Close
Log Ind Opret Bruger
2 år + 14 uger – Mælketænder kommer af sig selv – det gør sproget ikke
facebook pinterest twitter

2 år + 14 uger – Mælketænder kommer af sig selv – det gør sproget ikke

Avatar
27 marts 2011, 12:21

Dreng i vintertøj står og viser fingre frem, det er starten på udvikling afsproget

Meget kort sagt, så udvikler dit barn sit sprog ved at afkode, hvordan andre bruger sproget.

Sprog udvikles i samspil og i aktiviteter med nærværende og nysgerrige voksne.

Populært sagt, skal dit barn høre, se og mærke et ord ca. 60 gange, før det kender ordet og begynder at anvende det selv.

Jo mere nuanceret og varieret et barns sprog er, des bedre muligheder vil det få i livet.

Børn begynder at sige ord fra de er ca.15 måneder gamle, og når de er ca. 2 år kommer der flere nye ord til hver dag.

Fra 2-3 års alderen bruger de små sætninger på 1-3 ord.

 

Inspiration til hvad du kan gøre sammen med dit barn

  • Sæt ord på alting i jeres hverdag. I stedet for at nøjes med at pege på glasset med vand med ordene ”Vil du have den der?”, så spørg: ”Vil du have et glas vand?”
  • Snak med dit barn om hvilket tøj I skal have på, når I skal ud i naturen. Det gælder både når solen skinner, når det regner og blæser og når det sner.
  • Gør det til en vane, at snakke om hvad blomsten hedder fx ”Denne blomst hedder en anemone”
  • Læs og fortæl historier hver dag. Læs gerne den samme historie flere gange over en længere periode. Børn elsker gentagelser, fordi det er trygge genkendelser.
  • Syng børnesange med fagter. Fx ”Tommelfinger, tommelfinger hvor er du?”
  • Find korte rim og remser.
  • Kig på familiens fotos og snak om, hvem I ser på billederne og hvad de laver.
  • Når dit barn siger ”Traktor”, svarer du ” Ja, det er en rød traktor, den er stor”

 

Husk at give barnet mulighed for at bruge de ord det kan – altid. Og husk også at det er helt i orden, hvis udtalen ikke er helt på plads endnu. Sætningen gentages bare korrekt af den voksne.

Læs Katja Bøggild-Qwists blog: Men jeg vil stadig gerne ha’ dig mor

 

Det kaldes indirekte korrektion og er den bedste måde for dit barn at lære på.

Ingen børn – og for den sags skyld heller ingen voksne – bryder sig om at blive bedt om at gentage et ord, som de har svært ved at sige.