Gravid uge 38 – Fødslen nærmer sig
Er din krop for alvor begyndt at gøre dig opmærksom på at din graviditet snart er kommet hele vejen og at din lille søn og datter snart kommer ud til dig?
Det kan være svært at vente og man kan blive noget så frustreret over at tolke de små signaler kroppen sender – Er det NU, eller NU, eller..
Vil I meget gerne skynde lidt på den store begivenhed – fødslen – kan I prøve at have samleje.
I mandens sæd findes noget som hedder prostaglandiner og det menes at kunne være med til at sætte skub i veerne.
Får du pludselig en STOR trang til at gøre rent, så stop op og lad være.
En pludselig trang til “redebyggeri” kan være et tegn på at fødslen snart går i gang, så tag hellere i biografen og gem al din energi til fødslen, som kan gå i gang når som helst.
Debat: Glæder mig til fødslen!!!
Underlig fornemmelse i skeden
Når barnet rammer din bækkenbund kan du få en underlig fornemmelse i skeden.
Træt af at være gravid?
Hvis du er begyndt at føle dig stor, tung og besværet, siger man at det er et godt tegn.
Det betyder nemlig at du er ved at vær træt af at være gravid og ved at være parat til fødslen.
Du kan begynde at føle dig meget tung og har måske problemer med at finde ordentlig hvile om natten.
Din livmoderhals
Din livmoderhals er sikkert ved at blive blød og er måske endda begyndt at åbne sig en anelse.
Hyppig vandladning
Hvis du hele tiden skal tisse og du lider en del af forstoppelse, har det sikkert noget at gøre med at barnet trykker meget på din blære og tarme i denne uge.
Baby smider pelsen
Det meste af det tætte hårlag barnet har været dækket af de sidste mange uger er nu næsten helt forsvundet.
Hvis du får en lille pige kan hendes bryster og skamlæber være opsvulmede efter fødslen, brysterne kan endda udskille små mængder mælk.
Det skyldes at din lille pige har modtaget hormoner fra dig i store mængder og lige så snart I bliver fraskilt (navlesnoren klippet over) vil det forsvinde helt af sig selv.
Hvis du får en lille dreng kan hans bryster og pung være opsvulmede efter fødslen, brysterne kan endda udskille små mængder mælk.
Det skyldes at din lille dreng har modtaget hormoner fra dig i store mængder og lige så snart I bliver fraskilt (navlesnoren klippet over) vil det forsvinde helt af sig selv.
Dit barn har 300 knogler i kroppen når det bliver født, det er flere end der er hos dig hvis krop kun indeholder 206 knogler.
Forklaringen er at nogle af knoglerne gror sammen efterhånden som barnet vokser.
Lungerne modnes stadig og producerer mere og mere surfactant.
Quiz: Er din fødsel gået igang?
Babys mål og vægt i uge 38
Dit barn er i starten af ugen ca. 35,5 cm langt (målt fra hoved til hale) og kunne man strække barnets ben ud ville det ca. måle 50 cm (målt fra hoved til hæl) Dit barn vil i løbet af denne uge vokse yderligere ca. 1-2 cm.
Dit barn vejer i starten af denne uge ca. 3240 gram.
Hovedets diameter måles fra øre til øre, forkortet til BPD. I starten af ugen ligger målet på ca. 9,2 cm.
Omkredsen på dit barns mave – forkortet til AC – måles i starten af ugen til ca. 33,6 cm.
Dit barns lårben har nu en størrelse på ca. 7,1 cm og din søn eller datters fod er nu ca. 6,8-8 cm lang.
Snart er det snart dit eget barn du skal til at grine af og med 🙂