Close
Log Ind Opret Bruger
Øget risiko for hjertekarsygdomme efter svangerskabsforgiftning
facebook pinterest twitter

Øget risiko for hjertekarsygdomme efter svangerskabsforgiftning

Avatar
20 februar 2013, 07:58 test

Den generelle holdning til svangerskabsforgiftning har været, at sygdommen kurerede sig selv, så snart graviditeten var afsluttet.

Ny forskning peger på, at dette ikke er tilfældet.

Et norsk studie har påvist at 70% af de undersøgte kvinder, der havde svangerskabsforgiftning i løbet af graviditeten, også havde forhøjet blodtryk 3 1/2 år efter graviditeten og rent faktisk burde have modtaget behandling mod dette.

For højt blodtryk øger risikoen for hjertekarsygdomme og skal ses som værende lige så risikobetonet som fx. rygning eller overvægt.

Ingen opfølgning efter graviditeten

Der følges i dag ikke op på kvinder med svangerskabsforgiftning under graviditete,n efter de har født, udover den rutinemæssige 6-ugers undersøgelse hos lægen. Kvinden bag studiet, Mette-Elise Estensen, mener, at der fremover bør være bedre kontrolrutiner for de pågældende kvinder.

3-8 procent af alle gravide oplever at få svangerskabsforgiftning i løbet af graviditeten. Symptomerne er for højt blodtryk, æggehvidestoffer i urinen samt kraftige væskeophobninger i kroppen.

Ved de rutinemæssige kontroller hos jordemoder og læge undersøges der altid forebyggende, men det er vigtigt selv at være opmærksom på ændringer i sin fysiske tilstand.

Hvem udvikler svangerskabsforgiftning?

De mest almindelige risikofaktorer for at udvikle svangerskabsforgiftning er overvægt, forhøjet blodtryk og diabetes – derudover ses svangerskabsforgiftninger oftest hos førstegangsgravide.

Svangerskabsforgiftning er kroppens forsvar mod den stress en graviditet kan påføre kroppen, og det lader til at kroppen i første graviditet har større tendens til at blive stresset, da tilstanden endnu er ukendt for den førstegangsgravide krop.

Kilde: Videnskab.dk