Close
Log Ind Opret Bruger

hvornår skal man gå?

  • 26 maj 2015, 18:39

    Jeg er gift med en mand og vi har hus og børn sammen. Jeg ejer huset da jeg nogle år tilbage arvede nogle penge og så valgte vi at købe huset. Jeg har bare ikke råd til at bo i huset alene og jeg har ingen uddannelse og ingen erhvervserfaring på papiret da jeg har været min mands hjælper i hans erhverv men jo ikke noget jeg kan dokumentere. 

    Vi har 4 børn sammen og jeg venter den 5. nu. Det var ikke planlagt for jeg har længe tænkt på skilsmisse men jeg fik opereret min spiral kort tid forinden og selv om jeg sagde til min mand han skulle stå af i Roskilde så kørte han hele vejen. Jeg blev så sur da jeg stod med en positiv test men jeg ville aldrig selv kunne leve med at få lavet en abort så nu er jeg over halvvejs i graviditeten… 

    Jeg vil bare gerne skilles. Min mand snakker dårligt til mig, kalder mig dum og en ko når vores børn er der. Han underminerer min autoritet og truer med alle mulige slags ting. Han har også taget kvælertag på mig, kastet en træsko i min mave fordi jeg væltede en kande og det er kun et par uger siden… Jeg kan blive ved men jeg kan ikke mere. Jeg er fyldt op med had til ham. 

    Jeg er bare så bange for at sige jeg vil skilles… Jeg er bange for hvad han vil gøre for han har et slemt temperament og krisecenter er ikke en mulighed. Jeg sidder nogle gange og fantaserer om at myrde ham. Så langt ude er jeg. Jeg har ikke lyst til at vågne op eller bare kravle ud af sengen… Jeg vil bare sove for evigt men for mine børn står jeg op. Jeg har ikke lyst til at dø men jeg har mistet lysten til at leve hvis det giver mening?

    please hjælp

  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.

Kærlig hilsen

Julie & resten af Team Min-Mave.dk