Gravid uge 26 – Baby sutter på tommelfinger
Dit barn bruger meget tid på at sutte på tommelfinger inde i maven.
Det virker beroligende og træner suttebevægelserne.
Video: Gravid uge 26
Din gravide krop i uge 26
Efterhånden som graviditeten skrider frem oplever mange gravide at få ondt i ryggen, eller måske i særdeleshed i lænden.
Det skyldes oftest hormonerne som blødgør ledbånd og forbereder kroppen til fødslen, men også mavens konstante vækst og graviditetskiloene har en god del af skylden.
Sult og hurtigere mæt
Du kan nu opleve at du hurtigere bliver mæt og måske at du bliver hurtigere sulten igen, så sørg for at spise lidt men tit.
Sørg altid for at have lidt frugt, kiks eller brød ved dig når du bliver sulten.
Husk at drikke rigeligt med væske i løbet af dagen.
Dine bryster
Dine bryster er sikkert også vokset og mange har oplevet at de er blevet en skål større.
Du vil sikkert synes bedst om at bruge BH så meget som muligt for at støtte dem.
Din lænd og ryg
Hvis du svajer meget er det fordi din mave vokser og tyngdepunktet har ændret sig.
Det kan give smerter i både lænd og ryg.
Læs også: 5 tips til at se lækker ud i ventetøj
Hoved og ansigt
Barnet har nu fuldt udviklede smagsløg på tungen og på indersiden af kinderne.
Omkring dette tidspunkt åbner dit barnet sine øjenlåg og nethinden bliver dannet.
Nu ser det ud til at barnet kan se forandringer i lyset, og undersøgelser har vist at lyser man f.eks. med en lommelygte på maven eller skinner solen på maven, vil barnet reagere på lyset og enten bevæge sig hen imod eller væk fra lyskilden.
Barnets første indtryk når det bliver født vil være opdelt i lys og mørke.
Øjenvipperne er nu fuldt udvokset og de har det formål at beskytte barnets følsomme øjne efter fødslen.
Fedtmængden under dit barns hud øges, og dit barn bliver rundere og fastere. Det begynder mere og mere at ligne en baby som man ser dem ved fødslen.