Close
Log Ind Opret Bruger
Lukkeuger er problematiske for forældre på arbejdsmarkedet
facebook pinterest twitter

Lukkeuger er problematiske for forældre på arbejdsmarkedet

Avatar
7 august 2013, 12:22 ton

lukkeuger i institutionerne

Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte kommuner vælger at holde institutionerne lukket i ferieperioden – 37 ud af 98 kommuner har slet ingen lukkedage, mens de resterende kommuner har op til 15 lukkedage.

 

Alternativ pasning er problematisk

Hvis forældrene ikke har mulighed for at holde ferie, så det falder sammen med lukkedagene, eller at f.eks. bedsteforældre eller lignende kan træde til, skal der skaffes alternativ pasning til de små, og det er problematisk, mener Stig Broström, professor MSO ved Institut for uddannelse og pædagogik på Aarhus Universitet.

Han siger til Søndagsavisen ”Det er absolut kritisabelt, at børn skal tvinges over i uvante omgivelser og være væk fra de pædagoger, de kender”.

Prisen på pasningstilbud presser unge familier økonomisk.

 

Mistrivsel hos børnene

Stig Broström fortæller videre, at det især går ud over de små børn mellem et og halvandet år, da det for den aldersgruppe har stor betydning at være sammen med de samme, velkendte voksne i det daglige.

Han fortæller, at barnet ganske enkelt ikke trives, når det er væk fra sine vante omgivelser. Og når et barn ikke trives har det et dårligt udgangspunkt til at opleve lykke såvel som til at lære.

 

Tvungne lukkeuger er et problem

Jesper Schmidt, faglig chef i HK privat, forklarer til Søndagsavisen, at tvungne lukkeuger er et problem, da den traditionelle industriferie efterhånden er udvisket, og mange er nødt til at gå på arbejde i den periode.

I ferieloven er der i forvejen en bestemmelse om, at forældre med skolebørn skal have lov at holde fri i skolernes sommerferie, og hvis den skal udvides til også at omfatte forældre med børn i daginstitutioner, går kabalen ganske enkelt ikke længere op.

Kilde: Søndagsavisen, uge 31 2013

 

Deltag i debatten: Hvordan klarer I institutionernes lukkeuger?

  • Er I også ramt af lukkeuger i dit barns institution?
  • Hvordan klarer I lukkeugerne?