Close
Log Ind Opret Bruger
2 år + 51 uger – Vi kan godt selv, at du ved det!”
facebook pinterest twitter

2 år + 51 uger – Vi kan godt selv, at du ved det!”

Avatar
17 februar 2011, 12:42 ryanyagin

boern-leger-alene

Historien om at lege alene; helt uden voksne.

I sidste uge var vi på besøg hos nogle af vores nære venner. Vi har et værdifællesskab, som gør det simpelt og fyldt med kærlighed at være sammen; en uvurderlig gave for både børn og voksne.

Børnene legede sammen i haven, og min mand og jeg nød, at vores drenge nu er så store, at vi ikke behøver at være over dem hele tiden.

De kan selv – og det skal de have lov til!

Fra de var helt små har et af vores største mål været at opbygge et stærkt selvværd hos dem. Og for os er et stærkt selvværd blandt andet opbygget af små skridt af lykkeoplevelser. Situationer, hvor de oplever, at de kan håndtere en situation, som er vigtig for dem.

En situation, som giver dem erfaring og troen på, at de kan håndtere alt.

Og jeg skal hver dag lære at gi’ en lille smule slip på dem, så de kan udvikle sig til at blive lige præcis de unge mænd, de kan.

I haven den dag blev det tydeligt, at vores venner og vi lige nu ikke er det samme sted i forhold til vores børn og at give slip. Vores yngste er 4 år – og deres ældste er 4 år, så det er nok helt naturligt.

Børnene havde gang i en fantastisk leg i legehuset – de var købmænd, bagere og kokke. De havde travlt, og de var opslugt af legen og af hinanden; på tværs af alder.

Vi voksne sad på terrassen og hyggede. Børnene kunne se os, og de vidste, at vi var der, hvis de havde brug for os.

Alligevel valgte vores venner på skift at rejse sig ca. hvert 10. minut for lige at tjekke, at alt var fint hos børnene.

Hver gang de rejste sig kom det fra et kærligt og opmærksomt sted – og jeg ville sandsynligvis have gjort noget lignende for bare ½ år siden.

Men denne dag var jeg så heldig, at jeg fik mulighed for at observere børnene lidt på afstand. Og det blev tydeligt at se, hvordan de følte sig forstyrret, hver gang en voksen afbrød deres leg.

Efter nogen tid udbryder lille N’s ven til sin far: ”Vi kan godt selv, at du ved det.”

Og han havde fuldstændig ret – de kunne godt selv.

Det fik mig til at tænke over, hvad det er for et signal, vi sender til vores børn, hver gang vi forstyrrer dem for at sikre, at alt er fint; i den bedste mening.

Eller hver gang vi træder ind og løser en konflikt for dem, inden vi har givet dem muligheden for selv at løse den; i den bedste mening.

Læs bloggen af Friluftsmor: Fordomme og forældreskab

 

For vi gør alt i den bedste mening, ingen tvivl om det – men kunne det tænkes, at vi samtidig sender et signal til vores børn om, at vi

ikke stoler på, at de selv kan håndtere situationen?

I min optik er der risiko for, at vi i den bedste mening, fjerner deres mulighed for at samle erfaringer. Erfaringer, som de senere i livet kan trække på, når de står i en situation, som måske virker overvældende – og du ikke er der.

 

katja-banner