Close
Log Ind Opret Bruger
Anden lægeundersøgelse under graviditeten
facebook pinterest twitter

Anden lægeundersøgelse under graviditeten

Redaktionen
21 februar 2013, 12:07 Redaktionen

Anden lægeundersøgelse under graviditeten

Når du er cirka 24 uger henne i graviditeten bliver du tilbudt endnu en kontrol hos din egen læge.

Du er nu omkring 24 uger henne i graviditeten og skal til den anden lægeundersøgelse under graviditeten hos din egen læge.

Du har det sikkert godt, måske har du masser af energi og er nok endnu ikke alt for besværet af maven.

De fleste kvinder beskriver denne periode som den bedste i hele graviditeten.

Du skal igen selv ringe og bestille tid hos din læge. Denne gang tager undersøgelsen dog ikke så lang tid som den første du var til, lige da du havde fundet ud af at du var gravid.

 

Må jeg tage nogen med til undersøgelsen?

Du er meget velkommen til at tage en anden person med til undersøgelsen. Meget gerne din partner. Lad ham endelig spørge og følge med i hvordan undersøgelserne af dig foregår.

Måske vil han føle sig tættere knyttet til dig og barnet, hvis han deltager i graviditeten.

Kan din partner ikke, eller ønsker han ikke at deltage, så er du også velkommen til at tage en veninde, din mor, eller en anden person du gerne vil dele oplevelsen med.

Det kan være svært at huske alt, også er det jo rart at man har en med, som også har hørt det hele.

Læs mere: Tredje lægeundersøgelse under graviditeten

 

Hvad skal jeg tage med?

En morgenurin, din vandrejournal samt en liste over spørgsmål, du gerne vil have besvaret.

Bemærk, læger er ikke ens og derfor er det også forskelligt hvordan den anden lægeundersøgelse under graviditeten forløber. Artiklen her, er kun et eksempel på hvordan det kan forløbe.