Close
Log Ind Opret Bruger
Uge 38+5 – Gåtur med din gravide krop
facebook pinterest twitter

Uge 38+5 – Gåtur med din gravide krop

Avatar
10 januar 2013, 18:39 cont

Gravid i uge 38+5 går tur med sin gravide krop

Der er nu kun lidt over en uge til din terminsdato, og det bliver formentlig sværere og sværere for dig at komme – elegant – omkring.

 

Tag din gravide krop på en gåtur

En gåtur er rigtig god motion på nuværende tidspunkt, da du holder din gravide krop i gang.

Din gang har nok ændret sig, og du vralter måske mere fra side til side, end du går.

Få et smil på læben, læs: Debat om vraltende gravide.

 

Vær ligeglad med om du ligner en pingvin, for denne “vralten” kan faktisk være med til at få dit barns hoved godt ned i bækkenet – det er jo et rigtig godt plus!

 

Baby uge 38+5 – stærke nakkemuskler

Diameteren på barnets hoved (målt fra øre til øre) er ca. 9,3 cm. Mavens omkreds er ca. 34,6 cm, og lårbenet er ca. 7,2 cm.

Vægten er meget individuel, men vil i denne uge være mellem ca. 2450 og 3800 g.

Dit barns nakkemuskler er blevet så stærke, at barnet kan holde hovedet oppe fra brystet.

Nakkemusklerne er dog ikke så stærke, at dit barn kan holde hovedet selv, når det er født.

Du skal derfor altid støtte dit barns hoved, indtil det selv kan holde hovedet.

 

Dagens video

En kvinde har lavet en hyldest til sin gravide krop. Kig med og se om der er noget du kan genkende 🙂

 

Alle børn udvikler sig forskelligt og alle graviditeter er forskellige. Beskrivelserne i denne graviditetskalender er derfor et billede af, hvordan en graviditet og en baby KAN udvikle sig. Hvis du har spørgsmål eller er nervøs, kontakt da din egen læge eller jordemoder.