Close
Log Ind Opret Bruger
Længden på en graviditet
facebook pinterest twitter

Længden på en graviditet

Avatar
13 august 2013, 08:31 ton

Længde af graviditet

De fleste kender sikkert nogen, der har født for tidligt, og andre der har født for sent i forhold til de 280 dage, man går ud fra som ”normalen”, og det er da også de færreste, der føder lige præcis på dagen.

Gennemsnitslængden af en graviditet

En gruppe amerikanske forskere fra ’National Institute of Environmental Health Sciences’ har udregnet den præcise gennemsnitslængde af en sund graviditet.

I undersøgelsen tog forskerne udgangspunkt i 125 almindelige og sunde gravide kvinder, og de nåede frem til, at en almindelig sund graviditet gennemsnitligt varer 38 uger og to dage, eller sagt på en anden måde præcis 268 dage.

Skal man spise sin moderkage?

Længden kan variere

Jordmoderen gør normalt opmærksom på, at graviditetslængden kan variere med et par uger, og mange gravide synes da også, det er meget interessant at høre, hvornår f.eks. deres mødre eller veninder fødte.

Hvis man skal tro undersøgelsen, vil man formentlig have fået en masse forskellige svar, for forskerne fandt nemlig ud af, at længde kan variere med hele 37 dage, altså 5 uger!

5 ulækre ting du måske oplever under fødslen.

Ældre har længere graviditeter

Forskerne fandt desuden ud af, at ældre typisk havde længere graviditeter, uden dog at definere begrebet ældre mere præcist.

Derudover kunne de se en sammenhæng mellem gravide, hvis mødre havde været gravide længe, og kvinder med lange graviditeter.

Kilde: BT.dk

Deltag i debatten

  • Hvor lang var din graviditet/dine graviditeter?
  • Er der en sammenhæng mellem, hvornår du selv kom til verden (for tidligt, for sent eller til tiden) og hvornår dit barn/dine børn kom til verden?