Close
Log Ind Opret Bruger
Gravid uge 13 – Baby øver sig på vejrtrækning
facebook pinterest twitter

Gravid uge 13 – Baby øver sig på vejrtrækning

Redaktionen
1 januar 2013, 18:22 Redaktionen

Gravid uge 13 er baby på størrelse med en rubiks cube

Tillykke, en milepæl er nået, og du kan nu formentlig mærke at du slapper meget mere af, fordi den mest kritiske periode i graviditeten nu er overstået.

Mange gravide får det også bedre og kan mærke energien vender tilbage.

Du har nu fuldført 32,5 % af din graviditet og der er 189 dage til din terminsdato, hvor lægerne regner med, at det er ved at være tid til, at dit barn skal komme til verden.

Der er nu gået 13 uger, siden du sidst fik menstruation

 

Blodmængden i din krop

Din blodmængde er forøget og det kan betyde at du lettere bløder fra tandkødet, næsen og evt. skeden.

 

Kvalme og træthed

Måske er kvalmen næsten forsvundet. Det kan dog stadig være en prøvelse at børste tænder.

Lige så snart tandbørsten er i munden, kan kvalmen vende frygtelig tilbage.

Måske føler du dig mindre træt i denne uge, men det kan også være at der ikke er nogen forskel fra de tidligere uger.

Hvis trætheden er lettet, vil du sikkert føle du har meget mere energi, end du længe har haft.

Debat om træthed

 

Almen velbefindende og din hud

Du har nu lagt 1. trimester bag dig og føler dig sikkert godt tilpas.

Din hud kan være blevet mere pigmenteret.

Har du bemærket en mørk streg fra din navle og ned til kønsbehåringen? Den kaldes for “linea nigra” (sort streg) og er hormonbetinget.

I langt de fleste tilfælde forsvinder den efter du har født, og hormonerne er “faldet på plads” igen.

 


 

Vejrtrækningen starter

gravid uge 13 baby er på størrelse med en rubiks cube

Din kommende søn eller datter har nu fuldført 32,5 % af sin vej mod fødslen og der er 189 dage til terminsdatoen, hvor lægerne regner med at det er ved at være tid til at han/hun skal komme til verden.

Din søn eller datter er nu allerede 11 uger gammel, beregnet fra hvornår ægget blev befrugtet af sædcellen.

 

Om dit barn

Dit barn ligger og spjætter rundt i fostervandet inde i din livmoder, men du kan med stor sandsynlighed endnu ikke mærke noget.

Nogle enkelte kvinder er dog så følsomme at de kan mærke bevægelserne på nuværende tidspunkt.

Moderkagen er den der forsyner dit barn med alle de nødvendige ting.

Der bliver produceret flere forskellige former for hormoner, og moderkagen giver dit barn næring og ilt.

Tilmeld til graviditetsmail

 

Dit barn vokser

Dit barn er i starten af ugen ca. 6,8 cm langt (målt fra hoved til hale) og vil i løbet af denne uge vokse yderligere ca. 1,5 cm.

Dit barn vejer nu ca. 40 gram.

Hovedets diameter måles fra øre til øre, forkortet til BPD. I starten af ugen ligger målet på ca. 2,1 cm.

Omkredsen på dit barns mave – forkortet til AC – måles i starten af ugen til ca. 7,5 cm

 

Hoved og ansigt

Din søn eller datter kan nu bevæge kæberne og laver synkebevægelser.

Øjenlågene fortsætter deres udvikling.

Dit barn er nu også begyndt så småt at få lidt hår på hovedet.

 

Indre organer mm.

Dit barns organer er nu ved at modnes så de er klar til den dag hvor dit barn ankommer til verden.

Nervesystemet er nu begyndt at fungere.

 

Vejrtrækningsøvelser

Dit barn er nu begyndt at lave vejrtrækningsøvelser. Det er nødvendigt at barnet øver sig, til den store dag hvor det pludselig skal trække vejret udenfor livmoderen.

Indtil det bliver født behøver det ikke trække vejret, da ilten kommer direkte fra moderen via. moderkagen og navlesnoren.

 

Krop

Dit barn er ved at få negle på fingre og tæer som dog vokser meget langsomt, og fingeraftrykkene er ved at blive grundlagt.

Dit barn har fået mere styr på bevægelserne og det ligger inde i livmoderen og bøjer, strækker, og drejer sine fingre, håndled, ben, knæ og tæer.

Tips til at se godt ud i ventetøj