Close
Log Ind Opret Bruger
Uge 40+0 – Du har nu nået din terminsdato!
facebook pinterest twitter

Uge 40+0 – Du har nu nået din terminsdato!

Avatar
1 januar 2013, 04:25 cont

Gravid kvinde i uge 40+0 har nået sin terminsdato

Tillykke! Den længe ventede dag – din terminsdato – er endelige kommet.

For mange er der noget lidt magisk over terminsdatoen. Det er en dag, der har været en rettesnor i mange måneder.

Om du har født eller ej, er du nået et mål – din terminsdato, og det er der grund til at fejre.

Selvom du godt er klar over, at der ikke er nogen garanti for, at dit barn kommer i dag, har du måske alligevel haft en forventning om, at du er en af de 5 %, der føder på terminsdatoen.

Og det er da også en mulighed – nogen skal jo være blandt de 5 %.

Hvis i dag ikke er dagen, kan du ikke gøre meget andet end at prøve at holde hovedet koldt og tage det, som det kommer.

Tiden kan komme til at gå rigtig langsomt, hvis du er i konstant venteposition.

Du kan tjekke tasken til fødslen en sidste gang og måske invitere venner på besøg, så du ikke bare sidder og venter på, at veerne går i gang.

Læs mere: Terminsdato – Når den kommer og går.

 

Terminsdato – slutningen

Din terminsdato markerer også sidste dag for dine daglige graviditetsmails. Vi håber, at du har nydt dem!

Fra i morgen vil du automatisk begynde at modtage mails om barnets udvikling.

Hvis du endnu ikke har født, og det heller ikke bliver i dag, kan du gå ind og rette i din terminsdato på din profil.

Ryk evt. din terminsdato med en uge – så kan du altid tilpasse den korrekte dag senere.

Læs mere: Babymails – mails om barnets udvikling

Tak for denne gang og på gensyn i Min-Maves forældregrupper

(Terminsgrupperne bliver automatisk til forældregrupper, når alle har født. Du skal derfor blot følge den samme gruppe som tidligere, hvis du allerede har fulgt en terminsgruppe.)

 

Video: Sådan redigerer du dit barn

 

Baby uge 40+0 – afventer fødslen

I denne uge vil dit barn vokse sig til at være ca. 52 cm og til at have en vægt på ca. 3300 – 3750 g., men vægten på baby er meget individuel nu.

Diameteren på dit barns hoved (målt fra øre til øre) vil i dag være ca. 9,4 cm, omkredsen ca. 34,7 cm. Mavens omkreds er ca. 36,6 cm, lårbensknoglen ca. 7,4 cm.

Dit barn er upåvirket af, at terminsdatoen er kommet. Pladsen i maven er trang, men dit barn vil bevæge sig lige så meget som ellers. Dit barn afventer fødslen, ligesom du sikkert selv gør 🙂

 

Dagens soundtrack

Du har magten, når du er gravid. Nyd det så længe, det varer 😉

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig. Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.