Close
Log Ind Opret Bruger
Uge 4+5 – Alkohol, rygning og graviditet
facebook pinterest twitter

Uge 4+5 – Alkohol, rygning og graviditet

Avatar
6 september 2013, 12:59 cont

gravid i uge 4+5 tænker på alkohol, rygning og graviditet

Du er jo formentlig klar over det; det er meget skadeligt for dit barn, hvis du ryger eller drikker alkohol under graviditeten.

Hvis du er ryger, bør du derfor gøre en stor indsats for at stoppe, eller som minimum nedsætte dit forbrug af cigaretter.

Det kan være lidt svært at være diplomatisk om alkohol og rygning i graviditeten, da det er meget skadeligt for dit barn.

 

Hvordan skader rygning?

Hvis du ryger i graviditeten, bliver dit barn mindre, end hvis du ikke havde røget. Dvs., at dit barn ikke udvikler sig, som det ellers burde have gjort.

I gennemsnit vejer børn født af rygere 250 g. mindre, end børn født af ikke rygere.

Det er ikke kun vægt og længde, det går ud over. Alle dit barns organer bliver også mindre, hvis du ryger – og det kan gøre dit barn mindre modstandsdygtigt.

Ved ikke at ryge nedsætter du faktisk også risikoen for, at dit barn dør under fødslen eller inden for det første leveår.

Der er dobbelt så stor risiko for, at dit barn dør under fødslen eller inden for det første leveår, hvis du ryger under graviditeten.

Se videointerview – Min-Mave.dk spørger Jordemoderen: Hvordan skader rygning i graviditeten din baby?

 

Når alt dette er sagt, er det stadig forståeligt, at nogen kan have svært ved at kvitte cigaretterne, da det jo er en afhængighed – men husk, at du kan få rigtig meget råd og vejledning til, hvordan du stopper med at ryge. Tal din læge eller din jordemoder.

 

Hvordan skader alkohol?

Den præcise grænse for, hvornår alkohol er skadeligt kendes ikke, og derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man helt holder sig fra alkohol under graviditeten.

Hvis du drikker meget alkohol i din graviditet, øges risikoen for abort, fosterdød, for tidlig fødsel, og dit barn kan blive væksthæmmet og få misdannelser.

Alkohol påvirker også udviklingen af dit barns hjerne.

Alkohol optages i blodet, og da dit barn får al sin næring gennem dit blod og via moderkagen og navlestrengen, vil det have samme alkoholprocent i blodet som dig, få minutter efter at du har drukket.

Der er dog ingen beviser for, at et enkelt lille glas vin en sjælden gang i mellem har langvarig effekt på dit barn.

Det ændrer dog heller ikke på, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man holder sig fra alkohol.

Få inspiration: Motion og kost

 

Det er især ved festlige lejligheder, hvor man er samlet med familie og venner, at det kan være svært ikke at drikke et lille glas.

For at gøre det lidt festligt for dig, har vi samlet opskrifter på lækre mocktails, der kan gøre din graviditet festligere!

Læs også: 5 mocktails, der gør graviditeten lettere

 

Barnets udvikling uge 4+5

Gestikationssækken, som dit barn ligger i, vil i denne uge vokse sig til at være 1 cm. i diameter.

Udviklingen af dit barns lever og bugspytkirtel begynder i denne uge.

baby uge 4+5

 

Dagens video

Se hvordan rygning på virker barnet i livmoderen

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig.
Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.