Scanninger i graviditeten: Lær alt om dem

Alle gravide får tilbudt ultralydsscanninger i løbet af deres graviditet.

Dette er for at se, om fostret udvikler sig som det skal. Men hvad går de to scanninger mere specifik ud på? Det kan du læse mere om her.

Den første scanning som gravid: Nakkefoldsscanning

Denne scanning er den første, du får tilbudt af det offentlige. Nakkefoldsscanningen ligger i uge 11 – 13 , og her undersøger man, om der er liv, hvor langt du er henne og du får hermed fastsat en terminsdato om, hvornår fødslen forventes – og du kan se, hvor mange fostre du bærer.

Hvis du ønsker at vide, om fostret kan have en kromosomafvigelse og få risikoberegning for Downs Syndrom (trisomi 21), Edwards syndrom (trisomi 18) og Pataus syndrom (trisomi 13), skal du have taget en blodprøve (kaldet doubletest). Denne blodprøve skal tages et par uger inden selve NF-scanningen. Resultatet af denne blodprøve vil blive opvejet med din alder, samt størrelsen af din babys nakkefold.

Læs mere: Doubletest

Herudfra vil sandsynligheden for kromosomafvigelse blive beregnet, og du får resultatet med det samme efter endt scanning af jordemoderen.

En kromosomafvigelse kan betyde, at barnet fødes med mentale eller fysiske handicap og ikke udvikler sig normalt.

Læs mere: Nakkefoldsscanning uge 11-13

Den anden scanning som gravid: Misdannelsesscanning

Denne scanning tilbydes du at få foretaget i uge 18 – 21. Formålet med denne scanning er undersøge fostrets organer (nyrer, hjerte, lunger m.v.), din moderkages placering i livmoderen samt undersøge om fostret vokser, som det skal.

Undersøgelserne kan vise om der er tegn på, at fostret har en kromosomafvigelse og om der er tegn på misdannelser, fx hjertefejl. Fx bliver fingre og tæer gennemgået, og der bliver scannet for ganespalte.

Læs mere: Ganespalte

Nogle bryder sig ikke om navnet på scanningen, og kalder den i stedet for MD-scanningen, 2. trimester scanningen eller midtvejsscanningen.

Hvor stor er sandsynligheden for kromosomafvigelse?

Langt de fleste gravide (95%) får et svar, der hedder ‘lav risiko’.

Det er stadig mest sandsynligt, at fostret har normale kromosomer, selvom at I får svar om en øget sandsynlighed.

Hvis sandsynligheden er øget, betyder det, at resultatet af testen hedder 1 ud af 300 eller mere – fx 1 ud af 50. En sandsynlighed på 1 ud af 300 betyder, at fostret har normale kromosomer i 299 tilfælde og kun i 1 tilfælde ud af de 300 vil have en kromosomafvigelse.

Hvis at sandsynligheden for kromosomafvigelse for dit foster er øget, vil du blive tilbudt yderligere undersøgelser, og du skal du tage stilling til, om du ønsker at få mere at vide om fostrets tilstand. Dette kan være igennem en fostervands- eller moderkageprøve, en NIPT (en blodprøve fra mor). Ved en moderkage- eller fostervandsprøve er der en lille risiko for uønsket abort. Dette sker ved færre end 1 ud af 200 undersøgelser – altså under 0,5 %.

Hvilke scanninger kan du selv tilkøbe?

Udover de to scanninger, du vil få tilbudt fra sundhedsvæsenet, kan du selv tilkøbe andre scanninger.

Der er nogle ny-gravide, der vælger at tilkøbe en tidlig scanning på private scanningsklinikker.

Dette kan vise, om der er hjerteblink (man anbefaler hjerteblinksscanning fra 7+), om graviditeten ligger som den skal inde i livmoderen – og hvor mange fostre, der er.

Derudover er der også nogen, der vælger at købe en såkaldt kønsscanning. Dette kan vise, om I venter jer en pige eller en dreng, og kan ses på en scanning fra 14+.

Der findes også 3D scanninger, der viser en dybde i scanningerne, og hermed giver et meget livagtigt billede af din baby.

4D scanning er en 3D scanning i sekvens, og dvs., at 3D billederne genereres så hurtigt efter hinanden, at der ser ud som en film. Den 4. dimension er altså tiden. 3D/4D scanningerne er mest optimale mellem 25. og 32. uge, hvor din baby ligner en fuldbåren baby, og der stadig er en del fostervand.

Kilde: Sundhedsstyrelsen