Kakao – 9 syndige opskrifter
Når det er koldt, så er der intet der varmer, som en dampende varm chokolade.
Og så kan den pyntes og laves i utallige versioner.
Kakao opskrift (1 person)
2 spk. kakaopulver
1 spk. sukker
2,5 dl. mælk
Sådan gør du
- Rør sukker og cacaopulver sammen i en kop eller gryde
- Held en lille smule af mælken i sukker og kakao, og rør rundt til kakaoen og sukkeret er blandet med mælken.
- Held reste af mælken i og rør rundt.
- Varm det hele i mirkoovnen.
#1 Varm kakao med flødeskum
Dette er klassikeren, der aldrig går af mode.
- Følg opskriften på kakao
- Pisk flødeskum og kom det på toppen af den varme chokolade.
#2 Varm kakao med lakrids og jordbærmarshmallows
Lakrids er super moderne for tiden, og giver en fantastisk kant til den søde chokolade.
- Bland 1-2 tsk. lakridspulver sammen med kakaopulver og sukker.
- Bland med mælk
- Varm kakao og læg jordbærmarshmallows på toppen istedet for flødeskum
#3 Varm chokolade med marshmellows
- Varm et krus mælk
- Hak 30 gr. mørk chokolade
- Put chokolade i den varme mælk med 1 tsk sukker og rør rundt til chokoladen er opløst.
- Læg 2 store marshmallows på toppen
#4 Varm og krydret hvid chokolade med flødeskum
- Mix lidt kardemomme, kanel, allehånde og vanilje og bland det med en lille smule mælk
- Put resten af mælken i og varm det
- Hak 30 gr. hvid chokolade og opløs det i den varme mælk
- Pisk fløde og læg det på toppen
#5 Varm hvid chokolade med kardemomme og appelsin
- Varm mælken
- Hak hvid chokolade
- Riv skallen af en økologisk appelsin
- Bland hakket hvid chokolade, appelsinskal med kardemomme og opløs i den varme mælk.
- Læg en marshmallow eller flødeskum på toppen
#6 Varm kakao med coffeinboost og lækkerier
- Mix en spiseskefuld instant kaffe med kakaopulver, og følg derefter opskriften på kakao.
- Top med marshmallows, caramel sirup og chokoladesovs
#7 Pebermynte kakao
- Følg opskriften på varm kakao
- Knus pebermynthebolsjer og opløs i den varme mælk (eller sæt en pebermynthe bolschestok i)
- Top med flødeskum eller marshmallows
#8 Krydret hvid chokolade med sprut
- Mix lidt kardemomme, kanel, allehånde og vanilje og bland det med en lille smule mælk
- Put resten af mælken i og varm det
- Hak 30 gr. hvid chokolade og opløs det i den varme mælk
- Held et skvæt Kahlua, Whiskey eller Bourbon i.
- Pisk fløde og læg det på toppen
#9 Varm kakao med Baileys og carameliserede marshmallows
- Lav en kop varm kakao i en ildfast kop
- Held lidt Baileys i
- Put Marshmallows på toppen
- Stil koppen med kakao og marshmallows i ovnen og gril i et par minutter, til marshmallows er brune og bobler.
- Hold skarpt øje, mens de er i ovnen, for lige pludseligt går det hurtigt.