Værd at vide om graviditetssukkersyge

Graviditetssukkersyge (eller graviditetsdiabetes) er en lidelse der rammer 3-4% af alle gravide kvinder. Oftest forsvinder det af sig selv efter graviditeten, men undervejs må man se sig indstillet på, at skulle justere sine kost- og motionsvaner f.eks. ved hjælp af en diæt, og løbende måle sine værdier, for at se hvilke mad- og drikkevarer der påvirker blodsukkeret og hvor meget.

Målingerne giver et praj om hvilke ting man bør holde sig fra eller blot indtage i moderate mængder, og kan derfor være en hjælp til at holde sygdommen i skak, under graviditeten.

 

Hvad er graviditetssukkersyge?

Graviditetssukkersyge er en af de hyppigste årsager til komplikationer under graviditet i Europa. Der er tale om en midlertidig sukkersyge som opstår under graviditeten, og oftest går i sig selv efter fødslen.

Oftest er det overvægt der er skyld i at man udvikler sukkersyge, men selvom man er normalvægtig og ellers sund og rask kan man også godt få det.

 

Hvordan får man graviditetssukkersyge?

Under en graviditet sættes der ekstra skub i hormondannelsen i kroppen, og det øger behovet for insulin. Insulin er et hormon kroppen bruger, til at transportere glukose (kroppens brændstof der kommer fra mad og drikke) fra blodet til cellerne.

Når først man har sukkersyge er kroppen ikke i stand til at producere tilstrækkeligt insulin, eller til at bruge det rigtigt., og det efterlader kroppen med for højt niveau af af glukose i blodet.

Alle kvinder kan i princippet udvikle graviditetssukkersyge, men der er forhøjet risiko hos de følgende grupper:

• hos overvægtige
• hvis der er sukkersyge i familien
• ved tidligere fødsel af et stort barn (>4500g)
• hvis der har været graviditetssukkersyge i tidligere graviditeter
• ved tvillingegraviditeter
• ved PCO

Er man i risikogruppen grundet en eller flere af ovenstående faktorer, så bliver man tilbudt en glukosebelastningstest i 18.-20. uge og 28.-30. uge.

Alle gravide får dog taget en urinprøve ved besøg hos jordemoderen, og den kan vise om der er sukker i urinen, og på den måde fange sygdommen i tide så man ikke går med uopdaget og ubehandlet sukkersyge i sit graviditetsforløb.

 

Symptomer

Man kan sagtens have graviditetssukkersyge uden at have nogle tydelige symptomer. Enkelte vil opleve træthed, hovedpine, en øget tissetrang og tørst – sidstnævnte er de samme symptomer som for type 2-diabetes.

 

Hvordan behandles graviditetssukkersyge?

Får man konstateret graviditetssukkersyge vil man først og fremmest prøve på at sætte ind der hvor det er nemmest og har størst effekt: kost og motion. En diæt med et lavt indhold af kalorier og tilstrækkelig fysisk aktivitet hver dag, kan holde sygdommen i skak.

Viser det sig at kost og motion ikke er tilstrækkeligt til at holde blodsukkerniveauet inden for normale værdier, starter man på en behandling med insulinindsprøjtninger – omkring 20-25% får behov for insulin. Målet er, at holde blodsukkeret inden for de normale værdier under graviditeten, for at mindske risikoen for komplikationer.

Behandlingen varer fra man har fået konstateret graviditetssukkersyge og fortsætter resten af graviditeten ud, samt også efter graviditeten, indtil der er normale blodsukkerniveauer. Både før, under og efter graviditet anbefales en sund livsstil med masser af motion og varieret kost.

 

Hvordan påvirker graviditetssukkersyge barnet?

Det kan have betydning for baby (og mor) at man får konstateret graviditetssukkersyge, og konsekvenserne kan bl.a. være en øget risiko for svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel og et stort barn, som kan give problemer ved fødslen.

Børn, som er født af mødre med graviditetssukkersyge, har risiko for at få lavt blodsukker lige efter fødslen, og de vejer som oftest mere end gennemsnittet ved fødslen. Risikoen for disse komplikationer mindskes ved at have holdt sit blodsukker under kontrol gennem graviditeten.

Har man først haft denne type sukkersyge vil der være en øget risiko for at udvikle sukkersyge i efterfølgende graviditeter og senere i livet.