Close
Log Ind Opret Bruger
2 år + 38 uger – Børn og livskriser
facebook pinterest twitter

2 år + 38 uger – Børn og livskriser

Avatar
2 marts 2011, 11:03 ekspertcharlottegrumme

mor og barn taler om livskrise

Livet er sjældent kun en dans på roser. Kriser opstår og kriser forgår.

Nogen gange på en sund og konstruktiv måde, og andre gange med dybe og destruktive spor efter sig.

Livet er, som livet er. Fantastisk og nådesløst.

Ved at anerkende dette af livets skismaer, sætter det os i stand til at kunne rumme og forstå, at disse aspekter af livet skal og må vi forholde os til – både i forhold til os selv, men særligt af hensyn til vores børn.

 

Forbindelse mellem ord og handling

Børn har brug for at kunne koble fornemmelser og indtryk sammen med handling og ord.

De er kloge og opfanger langt mere, end vi som forældre nogen gange bilder os ind. Derfor skal de inddrages.

Det behøver ikke at være dybe og alvorlige snakke, alt afhængig af barnets alder og forståelsesniveau, men det bør være respektfulde, i øjenhøjde og afklarende samtaler, der giver mening for barnet.

Et eksempel:

Sig f.eks. ”Du har måske lagt mærke til, at mor har været lidt ked af det et stykke tid? Barnet nikker et ”ja”.

Sig derefter ”Jeg kan godt forstå, hvis du har været bekymret for, om der var noget galt?

Barnet nikker ”ja”. Sig derefter ”Du skal vide, at det ingenting har med dig at gøre – jeg elsker dig og du gør mig altid glad, men mormor er blevet syg, og hun har det ikke så godt”.

Barnet får store øjne og spørger måske ind til det.

Sig ”Jeg tror, at hun får det godt igen – det ved lægerne ikke endnu, men det håber de. Du skal vide, at både mor og far er sunde og raske og at det hele nok skal gå”.

En sådan samtale vil både sætte de fornemmelser og indtryk, som barnet har erfaret fra moren i kontekst, lette for følelsen af ansvar, samt fjerne bekymringen om, hvorvidt mor og far også kan blive syge.

Derved skabes der en forbindelsesled mellem det usagte og oplevede.

 

Det er svært at tale om det svære

Hvad vi end står foran, om det er en forestående skilsmisse, alvorlig sygdom eller anden krise i større eller mindre grad, så bryder vi os sjældent om, når det bliver følelsesmæssigt tungt og trist – og i endnu mindre grad, når vores børn skal involveres.

Det gør ondt, og vi ønsker mest af alt blot at beskytte dem mod al modstand og ondt i verden.

Man bør dog ikke frygte at tale om det svære i livet med børn. De er som regel nysgerrige og ønsker at delagtiggøre sig i alle slags følelser.

Det er ofte egne barrierer, der stiller sig i vejen og bremser eller besværliggør en åben dialog.

Er du oprigtig, lyttende og formår at tune ind på barnets behov for forståelse og nysgerrighed, er det hjulpet godt på vej.

 

Ærlige samtaler, giver børn flere ord at beskrive sig selv og omgivelserne med

I de situationer, hvor ord, handling og fornemmelser ikke hænger sammen, kan det blive mudderet og utrygt for barnet.

Når ikke der er sammenhæng mellem, hvad mor siger og det mor gør (hun græder, men siger, at alt er ok), opstår der en uro i barnet, hvilket kan føre til en dum og destruktiv spiral for alle involverede.

Mor bliver irriteret over barnets opførsel, hvilken ikke kan sætte ord på det han/hun fornemmer og derfor reagerer på moderens uklare signaler, som får mor til at skælde mere ud, hvilket får barnet til at reagere endnu voldsommere etc.

Da vi har lettere ved at tale om og rumme de positive og rare følelser, opnår vores børn et større, mangfoldigere og mere nuanceret ordforråd, hvad angår at udtrykke sig og sætte ord på disse følelser.

Når det kommer til de ”ubehagelige” og tunge følelser bliver ordforrådet i langt større grad for simpelt og mangelfuldt.

At kunne rumme, snakke om og vise vores børn, at livet også kan være svært, er essentielt for at give dem troen på, at de kan komme igennem svære og udfordrende perioder.

Derved giver vi dem en forståelses- og værktøjskasse til at kunne håndtere udfordringer og kriser, når de opstår. At hjælpe dem til at opbygge denne sproglige og følelsesmæssige værktøjskasse bliver, metaforisk sagt, deres indre kompas, som de kan guide sig efter.

 

Børns fiktive verden

Finder man det svært at åbne op for en snak om følsomme og svære emner, findes der rigtig meget børnelitteratur, som beskæftiger sig med – og afspejler hverdagens virkelige liv, kriser og udfordringer på en pædagogisk fantastisk måde.

Det er endda ofte de bøger, som børnene finder mest interessante, da de kan genkende nuancerne fra deres eget liv, og hvilke de kan spejle sig i.

 

Gode råd

1# Tag ansvar. Husk, at du er den voksne og det er dit ansvar at gøre det bedste for dit barn. Det bedste er ikke altid, at beskytte dem mod alt det svære i livet. Det bedste er, at lære dem at forholde sig til udfordringerne, når de opstår. På den måde vil de bedre kunne håndtere svære situationer og forene både de gode oplevelser med de svære – skabe sammenhæng i ord og handling, hvilket ruster dem i det lange løb.

2# Mærk efter i dig selv – føles det svært for dig, kommer det også til at føles sådan for dit barn, hvis ikke du får håndteret og forstået dit eget udgangspunkt. Den måde du selv mærker dit eget ubehag eller frygt på – selvom du ikke tror det – aflæser og kopierer dit barn.

3# Troværdighed er vigtigt. Hvis du tror, at du kan narre dit barn til ikke at fornemme, at der er noget galt, gør du dem en bjørnetjeneste. Når ikke du hjælper dem med at forstå det, som de rent faktisk opsnapper, vil de vende det mod dem selv og tro, at det er dem, som enten har misforstået noget eller at det er dem, der er noget galt med, på trods af, at det er dig, som står med ansvaret. Ved at være oprigtig overfor dit barn, lærer du dem at være ægte i forhold til dem selv, men også i forhold til andre.

4# Delagtiggør dem, forud og i små skridt, i den overordnede proces. Det er bedst, at børns fornemmelser bliver bekræftet langsomt i takt med, at der sker en progression sideløbende – blot ALTID uden at involvere dem i for mange af detaljerne. De må godt vide, at noget er undervejs, hvilket gør det nemmere for dem at forstå, den dag, hvor I reelt skal skilles eller hvor mormor er døende.

5# Dette gælder for alle børn, men i de tilfælde, hvor barnet endnu ikke har udviklet evnen til at reflektere og indgå i dialoger – har de blot brug for at vide, at de er elsket og at alting nok skal gå. At mor og far har styr på det.

Læs Mor til troldeungens blog om: Tabu emne eller ej

 

IBEN-BANNER