Uge 6+1 – Hvordan holder du din graviditet hemmelig?
Har du fortalt til nogen, at du er gravid?
Det er selvfølgelig meget forskelligt, hvad det enkelte par vælger.
Nogle vælger måske at fortælle enkelte, at de er gravide tidligt i forløbet, og lader først den glædelig nyhed blive offentlig efter nakkefoldsscanningen.
Andre kan måske slet ikke lade være med at fortælle det til alle, så snart de to streger dukker op.
Og der er selvfølgelig heller ikke noget, der er rigtigt eller forkert i denne sammenhæng.
Vil du holde din graviditet hemmelig?
Hvis I har besluttet jer for at holde din graviditet hemmelig i noget tid endnu, kommer du nok til at være i nogle situationer, hvor du ikke ved, hvordan du skal holde det skjult.
Hvis veninderne inviterer på tøsetur i byen, og du normalt drikker, virker det nok lidt underligt, hvis du ikke rører noget.
Du kan evt. sige, at du har tømmermænd og slet ikke kan få alkohol ned, eller du kan måske fake en hovedpine.
Nogle bruger stadig penicillin som undskyldning for, at de ikke kan drikke.
Det er en udbredt misforståelse, som slet ikke holder vand.
Læs også: Hvordan skal nyheden om graviditet fortælles?
Hvis du lider meget af kvalme, når du er på arbejde, har du måske også svært ved at holde det hemmeligt dér.
Kvalmen forsvinder for mange, når de spiser noget.
Sørg derfor for at have en masse nemme snacks med i tasken, eller i skuffen ved dit skrivebord på kontoret.
Hvis dine kolleger spørger til dit stigende madindtag, kan du evt. sige, at du forsøger at spise en masse små måltider, så du ikke falder for fristelsen til usunde ting.
Få forslag fra Min-Maves brugere
Barnets udvikling uge 6+1
Dit barn måler nu ca. 5 mm fra hoved til numse (det såkaldte CRL – mål).
Hjerneblærer – forstadier til dit barns hjerne – er begyndt at blive dannet.
Dagens video
Se reaktioner på nyheden om graviditet
Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.
3 svar til “Uge 6+1 – Hvordan holder du din graviditet hemmelig?”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
man begynder hel at grade af lykke når man ser denne video
mine foreldra ved ikke at jeg er gravid, så jeg tænker at jeg ville gør det samme som dem 🙂
Når nu penicillinkur-undskyldningen ikke holde vand, kan man jo bare sige man er på en antibiotika-kur istedet, den er god nok. Fx Metronidazol mod skedesvamp…