Græskarsuppe lækker og cremet
Laver du græskarhoveder med børnene til Halloween og mangler en opskrift til at bruge græskarkødet til?? Denne græskarsuppe er suppe helt ideel, lækker og cremet!
Du kan bruge butternut-squash, hokkaido og lignende som græskar.
Server græskarsuppen med lidt skyr, et stykke fiberrigt brød og drys med krydderurter.
Tips:
- Lav en stor portion græskarsuppe og frys ned, så har du til en hurtig forret eller hovedret i fremtiden.
- Gem græskarkerne, hæld dem ud på en bageplade, dryp med olivenolie og salt, og bag i ovnen ved 200 grader i ca 20 minutter.
Så har du de lækreste snacks!
Tid
45 minutter
Ingredienser
3 dl grønsags- eller hønseboullon
1 skrællet kartoffel
salt og peber
1 kvist frisk timian
1 tsk spidskommen
1 hakket løg
650 g skrællet og renset græskar
1 fed presset hvidløg
2 tsk olivenolie
Sådan gør du:
1. Græskar og kartofler skæres i terninger
2. Løg, hvidløg og spidskommen ristes 2-3 min. i olivenolie.
3. Græskar- og kartoffelterninger tilsættes og der ristes videre under omrøring i 5-6 min.
4. Grøntsagerne hældes i en gryde, og grøntsagssuppen tilsættes.
5. Suppen koger ved middel varme i ca. 15 min., til grøntsagerne er møre.
6. Suppen blendes, til den får en ensartet konsistens. Brug fx stavblender.
7. Hæld suppen i en gryde, og varm den igennem ved middel varme.
8. Smag evt. til med mere salt og peber.