Close
Log Ind Opret Bruger
Kartoffel- /gulerodsmos – fra 4 måneder
facebook pinterest twitter

Kartoffel- /gulerodsmos – fra 4 måneder

Redaktionen
17 februar 2014, 17:29 Redaktionen

Gulerod og kartoffel smager skønt i en blandet mos

Kartofler giver dit barn en god mæthed og er desuden rig på næringsstoffer.

Det er derfor en god idé at blande grøntsagsmosen med kartofler, ellers vil dit barn ikke holde sig mæt i så lang tid ad gangen, gulerødder tilsætter mosen en sødme som din baby vil elske.

 

Tid

20 minutter

 

Ingredienser

1-2 stk kartofler

1 stk gulerod

1 tsk fedtstof

0,5 dl tilskudsblanding / brystmælk

1-2 dl kogevand

 

Sådan gør du

1. Skræl kartoflerne og guleroden og skær dem i mindre stykker. Kog dem i ca. 12-15 min til de er møre. Hæld kogevandet fra og gem det til senere.

2. Damp grøntsagerne tørre i gryden ved svag varme.

3. Mos kartofler og gulerod omhyggeligt med en gaffel eller blend dem med en stavblender.

4. Pisk fedtstof i mosen. Varm tilskudsblanding / brystmælk i samme gryde og pisk det sammen med mosen.

5. Tilsæt lidt af kogevandet, hvis mosen er for tyk. Hvis du vil have en helt blød mos, kan du pressen mosen gennem en finmasket si.

 

Frys kartoffel- /gulerodsmosen

Opskriften er til 2 portioner til dit barn, derfor er det en god ide at have små opbevaringsbokse til at opbevare og fryse portionerne i.

Det anbefales at fryse grøde ren altså kun grøntsager og kogevand og så tilsætte fedtstof og tilskudsblanding / brystmælk, når du skal varmer mosen op.