Uge 5+1 – Deltag i en terminsgruppe
Din graviditet er helt ny. Måske har du først lige set de to streger?
Du behøver ikke at være alene med din graviditet, selv hvis du gerne vil holde det hemmeligt for venner og familie lidt endnu.
Bliv del af en terminsgruppe
På Min-Mave har vi aktive terminsgrupper, som du kan blive en del af, og du kan være lige så anonym, som du ønsker.
Du kan møde andre gravide, der er på samme stadie af graviditeten som dig.
Min-Maves terminsgrupper er en stor støtte for mange, da man kan søge og give råd til andre med-gravide.
På Min-Mave er der plads til alle, og alle tanker og følelser er velkomne.
Debatterne skal dog holdes i en ordentlig tone.
Læs mere: Retningslinjer for Min-Mave
Hvordan bliver du del af en terminsgruppe?
Det er nemt at deltage i en terminsgruppe.
Det eneste du skal gøre er at finde en terminsgruppe for den måned, du hører til og så begynde at skrive.
Du kan finde din terminsmåned ved at klikke på fanen “terminsgrupper” i menupunktet til højre.
Barnets udvikling uge 5+1
I denne uge vil dit barn vokse sig til at være 3 mm fra hoved til hale.
Dit barn er nu kun forbundet til moderkagen via kropsstilken, som omdannes til navlesnoren, og det er fra navlesnoren, at dit barn nu vil få sin næring.
Det snakker brugerne om
“Så holdt jeg ikke længere.. Er deltidsygemeldt frem til barsel eller så længe jeg kan klare 20 timer…
Jeg kan bare ikke gennemføre en graviditet uden problemer…. Godt det er den sidste 🙂
andre der også er blevet sygemeldt?”
Skriver 4xmum