Close
Log Ind Opret Bruger
Gravid uge 9 – Strammer bukserne?
facebook pinterest twitter

Gravid uge 9 – Strammer bukserne?

Redaktionen
1 januar 2013, 18:25 Redaktionen

Bukserne strammer på gravid iuge 9

Er din vægt steget eller har du måske tabt dig? Uanset om det er det ene eller det andet kan du begynde at få problemer med at knappe dine bukser.

Mange gravide vælger at hoppe i ventetøjet nu i stedet for at gå rundt og føle sig utilpas.

 

Din vægt

Der er ingen der ved hvor meget DU kommer til at tage på i løbet af graviditeten, men der er dog nogle tommelfingerregler.

Du skal ikke forsøge en slankekur i graviditeten medmindre du går hos en diætist eller en anden som har kontrol med det.

Spis fornuftigt, sundt og varieret, så tager du sikkert kun det på du skal og kan måske også nemt smide de overflødige kilo igen efter fødslen.

vaegt-for-graviditet

 

Hvor meget tager man på i de forskellige områder

hvad-vejer

 

Din mave – Gravid uge 9

Måske er din mave begyndt at “bule ud”. Det sker især hvis dette ikke er din første graviditet pga. musklerne og ledbåndene som holder livmoderen ikke er så stramme længere.

En sjov ting er at starte med at måle omkredsen af maven med et alm. målebånd, fra nu af og fortsætte hele graviditeten igennem.

Når du har født kan du så se, hvor “stor” du var hele vejen igennem graviditeten.

Galleri med “Min-Mave´s maver” 

 

Undersøgelser

Har du været til 1. lægeundersøgelse? Ellers er det da på tide…… Ring og hør din læge hvornår du skal komme.

Har du allerede været til 1. lægeundersøgelse, vil du sikkert inden for den nærmeste fremtid modtage et brev fra dit fødested ang. tilbud om undersøgelser og en eller flere ultralydsscanninger, hvor du kan se dit barn i din mave.

 

Er du begyndt at få mere udflåd?

Så længe det hverken lugter eller klør er det normalt. Får du til gengæld nogle af de andre symptomer, vil det være en god ide at smutte forbi lægen for at blive tjekket for en evt. infektion.

Du vil sikkert fortsætte med at have mere udflåd resten af graviditeten.

 

Mere blod i din krop

Du har måske lagt mærke til at dine blodårer er blevet tydeligere.

Det er sikkert hovedsagligt på din mave, dine bryster og dine ben.

Dette sker fordi dit blod forøges med hele 40-50 % i graviditeten.

På det her tidspunkt vil blodmængden ca. være forøget med 25 %.

Tilmeld til graviditetsmail

 

Kvalme

Mange kvinder begynder nu at opleve en bedring og måske har du opdaget at du ikke længere har så meget kvalme. Det kan endda være at den er ved helt at forsvinde igen.

 

Træthed

Du er sikkert stadig træt.

Hvil dig når du får muligheden, får du blot lagt benene op i løbet af dagen og slappet af, kan det være nok til at du føler dig mindre træt

Om et par uger vil trætheden sikkert forsvinde, og energien vil vende tilbage.

Det kan dog også være at din træthed allerede er begyndt at forsvinde eller måske har den været forsvundet lidt tid.

 

Bryster

Har du bemærket at dine bryster føles tungere end normalt, og måske kan du også se at de er blevet større?

Hvis de oven i købet føles meget ømme, måske især når du bevæger dig, kan det være en god ide at anskaffe en god støtte BH.

Du kan evt. også vælge at købe en amme-BH som du kan bruge efter fødslen.

 

 


 

Din baby er nu et foster

Tillykke. I slutningen af denne uge skifter dit barn navn fra embryo til foster, som betyder ”den lille”.

Dette navn vil din søn/datter beholde indtil du er 22 fulde uger henne i din graviditet (uge 22+0).

Din kommende søn eller datter har nu fuldført 22,5 % af sin vej mod fødslen og der er 217 dage til terminsdatoen, hvor lægerne regner med at det er ved at være tid til at han/hun skal komme til verden.Dit barn ligner nu allerede rigtig et lille menneske. Det kan man se selv med det blotte øje.

Din søn eller datter er nu allerede 7 uger gammel, beregnet fra hvornår ægget blev befrugtet af sædcellen.

 

Video: din babys udvikling 3. måned

 

Hjertelyd

Du kan nu opfange hjertelyden med dop-tonen. Men det er stadig MEGET tidlig og næsten alle læger/jordemødre vil slet ikke engang prøve på det her tidspunkt.

Risikoen for at det ikke lykkes at finde hjertelyden er alt for stor, og forsøg på det vil kun gøre dig unødig nervøs.

Det er der ingen grund til, da de fleste gravide har nok bekymringer i forvejen.

 

Mål og vægt

Dit barn er i starten af denne uge nu ca. 2,3 cm lang (crl – målt fra isse til hale, sædehøjde), og vil vokse yderligere ca. 8-10 mm i løbet af ugen.

Dit barn vejer nu ca. 5 gram.

Graviditetssækken hvor dit barn ligger indeni er i starten af denne uge nu omkring 3,2 cm stor, og vil vokse med yderligere ca. 7 mm i denne uge.

Din søn eller datter er nu allerede 7 uger gammel, beregnet fra hvornår ægget blev befrugtet af sædcellen.

 

Hoved og ansigt

Hovedet er stadig forholdsvis stort i forhold til kroppen.

Øjnene sidder stadig langt fra hinanden, de ydre ører udvikles stadig og næsen er stadig lukket.

I slutningen af denne uge vil man kunne se alle anlæg til de 20 mælketænder som små tandbuler.

 

Krop

Halen er nu næsten forsvundet. Der mangler blot det sidste som er halespidsen.

Dermed forsvinder det ”haletudse lignende” udseende også.

Nu kan barnets fingre og tæer adskilles helt.

 

Indre organer mm.

  • Fosterets smagsløg bliver nu dannet.
  • Hjertet er nu ca. på størrelse med en grønært.
  • Tarmene poser stadig ud i navlestrengen.
  • Bughulen bliver dannet.
  • Det indre øre er nu dannet
  • Nyrerne er ved at finde deres rette plads i barnets krop.
  • Navlestrengen er fuldt udviklet og fungerer nu

Alle organer er nu dannet og skal ”blot” fortsætte med at vokse og udvikle sig gennem resten af graviditeten.

3D scanning uge 9

Foto fra Ultralydklinikken for Gravide