Gravid uge 39 – En uge til termin
Dit barn har over 70 reflekser allerede når det bliver født og er helt klar til at komme til verden.
Det hvide i øjnene – kaldet sclera – er næsten hvidt og iris (regnbuehinden) er blå.
De fleste børn kommer til verden med blå øjne, men du kan ikke regne med at det er den blivende farve.
Først ca. 9 mdr. efter får barnet den blivende øjenfarve.
Det meste af fosterfedtet er nu forsvundet og 15 % af barnets vægt består af fedt. Dit barns kinder er ret tykke.
Når barnet er født og navlesnoren klippet over, slipper moderkagen livmodervæggen hvor den har sat fast siden det befrugtede æg satte sig fast, og navlesnoren standser sit arbejde.
Barnet kan nu selv trække vejret og skal selv til at tage nærig til sig gennem amning eller flaske.
Børn elsker sanglege, så øv dig på dem inden fødslen, så kender baby dem allerede når baby kommer til verden.
Babys mål og vægt i uge 39
Dit barn er i starten af ugen ca. 36 cm langt (målt fra hoved til hale) og kunne man strække barnets ben ud ville det ca. måle 51 cm (målt fra hoved til hæl) Dit barn vil i løbet af denne uge vokse yderligere ca. 1-2 cm.
Dit barn vejer i starten af denne uge ca. 3430 gram.
Hovedets diameter måles fra øre til øre, forkortet til BPD. I starten af ugen ligger målet på ca. 9,3 cm.
Omkredsen på dit barns mave – forkortet til AC – måles i starten af ugen til ca. 35 cm.
Dit barns lårben har nu en størrelse på ca. 7,3 cm og din søn eller datters fod er nu ca. 7,1-8,2 cm lang.
En uge til termin
Tiden du har ventet på – Fødslen – nærmer sig hastigt.
Din graviditet vil snart være slut, og i stedet bliver den erstattet af det mest fantastiske lille menneske – Din søn eller datter.
Held og lykke fremover til jeres nye tilværelse som forældre.
Læs også: 7 Jordemodermyter om graviditet
Udflåd og blødninger
Måske har du en del slimet udflåd. Det er slimproppen som er ved at løsne sig.
Du kan også opleve at bløde lidt fordi livmodermunden begynder at åbne sig.
Det er begge tegn på at fødslen er ved at nærme sig.
Ang. fødslen
Måske bliver du grebet af panik om at nu er dagen kommet, og ønsker at det slet ikke var lige nu. Hvis du får det sådan, så tænk på at du snart ser din søn eller datter for første gang uden for maven.
Du er nu ved enden – endelig.
Om ganske kort tid går fødslen sikkert i gang af sig selv, og du kan kort tid efter få din søn eller datter i armene for allerførste gang.
Vidste du at med babymails får du spændende mails hver uge ind til baby er 1 år?