i deres rolle. Og det I to havde før jeres datter, skal I jo nu få skabt på "ny" med jeres datter – for det bliver ikke det samme for I er ikke længere to, men det kan blive lige så dejligt og kun bedre fordi I nu deler et lille menneske og det bånd er ikke til at tage fejl af!

    18. december 2020 kl. 10:40

    Dels er det hele meget nyt og du er én stor hormonbombe lige nu, alle følelser er nærmest som om de er under et forstørrelsesglas. Det bliver bedre i løbet af de første par uger, og hvis ikke så skal du reagere på det ved at fortælle det til din sundhedsplejerske, læge eller andre der kan hjælpe.

    Dels så må jeg sige at det at forældrerollen har overtaget kæresterollen i en periode, ikke er entydigt dårligt. Ja vi laver færre kæreste ting, men til gengæld har vores fået en anden dimension og dét der var romantisk før (ud og spise MV) erstattes af en ny form for romantik (se sin mand med barnet f.eks) og kvalitetstid bliver også redefineret. Det er ikke dårligere, det er bare anderledes. I lyder som om i har et stærkt forhold som sagtens kan tåle at få redefineret sig selv som en periode indtil baby er stor nok til at i igen kan finde tilbage til kærestetingen. Forældretingen er nu meget fed som erstatning i en periode👍🤰

     

    Avatar
    Anonym
    18. december 2020 kl. 11:29

    Kære du. 

    Du er midt i den værste tid. Baby blue er i fuld galop, og hormonerne raser. Det er klart, at du bliver bange og revet med af dine følelser. Det bliver bedre ♥️

    Dit forhold til din kæreste kommer med al sandsynlighed til at forandre sig. Og det er helt okay. Hvis I står sammen, bliver det gode forandringer, der gør jeres forhold stærkere. Der vil være dage, hvor I er partnere, men ikke kærester. Dage, hvor I er så udkørte sammen, at I ikke orker at være kærester. Det er helt normalt. I kommer til at være kærester igen. 

    Min mand og jeg fik vores første for 3 1/2 år siden, vores anden for 1 1/2 år siden. Vi er fuldt ud kærester igen nu med et aktivt sexliv, dates, hyggekrammere, dybe samtaler. Men der har også været dage, hvor jeg næsten ikke har set ham – og når han endelig har været der, har vi haft et barn hver på armen og ikke haft tid til at snakke sammen. Det har været hårdt, og jeg har savnet ham. Men jeg elsker ham også højere end nogensinde før, og jeg har så meget respekt for, at han ikke kun er en god mand, men også en fantastisk far. Og jeg ved, at han elsker og tænder på mig, selv når jeg har morgenhår og mælkepletter på tøjet og mørke render under øjnene. 

    Vores parforhold har trådt i baggrunden mange gange de sidste par år. Men det har ikke skadet os, tværtimod. Det har lært os begge to, hvor meget vi vil kæmpe for hinanden.

    18. december 2020 kl. 11:40

    I mister ikke hinanden, men forholdet er anderledes nu. Nu handler det ikke kun om jer, men også om jeres lille pige. Og ja, det bliver lidt sværere at være impulsiv og køre en tur eller hoppe i boblebadet. Men nu man I noget andet. Du siger, du elsker at se din kæreste med jeres datter! Hold fast i det! Nu bliver det måske børneorienterede aktiviteter, men en tur i zoo hvor man ser glæden i sit barns ansigt er mindst lige så meget, – om ikke mere, værd! Eller en tur i svømmehallen en lørdag formiddag, eller en tur i skoven med madpakker. At få et barn giver en helt ny dimension til parforholdet. Den er anderledes, end det man kom fra, men bestemt ikke dårligere. Og hold fast, for tiden kommer igen når børnene bliver større, og man Lan være lidt mere impulsiv. Og så kæmpe tillykke med jeres datter 🙂 og det er skide hårdt! Prøv at være i det og at nyde det 🙂 tiden kommer aldrig igen. 

    Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

Kærlig hilsen

Julie & resten af Team Min-Mave.dk