Close
Log Ind Opret Bruger
2 år + 42 uger – ”Mor, nu er jeg klar!”
facebook pinterest twitter

2 år + 42 uger – ”Mor, nu er jeg klar!”

Avatar
26 februar 2011, 12:08 ryanyagin

farvel-sut

– en historie om at sige farvel til sutten.

”Mor, nu er jeg klar!” råber store L inde fra stuen en lørdag eftermiddag i begyndelsen af december.

Jeg går ind til ham for at finde ud af, hvad han er klar til.

”Mor, nu er jeg klar til at give mine sutter til julemanden,” siger han og ser meget stolt ud.

”Ej hvor sejt,” svarer jeg samtidig med, at min hjerne arbejder på højtryk.

’Den-store-slut-med-sut-dag’ er kommet, og hans far og jeg har en skudsikker plan. Eller det troede vi… Vi havde bare ikke taget højde for, at den kunne falde på en lørdag, hvor butikkerne har lukket, og far er på vej til fest.

Gode råd er nu dyre, og der skal tænkes hurtigt – for overtaler vi ham til at vente til på mandag? Nej, det ville være for farligt. Der skal helt sikkert sadles og rides med det samme.

 

En ny plan sættes i værk …

Far ringer til sine venner og fortæller, at han bliver en times tid forsinket samtidig med, at store L og jeg går på skattejagt i hele huset for at finde ALLE hans sutter; ikke én må forbigås.

Efter vi har fundet alle 8 sutter, putter han dem i en stor kuvert og skriver et brev til julemanden; med lidt hjælp fra far.

Og eftersom at julemanden i store L’s fantasi jævnligt kommer forbi vores loft, er det klart, at det er dér, at de skal lægges til ham. Så store L kravler sammen med sin far på loftet for at lægge sutterne til julemanden.

Store L er 3 år og 10 måneder den eftermiddag, hvor han er klar til at sige farvel til sine sutter. For nogle er det lige sent nok at give slip på sutterne. Måske, men ærlig talt er jeg fuldstændig ligeglad med, hvad andre tænker. Det vigtigste for mig er, at store L er topklar. Og det er min erfaring, at sandsynligheden for succes er langt større, når motivationen kommer indefra.

Og det gør den naturligvis ikke helt tilfældigt – sådan bare ud af den blå luft. Nej, store L’s far og jeg havde begge over de seneste måneder plantet små beskeder i hans underbevidsthed om, at sutten ikke skal følge ham for evigt.

Tilbage i stuen er klokken nu ved at være sengetid, og store L har lige brug for at tjekke, om sutterne stadig er der. Så vi kravler på loftet og kigger – og de er heldigvis væk (tak far). Og dér, hvor han havde lagt dem, ligger nu et brev fra julemanden.

Mens jeg læser brevet for store L, sidder han med åben mund og suger det hele til sig. Han har fået et brev fra julemanden – det er kæmpe stort.

I brevet står der, at julemanden vil komme forbi i morgen med en gave. Han skal bare lige tilbage til Nordpolen for at finde den helt rigtige gave.

Store L er begejstret for planen, som han snakker om, til hans øjne ikke kan holde sig åbne længere. Og til min store forbavselse lægger han sig faktisk til at sove uden sutterne – og uden det store postyr.

Han nævner kun én gang, at han savner sine sutter, men han får på ingen tid selv vendt det til, at julemanden nok allerede har givet dem til nogle små nissebabyer.

For ham er historien om julemanden blevet vigtigere og langt mere spændende end sutterne.

Næste morgen ringer det pludselig på døren, mens vi sidder og spiser morgenmad. Da store L åbner, er der fodspor i sneen og foran vores dør får store L øje på en nissehue og en gave. (Tak til mormor for at køre i BR og købe den brandbil, som store L havde skrevet til julemanden, at han ønskede sig – og for at agere julemanden.)

Store L er så opslugt af historien, at der dårligt er tid til at savne sutterne. Og det er også julemanden, som får alt fokus, når han over de kommende dage fortæller sine venner, at han ikke bruger sut mere.

Så hvad er mit budskab med denne lille historie? Jo, 3 ting:

 

Der er et vindue, hvor dit barn er topklar til at sige farvel til sutten; brug det!

I min optik er det ikke så vigtigt præcis, hvornår dit barn siger farvel til sin sut. Det er langt vigtigere, at dit barn er klar til at give slip.

Observer dit barn, og hvor han er mentalt i sit liv – og læg en plan ud fra denne viden. Hvis dit barn lige er blevet storebror, sover uroligt om natten eller netop er begyndt i børnehave – er sandsynligheden for succes sikkert ikke den største.

Når vinduet nærmer sig, så begynd i det små at påvirke dit barns underbevidsthed til at sige farvel til sutten. Så arbejder hans underbevidsthed videre med budskabet og modner ham til den store dag.

Vær klar, når dit barn er klar; også selv om det ikke passer perfekt ind i din kalender.

 

Skab et eventyr, som er så magisk, at dét at sige farvel til sutten kun er en lille del af historien.

Du kender dit barn bedst og ved derfor også, om det er julemanden, en sørøver, en fræk abe, en eventyrprinsesse eller en magisk fe, som skal hjælpe dit barn med at sige farvel til sutten.

Gør historien til omdrejningspunktet, så fokus ikke (i hvert fald ikke alt for længe) er på at sige farvel til sutten. Det kan hurtigt blive en trist afsked i stedet for, at det blot bliver en lille del af eventyret.

Hav eventyrets ramme på plads inden den store dag, men lad dit barn fylde rammen sammen med dig. Børn elsker at bruge deres fantasi – og det giver dem ligeledes ejerskab på at sige farvel til sutten.

Læs: Børnefødselsdag i dagpleje … uden kage

 

Vær der for dit barn.

Et stærkt selvværd kommer af at blive rummet og elsket for den man er – ikke det man kan eller gør.

Rum dit barns sorg; om den er der et kort øjeblik eller flere dage.

Og vid, at dit barn naturligvis kan håndtere den opgave, som du har givet ham. Det er dine tanker om situationen, der eventuelt kan spænde ben for jeres succes.

katja-banner