Close
Log Ind Opret Bruger
Er dit barn 2 år? – Velkommen til trodsalderen
facebook pinterest twitter

Er dit barn 2 år? – Velkommen til trodsalderen

Avatar
13 februar 2014, 12:19

2 år trodsalder

Dit barn vil i det næste halve år begynde på pottetræningen, spise selv, gå på trapper, tage tøj af selv, følge instrukser, tale så det er forståeligt for mor og far og nå højdepunktet for raserianfald!

Denne alder kaldes af mange for trodsalderen, og det er ikke helt uden grund, for dit barn er ved at udvikle sin selvstændighed, og det kræver at der bliver afprøvet grænser.

Til gengæld vil du i løbet af det kommende år, få et selvstændigt barn, der kan meget mere selv.

 

Tag trodsalderen med et gran salt

Når man snakker om trodsalderen, lyder det ofte værre, end det rent faktisk er, for langt det meste af tiden er et to-årigt barn sød, glad og charmerende.

Ofte handler frustrationerne om at det ikke kan alting selv.

”Fra omkring 2 år kan barnet flere ting end nogensinde tidligere, så det vil sikkert prøve at gøre alt selv. Det er ikke altid muligt, så det kan føle sig frustreret. Egenrådighed og negativitet topper normalt omkring 2-års alderen. Meget af barnets negative indstilling er et nødvendigt led i dets bestræbelser på at blive uafhængige af dig. Hvis det er muligt, så lad barnet prøve selv. Hvis ikke, så hjælp barnet på en diskret og diplomatisk måde. ”Står der i Politikens bog om barnets udvikling.

Raserianfaldet handler altså ofte om, at dit barn er frustreret over ikke at kunne alting selv, men nogen gange kan det også handle om at teste forældrenes grænser.

”Nogle børn når et punkt, hvor de nægter at samarbejde. De tester forældrene for at se, hvor lang de kan gå. Det er op til forældrene at sætte en grænse. Det skal barnet ikke bestemme.” Står der i Politikens bog om barnets udvikling.

Læs også: 9 lette og sjove råd til pottetræningen

 

Sådan forebygger du raserianfald

I Politikens bog om barnets udvikling er der en del gode råd til at komme igennem de hårde raserianfald.

1) Hold fast i vigtige ting og giv efter for ting der er mindre vigtige.

2) Sørg for at dit barn ikke bliver for sulten eller overtræt, for så bliver det ligesom voksne lidt mere irriterede.

3) Sørg for at det ikke kommer til skade under et raserianfald

4) Bevar roen, selvom situationen er stresset

5) Lad værre med at blive overpylret, og lad som om der ikke foregår noget helt vildt.

6) Det er spild af energi at diskutere med barnet.

7) Lad for alt i verden værre med at bruge magt.

8) Lad værre med at give efter. Et raserianfald skal ikke belønnes med, at barnet får sin vilje.

 

Sådan kan du forbedre barnets adfærd

1) Vær konsekvent med de regler du laver. Fx hvis barnet ikke må tænde for komfuret, så lad værre med at give barnet speciel tilladelse, når I laver mad sammen.

2) Ros barnet for de ting, det gør rigtigt.

3) Brug positive vendinger i stedet for ”nej” eller ”lad værre”.

4) Forklar barnet hvorfor det ikke må gøre noget, når det gør noget galt.

5) Lad værre med at skælde ud eller råbe af barnet.

I Politikens bog om barnets udvikling 0-3 år, kan du læse meget mere om dit barns udvikling.