Uge 9+4 – Få rørt din krop med en gåtur!
I graviditetens 1. trimester er mange gravide mange for at miste barnet.
Derfor undgår man måske motion af frygt for, at det skulle sætte gang i noget.
Så længe man tænker sig om, lytter efter kroppens signaler, og ikke overanstrenger sig, kan man sagtens motionere – det er stadig godt for dig.
En gåtur er en mild motionsform
Det er ikke kun marathonløb, der tæller som motion.
En rask gåtur er god motion for gravide i alle trimestre, og du kan gå i lige det tempo, der passer dig!
Det er bedre, at du får rørt dig lidt, end at du tænker, at det er spild af tid, at gå en tur – for det er det ikke!
Det er med til at holde din krop i gang, og det kan gøre resten af din graviditet og fødslen nemmere for dig.
Som bonus får du sikkert også mere energi af den friske luft, og dét at du får gang i kroppen.
Læs også: Derfor skal gravide motionere
Barnets udvikling uge 9+4
Dit barn måler nu ca. 2,8 cm fra hoved til numse (det såkaldte CRL-mål).
Vægten i denne uge er på ca. 15 g.
Konturerne i dit barns ansigt er begyndt at blive tydeligere. Ansigtet ligner mere det på et født barn, selvom øjnene stadig sidder langt fra hinanden på hver side af hovedet.
Dagens øvelse
Du kan også prøve at lave disse core-pilatesøvelser.