Anmeldelse af Match to Catch fra Minimo: Et gratis og lærerigt spil til børn fra 3 år og op
Er du på udkig efter et sjovt og pædagogisk spil til dit barn? Vi har fået to familier til at teste det populære spil Match to Catch fra Minimo – et gratis børnespil, der kombinerer vendespil med små filmsekvenser og en legende tilgang til følelser og empati. Her deler vi deres ærlige oplevelser – og du får en forældres vurdering af, hvad der fungerer (og hvad der ikke gør).
Match to Catch kan gratis downloades og afprøves på App Store: 👉 Download spillet her
Steffani: Mor til pige på 2,5 år – “Interessant men lidt for tidligt”
“Vi testede spillet en enkelt eftermiddag, og min datter var meget optaget af de små videoer. Hun spurgte flere gange, om vi kunne se dem igen – de fangede virkelig hendes opmærksomhed.”
Denne tester prøvede Match to Catch med sin 2,5-årige datter. Det var især spillets korte animationsvideoer, som vakte stor begejstring hos barnet. Videoerne handler om små monsterfigurer og forskellige følelser – og de blev hurtigt et hit.
Selve vendespillet vakte også interesse, men da det blev tid til at tage næste skridt i spillet, opstod forvirringen. Når man får et stik i Match to Catch, får man nemlig lov til at flytte en boble, der forsøger at “vaske” monsteret, man spiller imod. Det er en del af spillets overordnede fortælling – at monstrene skal hjælpes med at blive rene og glade igen. Det element blev dog lidt abstrakt for testeren.
“Det med at flytte boblen forstod hun ikke helt, og hun mistede hurtigt interessen, når vi nåede til den del af spillet. Jeg vil sige, at spillet nok først giver mening fra 3-4års alderen – og det kræver, at barnet i forvejen er glad for at lege med iPad eller tablet.”
Opsummeret: Spillet er visuelt fængende og pædagogisk godt tænkt, men målgruppen bør nok være lidt ældre end 2,5 år.
Julie: Mor til pige på 5 år – “Vi elsker Match to Catch!”
Jeg testede Match to Catch sammen med min 5-årige datter, og det blev hurtigt et hit. Det er tydeligt, at spillet er udviklet med omtanke og med børns nysgerrighed i centrum. Hun blev straks begejstret for de farverige monsterfigurer og især de små videoer, der introducerer følelser på en fin og børnevenlig måde.
“Mor, jeg tror det blå monster er ked af det – ligesom da jeg ikke måtte få mere slik!” sagde hun. Det satte gang i en fin samtale om at være trist, vred og glad – og det føltes helt naturligt at tale videre om emnerne bagefter.
Vendespillet var genkendeligt, men det fangede virkelig min datters opmærksomhed. Vi spillede på iPad, hvor grafikken står knivskarpt, og lydene er rare og tydelige. Min datter har siden spurgt efter spillet flere gange, og jeg har også kunnet mærke, at det åbner op for gode snakke – både under og efter spillet.
Match to Catch er i vores øjne et gennemført, sjovt og meningsfuldt spil, som både mor og barn kan få noget ud af – særligt til børn fra 4-6 år.
Hvem er Match to Catch egnet til?
Match to Catch er et gennemtænkt børnespil, der kombinerer leg, empati og refleksion. Det er særligt velegnet til børn i 3-6-års alderen, som nyder små film, vendespil og leg på skærm.
Fordele:
- Gratis at prøve på App Store
- Søde og lærerige videoer om følelser
- Velkendt vendespil med sjove elementer
- Boblen som vasker monstrene skaber ekstra spilleglæde
- Pædagogisk og udviklet med børn i centrum
Udfordringer:
- Kan være for abstrakt for de yngste (under 3 år)
- Kræver lidt forklaring og medspil fra en voksen i starten
Match to Catch kan gratis downloades og afprøves på App Store: 👉 Download spillet her