Close
Log Ind Opret Bruger
Marcipangodter – made by Mini
facebook pinterest twitter

Marcipangodter – made by Mini

Avatar
29 november 2016, 13:26 sofiamanning

Marcipan som julegodter hører julen til

Marcipangodter er simpelthen så hyggelige at lave sammen med sine børn, også de helt små tumlinge.

Det er klistret, det smager godt, og det er en dejlig og hyggelig måde at være sammen på.

Spil noget julemusik i baggrunden og syng gladeligt med – så er julestemningen i hus!

 

Det skal du bruge

Marcipanrulle

Nougatrulle

Smeltet chokolade (laves fx i vandbad eller mikrobølgeovn)

Evt. rosiner

 

Sådan gør du

Tag marcipanrullen, nougat, rosiner og smeltet chokolade og placer det på et stort skærebræt.

Skær ud i den størrelse, du ønsker at jeres marcipangodter skal have. Brug evt. en plastikkniv, så Mini også kan hjælpe med at skære.

Mix de forskellige ingredienser sammen til de lækreste marcipangodter – kun fantasien sætter grænser.

Dyp nogle af dem i smeltet chokolade. Lad endelig dit barn hjælpe med at dyppe i chokoladen, og glæd dig over at se dit barn stolt og glad over at have lavet julegodter og hjulpet dig med noget. I kan altid vaske hænderne og give bord (og gulv) en våd klud 🙂

Hvis I kan holde fingrene væk, så sæt godterne i køleskabet i en times tid.

Tip:
Bland noget af marcipanen med frugtfarve i grøn, rød og blå, og lav nogle flotte og multifarvede marcipankugler.